URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 5. september 2019 om arbejdsforholdene i tøjindustrien, til ministeren for udviklingssamarbejde og erhvervsministeren

Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

5. september 2019

Samråd i URU alm. del den 20. august 2019. Spørgsmål B-E om ar-

bejdsforhold i tøjindustrien stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL)

den 1. august 2019.

[Samrådet dækkes af erhvervsministeren og udviklingsministeren. Efter

aftale svarer udviklingsministeren først på spørgsmål B, D og E. Derefter

svarer erhvervsministeren på spørgsmål B, C og E]

Indledning:



Tak til formanden for ordene og for muligheden for at del-

tage i samrådet i dag.



Jeg tror, at alle kender Christian Juhl, som et dedikeret og

indsigtsfuldt medlem af Folketinget, og jeg håber, at vi i dag

får en interessant og berigende dialog.



Tak for spørgsmålene og for indkaldelsen til dette samråd.



Jeg vil gerne indlede med nogle generelle bemærkninger, in-

den jeg svarer konkret på dagens spørgsmål.



Der er tale om en alvorlig problemstilling, som desværre ikke

er ny. Vi har tidligere set eksempler på virksomheder, der

ikke tager hensyn til arbejdstagernes rettigheder i de lande,

der producerer varerne for dem.

URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 5. september 2019 om arbejdsforholdene i tøjindustrien, til ministeren for udviklingssamarbejde og erhvervsministeren



Jeg forstår derfor godt spørgers interesse i sagen og rappor-

ten fra den britiske NGO er skræmmende læsning.



Som socialdemokrat og som minister i en socialdemokratisk

regering er jeg selvfølgelig optaget af arbejdstagerforhold.

Derfor vil jeg fra min stol som erhvervsminister selvfølgelig

arbejde for, at danske virksomheder lever op til deres sam-

fundsansvar

–

både i Danmark, men også internationalt.



Jeg ser det sådan, at der mellem virksomheder og samfundet

eksisterer en samfundskontrakt, hvor virksomhederne over-

holder reglerne, og vi - som befolkning - kan have tillid til,

at vores virksomheder handler ansvarligt og er med til at løse

de udfordringer, verden står overfor.



Undersøgelsen, der ligger til grund for samrådet i dag, er en

britisk undersøgelse, hvor der ikke er danske virksomheder

med.



Men vi har desværre tidligere set eksempler, hvor danske

virksomheder har været involveret i de her sager.



Derfor tager jeg også problemstillingen alvorlig.

[Ad spørgsmål B:

Hvad mener ministrene, at der kan gøres for at rette

op på de alvorlige forhold i tøjindustrien? Der henvises til, at fattigdommen

i tøjindustrien ikke er ved at forsvinde,

men forværres. Rapporten ”Tailored

Wages UK 2019. The state of pay in the global garment

industry” fra den

britiske NGO, Labour Behind The Label, afslører, at stort set ingen tøjfa-

brikanter kan garantere, at en eneste af de arbejdere, der syr deres tøj,

får hvad der svarer til en leveløn. Til trods for CSR-indsatser går udviklin-

gen i den gale retning, understreger en ekspert, fordi tøjindustrien er de-

signet til hele tiden at tjene flere penge. Koste hvad det vil. 31 af virksom-

hederne

–

herunder Adidas, H&M, Inditex, Nike og PVH - kan ifølge rap-

porten ikke dokumentere, at en eneste af de ansatte på leverandørfabrik-

kerne får en såkaldt leveløn.]



Jeg vil først svare på spørgsmål B om, hvad der kan gøres for

at rette op på forholdene i tøjindustrien.



Jeg mener, at ansvarlighed

skal

være en del af virksom-

hedernes kerneforretning. Samfundet skaber gode rammer

for at drive virksomhed og omvendt forventer jeg, at virk-

somhederne bidrager til samfundskontrakten ved at agere an-

svarligt.



Der er endda også gode forretningsmuligheder i at arbejde

ansvarligt, særligt i disse år, hvor vi arbejder hen imod ind-

frielsen af FN’s verdensmål i 2030.



Danmark har tilsluttet sig de internationale retningslinjer,

som

OECD’s retningslinjer for

Multinationale Virksomhe-

der

og implementeringen af FN’s retningslinjer for erhverv

og menneskerettigheder.



Som følge af disse retningslinjer har man i Danmark ved lov

etableret Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virk-

somhedsadfærd, den der i daglig tale kaldes MKI.



Jeg ved, at MKI netop har udarbejdet en vejledning om sam-

fundsansvar, som er målrettet små- og mellemstore virksom-

heder i mode- og tekstilbranchen, som de offentliggjorde den

29. august i år i Erhvervsstyrelsen.



Modebranchen står over for en stor opgave, når det gælder

bæredygtig omstilling, både i forhold til klima- og miljøhen-

syn, men også i forhold til arbejdsvilkår.



Og til virksomhederne inden for mode- og tekstilbranchen

vil jeg gerne klart sige: I bør følge vejledningen fra MKI.



Vejledningen

er baseret på OECD’s vejledning

om nødven-

dig omhu i hele virksomhedens værdikæde. Vejledningen in-

deholder konkrete råd og anbefalinger, som virksomhederne

skal være opmærksomme på for at minimere risikoen for ne-

gative indvirkninger på mennesker, på samfund og miljø i

deres globale værdikæder.



Jeg er blevet oplyst om, at der var bred deltagelse fra interes-

senter og virksomheder, da MKI præsenterede vejledningen

den 29. august 2019, og at mødet gav anledning til en drøf-

telse af de konkrete udfordringer, som tekstilbranchen står

overfor.



Ud over denne konkrete vejledning, vil vi i regeringen fortsat

arbejde for at understøtte og fremme, at danske virksomhe-

der lever op til deres samfundsansvar, også når det gælder

løn- og arbejdstagerforhold i udviklingslande. Der er tale om

problemstillinger, som skal løftes og løses internationalt.

Ad spørgsmål C:

Hvad kan ministrene gøre for, at den danske del af

tøjindustrien og handelskæder sikrer ordentlige forhold, og hvad kan der

gøres, for at kunderne kan opnå sikkerhed for, at produkterne er produce-

ret under ordentlige, sikre og bæredygtige forhold?



Nu vil jeg gå videre til spørgsmål C om, hvad vi kan gøre for,

at den danske del af tøjindustrien og handelskæderne sikrer

ordentlige forhold, og at forbrugerne kan få sikkerhed for, at

produkterne er produceret under bæredygtige forhold, som

også spørgeren indledte med at pege på.



Regeringen har fokus på at øge danske virksomheders enga-

gement i FN’s verdensmål

samtidig med, at vi skal sikre, at

internationale retningslinjer bliver overholdt.



På mit område er det som sagt Mæglings- og klageinstitutio-

nen for ansvarlig virksomhedsadfærd [MKI], der varetager

opgaven med at fremme og understøtte, at danske virksom-

heder lever op til deres samfundsansvar.



MKI kan behandle klager over danske virksomheder, der

ikke handler i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer

på området. Og MKI skal også udbrede kendskabet til

OECD’s

retningslinjer.



MKI arbejder for, at danske virksomheder implementerer sy-

stematiske processer for risikohåndtering af negative ind-

virkninger på samfundet, det man kalder due diligence, både

i egen virksomhed og i værdikæden.



Derfor mener jeg, at MKI er helt central for dagens tema og

samråd.



Vi har tidligere set eksempler på, at MKI faktisk har gjort en

forskel for at få danske virksomheder til at indordne sig efter

OECD’s retningslinjer.



Eksempelvis er MKI tidligere kommet med offentlige udta-

leser og kritik af en dansk virksomhed, hvorefter virksomhe-

den har taget

MKI’s

anbefalinger til sig og ændret sine pro-

cesser, så virksomheden lever

op til OECD’s retningslinjer.



Jeg ved godt, at der for nylig har været en kritik af, at MKI

har afvist sager, og at der ikke er nok sager, der kommer til

MKI.



Jeg synes, at det er ærgerligt, hvis MKI ikke bliver benyttet

af civilsamfundet i de sager, hvor der er mistanke om over-

trædelser

af OECD’s

retningslinjer. For vi har jo netop ned-

sat MKI med det formål, at institutionen skal benyttes i de

her sager.



Uanset hvad årsagen er, vil jeg tage en dialog med MKI om,

hvordan

vi kan udvikle MKI’s indsats,

så flere sager bliver

taget op i MKI.



Med hensyn til, hvordan kunderne og forbrugerne kan være

sikre på, at produkter er produceret ansvarligt, vil jeg under-

strege vigtigheden af, hvad MKI opfordrer virksomheder til

at gøre

–

nemlig at man kommunikerer, hvordan man arbej-

der ansvarligt, men også er transparent med, hvor der er ud-

fordringer, og hvordan man arbejder for at imødekomme de

udfordringer.



Udover MKI er der også et regeringsnedsat Råd for Sam-

fundsansvar og Verdensmål. Rådet har bl.a. fokus på, hvor-

dan man kan sikre ansvarlighed i leverandørkæden hos dan-

ske virksomheder.



Jeg ser meget frem til at følge Rådets arbejde og til at mod-

tage anbefalinger fra rådet de næste par år.

[Ad spørgsmål E:

Hvad vil ministrene gøre for at fremme, at der glo-

balt gøres en effektiv indsats for at sikre ordentlige arbejdsforhold i tøj-

branchen, og hvilke initiativer vil regeringen tage i EU, OSCE og FN?]



Nu vil jeg gå til det sidste spørgsmål, spørgsmål E om, hvad

der kan gøres globalt for at fremme en global effektiv indsat

for at sikre ordentlige arbejdsforhold i tøjindustrien, og

hvilke initiativer vi vil tage i EU, OECD og FN.



Jeg bakker op om udviklingsministeren - solidaritetsministe-

rens - indsatser i regi af EU og FN. Disse internationale fora

er de rette til at drøfte denne her problematik i.



I forhold til OECD, så har Danmark som jeg nævnte tilsluttet

sig de internationale retningslinjer for Multinationale Virk-

somheder og nedsat MKI ved lov, som det nationale kontakt-

punkt for OECD.



Jeg har ladet mig fortælle, at MKI deltager aktivt i møder i

OECD, og at de har et tæt samarbejde med de øvrige natio-

nale kontaktpunkter både med hensyn til fælles kapacitets-

opbygning og vidensdeling på området.



Det er som sagt en prioritet for regeringen, at vi ønsker at

fremme virksomheders arbejde med samfundsansvar

–

både

i Danmark og globalt.



Jeg er derfor glad for, at vi har fået sat samfundsansvar på

dagsordenen i dag, og jeg vil meget gerne lytte til viden og

gode idéer og erfaringer på området.



Og jeg vil som erhvervsminister i min periode arbejde for at

fremme virksomheders samfundsansvar og herigennem bi-

drage til bedre forhold for arbejdstagere både i Danmark og

internationalt.



Tak for ordet.