Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
INSPIRATIONSPUNKTER
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
5. september 2019
Samråd i URU alm. del den 20. august 2019. Spørgsmål B-E om ar-
bejdsforhold i tøjindustrien stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL)
den 1. august 2019.
[Samrådet dækkes af erhvervsministeren og udviklingsministeren. Efter
aftale svarer udviklingsministeren først på spørgsmål B, D og E. Derefter
svarer erhvervsministeren på spørgsmål B, C og E]
Indledning:
Tak til formanden for ordene og for muligheden for at del-
tage i samrådet i dag.
Jeg tror, at alle kender Christian Juhl, som et dedikeret og
indsigtsfuldt medlem af Folketinget, og jeg håber, at vi i dag
får en interessant og berigende dialog.
Tak for spørgsmålene og for indkaldelsen til dette samråd.
Jeg vil gerne indlede med nogle generelle bemærkninger, in-
den jeg svarer konkret på dagens spørgsmål.
Der er tale om en alvorlig problemstilling, som desværre ikke
er ny. Vi har tidligere set eksempler på virksomheder, der
ikke tager hensyn til arbejdstagernes rettigheder i de lande,
der producerer varerne for dem.