URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvad ministeren vil gøre, for at øge Danmarks bidrag mod stigningen i antallet af mennesker i verden, der sulter, til ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Udenrigsudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2019-29563

HMC/APD

10. august 2019

URU alm. del

–

endeligt svar på spørgsmål 2 fra Christian Juhl

(EL) stillet den 15. juli 2019 til udviklingsministeren.

Spørgsmål

FN-rapporten The State of Food Security and Nutrition in the World fra

den 15. juli 2019 af de fem FN organisationer FAO, IFAD, WFP,

UNICEF og WHO, som gør status over antallet af sultne mennesker i

verden, er en vigtig målestok i forhold til fremskridt mod verdensmål 2:

Stop Sult. Rapportens vigtigste konklusioner er, at antallet af mennesker,

der sulter i verden, er steget for tredje år i træk. Der er 821 millioner

kronisk underernærede mennesker i verden

–

en stigning fra 811 millioner

året før, og stigningen i antallet af sultne globalt

–

efter årtier med støt

faldende tal

–

understreger desværre alt for tydeligt de enorme

udfordringer, der er i forhold til at opnå verdensmål 2 om at udrydde sult

inden 2030. Ifølge rapporten sulter 1 ud af 9 mennesker i verden

–

det tal

stiger til 1 ud af 5 i Afrika, hvor antallet af sultne stiger næsten overalt.

Antallet af sultne stiger også i Latinamerika og det vestlige Asien. Det

fremgår at konflikt og klimaforandring er de væsentligste grunde til, at folk

sulter samt at økonomisk afmatning og marginalisering er yderligere med

til at drive stigningen i antallet af sultne. Vil ministeren i forlængelse heraf

besvare følgende spørgsmål:

1. Hvad vil ministeren gøre, for at øge Danmarks bidrag mod denne

katastrofale stigning i antallet af mennesker i verden, der sulter?

2. Hvad vil ministeren gøre for, at vi i FN-regi sikrer, at verdensmål

2 om at stoppe sult kan realiseres?

3. Hvad vil ministeren gøre for at ændre skiftende udviklingsministres

snak om at få flere rige lande til at bidrage til verdens

udviklingshjælp?

4. Vil ministeren arbejde for at øge dansk udviklingsbistand fra 2020,

og vil ministeren undgå, at nødhjælp til flygtningelejrene &

klimabistand tages fra den langsigtede og strategiske

udviklingsbistand?

URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvad ministeren vil gøre, for at øge Danmarks bidrag mod stigningen i antallet af mennesker i verden, der sulter, til ministeren for udviklingssamarbejde

Svar:

Underspørgsmål 1)

Danmark leverer en markant og kontinuerlig støtte til fødevarebistand

gennem

især FN’s Verdensfødevareprogram (WFP), FN’s Centrale

Nødhjælpsfond (CERF), EU og andre internationale og danske

partnerorganisationer.

I 2019 har Danmark ydet et generelt bidrag på 210 mio. kr. til WFP.

Danmark er den 14. største generelle donor til WFP og den 6. største

bidragsyder af fleksibel finansiering, hvilket bidrager til akut livreddende

fødevarebistand i sultkriser. Danmark har også givet 15 mio. kr. til WFP’s

indsats i Burkina Faso, der er ét af de lande i Sahel-regionen, der er hårdest

ramt af fødevareusikkerhed og fejlernæring. Til CERF har Danmark i 2019

bidraget med 150 mio. kr., hvilket bl.a. har finansieret fødevarebistand til

Somalia, Kenya og Etiopien, der kæmper mod stigende

fødevareusikkerhed pga. tørke på Afrikas Horn. Danmark bidrager også

gennem EU, hvor 40% af bistanden gennem afdelingen for

civilbeskyttelse og humanitær bistand (ECHO) er fødevareassistance.

Danmark er internationalt engageret i bestræbelserne på at finde mere

strategiske og langsigtede tilgange til fødevarekriser og underernæring

gennem opbygning af lokal modstandskraft. Danmark deltager bl.a. i

dialogen med Verdensbanken om et innovativt samarbejde med en række

FN-organisationer og private virksomheder om at udvikle en ny indsats

kaldet Famine Action Mechanism. Mekanismen skal støtte beredskaber og

tidlige indsatser over for sultkriser, bl.a. gennem effektiv finansiering samt

ny teknologi og data til brug for løbende analyse af fødevaresituationen i

udsatte områder. Derudover lægger Danmark i den løbende policy-dialog

med FN-organisationerne vægt på styrket samarbejdet om

fødevaresikkerhed og bæredygtigt landbrug i overensstemmelse med

Verdensmål 2,

Stop sult.

Endelig er Danmark i 2019 viceformand og i 2020 formand for

fødevareassistance-komitéen. Denne rolle vil blive brugt som platform for

at styrke det globale samarbejde om denne dagsorden. Komitéen omfatter

16 lande, der har tilsluttet sig fødevareassistance-konventionen, og har til

formål at styrke det internationale samfunds respons på fødevarekriser og

fødevarerelaterede udfordringer i udviklingslande.

Underspørgsmål 2)

Der henvises til svar på spørgsmål 1.

Underspørgsmål 3)

Det er en prioritet for regeringen, at Danmark fortsat arbejder aktivt for

at få flere rige lande til at leve op til FN-målsætningen om at yde min. 0,7

pct. af bruttonationalindkomsten i officiel udviklingsbistand herunder ikke

mindst at fastholde EU-medlemslandenes fælles mål om at yde 0,7 pct. af

BNI frem mod 2030.

Underspørgsmål 4)

Det er regeringens politik, at Danmark fortsat skal leve op til FN’s mål om

at yde mindst 0,7 pct. af bruttonationalindkomsten i officiel

udviklingsbistand. Regeringens oplæg til udmøntningen af udviklings-

bistanden vil fremgå af Finanslovsforslaget 2020 og publikationen

”Regeringens udviklingspolitiske prioriteter

2020-2023”,

der fremlægges

sammen med finanslovsforslaget.

Med venlig hilsen

Rasmus Prehn