URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 5. september 2019 om finansiering af grøn omstilling, til ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt

Samrådsspørgsmål F om privat finansiering af klima og verdensmål

TALEPUNKT

Til:

Udviklingsministeren

Enhed:

BVB

Dato:

5-9-2019

Sag:

2019 - 32197

Tak for invitationen til dette samråd og for spørgsmå-

lene om finansiering af klima og verdensmål.

Jeg er meget glad for at få lov til at diskutere de emner

med udvalget. Vi er stadig en ny regering, og det giver

os vigtige input til det videre arbejde. Så tak for det.

Der er ingen tvivl om, at Danmark skal have en ny ret-

ning

–

også på klimaområdet. Vi har tårnhøje ambitio-

ner. Danmark skal vise internationalt lederskab og det

kræver nye mål og nye metoder - både herhjemme og

internationalt.

Vores lederskab starter ved at vi går foran med det gode

eksempel. Regeringen satte derfor som noget af det før-

ste en ambitiøs målsætning om at mindske drivhusgas-

udledningen med 70 pct. i 2030.

URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 5. september 2019 om finansiering af grøn omstilling, til ministeren for udviklingssamarbejde

Men vi har også klart meldt ud, at ambitionerne ikke

kun gælder vores arbejde i Danmark. Vi vil blandt andet

styrke det grønne diplomati, og i EU vil vi arbejde for

ambitiøse reduktionsplaner.

Og så skal vores udviklingssamarbejde være grønnere.

Der er stillet fire spørgsmål i alt. Jeg vil besvare de to

første samlet og derefter svare på spørgsmål C og D.

***

[Svar på spørgsmål A og B:

”A)

Hvad mener ministeren

om denne

problemstilling?”

”

B) Hvor store private

investeringer mener ministeren, at de offentlige midler

i Klimainvesteringsfonden indtil nu har

genereret?”]

Lad mig slå fast, at private investeringer ikke alene kan

håndtere alle problemer i udviklingslandene. Det synes

jeg faktisk, vi har brug for en klar erkendelse af. Og må-

ske har retorikken omkring den private finansiering væ-

ret for rosenrød. Når det kommer til verdensmålene er

der ikke nogle hurtige løsninger

–

heller ikke private in-

vesteringer.

Når det er sagt, så tror jeg ikke vi kommer i mål

uden

private virksomheder og investorer. Det er en del af løs-

ningen, særligt når der skal investeres så massivt i den

grønne omstilling. Det handler om solcelleparker, vind-

møller og energieffektivisering, der kræver mere end de

offentlig kasser har til rådighed alene.

Men vi skal selvfølgeligt være realistiske i forhold til,

hvad den private sektor kan bidrage med.

Sådan ser jeg på det.

Hvor meget skal vi så bruge på at mobilisere private in-

vesteringer? Når man læser Knud Vilbys artikel i Infor-

mation kan man få det indtryk, at Danmark bruger en

stor del af udviklingsbistanden på at mobilisere private

midler.

Det er ikke tilfældet.

Lad os tage Investeringsfonden for Udviklingslande,

IFU, som eksempel. Her gav Danmark sidste år 260,5

mio. kr. i udviklingsbistand, ud af et samlet budget på

ca. 16 mia. Det er under 2%. Det synes jeg er en rimelig

andel.

Dernæst er der spørgsmålet om, hvordan vi bruger disse

midler, og hvor mange private investeringer de fører til.

Som det fremgår af samrådsspørgsmålet konkluderer

den britiske tænketank ODI i en ny rapport, at en inve-

steret krone fra udviklingsbistanden giver ca. 75 øre i

private investeringer.

Er det meget eller lidt? Og hvordan ligger Danmark

hvad det angår?

Her er det oplagt, at bruge klimainvesteringsfonden

som eksempel, da der også bliver spurgt til den.

Fonden var nyskabende, da den blev etableret under den

seneste socialdemokratisk ledede regering i 2014. Det

nye var blandt andet den stærke involvering fra pensi-

onskasserne.

I de sidste fem år har fonden blandt andet investeret i

vindenergi i Kenya og Mongoliet, solenergi i Chile,

Brasilien og Maldiverne, energieffektivisering i Malay-

sia og vandrensning i Indien. Samlet set har fonden

medført en øget kapacitet i grøn energi på knap 600 me-

gawatt eller hvad der svarer til ca. 10 pct. af al den vind-

energi, der er installeret i Danmark.

Lad mig uddybe to af eksemplerne. I Kenya står der 365

vindmøller ved Lake Turkana. Det særlige ved området

er, at det blæser stort set altid. Helt unikt, med andre

ord. Vindmøllerne leverer i gennemsnit 15% af Kenyas

energiforsyning og den direkte konsekvens er, at de fos-

sile kraftværker nu særligt bliver brugt til spidsbelast-

ning og når der ikke er vand til vandkraft.

Det har taget 12 år at få det etableret. Aftaler med rege-

ringen, afklaring på jordejerskab, byggeri, osv. Her har

private investorer skudt ca. en milliard kroner i projek-

tet. For IFU er det en mindre investering på 88 millio-

ner, men til gengæld var IFU med tidligt og dermed

med til at få andre om bord.

Et andet eksempel er fra Indien. Her falder vandspejlet

på grund af stigende forbrug. En lokal virksomhed ar-

bejder derfor med at installere vandrenseanlæg til andre

virksomheder med en teknologi tilpasset de lokale for-

hold. IFU har bidraget med 16 mio. kr, men de øvrige

79 mio. kommer fra private. Det giver mulighed for at

øge vandudbuddet fremover.

Begge eksempler er fra klimainvesteringsfonden. Det

betyder, at der er private investorer med fra start til slut.

Med 275 mio. kr. fra udviklingsbudgettet er det lykke-

des fonden at investere i alt investeret ca. 930 mio. kr.,

altså lidt under en milliard. Ud af dette beløb er 558

mio. kr. eller 60% kommet fra den private sektor, mens

resten var fra offentlige investeringspuljer i form af

IFU’s

egne midler.

Dermed har vi i klimainvesteringsfonden sikret halvan-

den krone fra private for hver krone vi i Danmark har

lagt i fra offentlig side. Som jeg nævnte i indledningen:

Træerne vokser ikke ind i himlen. Men jeg konstaterer,

at det er dobbelt så meget som det gennemsnit, der

fremgår af rapporten fra ODI, hvor tallet som nævnt var

75 øre.

Og lad mig understrege, at de 930 mio. kr. alle er inve-

steret. De er ude at arbejde for klimaet og for bæredyg-

tig udvikling. Så jeg har lidt svært ved at forstå det, når

Knud Vilby skriver, at investeringerne er udeblevet.

Det er de ikke.

Ud over de 930 mio. kr. i samlede investeringer, så sy-

nes jeg også det hører med til historien, at investerin-

gerne ofte har positive afledte effekter. De danske pen-

sionskasser er blandt verdens første på mange af de

markeder og sektorer, vi taler om. Får de positive erfa-

ringer med hjem, så vil de fortsætte med at investere.

Og når vi investerer i for eksempel vindmøller, så giver

det bedre adgang til energi, der er en forudsætning for

flere investeringer og jobs.

Der er med andre ord god grund til at være stolt af kli-

mainvesteringsfonden.

Når det er sagt, så er jeg samtidig enig i, at vi kan gøre

det endnu bedre. Vi kan blive bedre til at mobilisere pri-

vate midler

–

særligt til de fattigere lande. Og vi kan

gøre mere for at sikre, at de kommer derhen, hvor der

er mest brug for dem.

Det er eksempelvis lettere at tiltrække investeringer til

vækstlandene end til de fattigste udviklingslande. Den

problematik skal vi selvfølgelig se på, om vi kan gøre

mere ved.

[C) Hvordan vil resultatet blive i 2019, hvis den tidli-

gere regerings planer videreføres uændret, hvilke mid-

ler vil være til rådighed?]

Så til spørgsmål C om, hvilke midler, der i 2019 vil

være til rådighed, hvis den tidligere regerings planer vi-

dereføres uændret.

Danmarks samlede klimafinansiering 2019 får vi først

fuld klarhed over i efteråret 2020, når tallene er gjort

op. Danmark indrapporterer årligt tallene til Europa

Kommissionen og hvert andet år til

FN’s

klimakonven-

tion, UNFCCC. Opgørelsen sker i overensstemmelse

med klimakonventionens regelsæt for opgørelse af kli-

mafinansiering. Så det er desværre svært at komme med

præcise tal på nuværende tidspunkt.

Men der er ingen tvivl om, at klimaet betyder meget for

mig. Derfor er jeg også i gang med at se på, hvordan jeg

inden for de rammer jeg har, allerede nu kan sætte et

større grønt aftryk på eksisterende bevillinger og frem-

tidige prioriteter.

Eksempelvis arbejder IFU på at udvikle en ny klimapo-

litik. Det giver mulighed for at øge

IFU’s

ambitioner på

klimaområdet og sikre, at det flugter med regeringens

linje.

[D) Hvad er regeringens konkrete planer for at sikre et

dansk internationalt lederskab for grøn omstilling i

kampen mod klimaforandringerne, som der står i rege-

ringens forståelsespapir?]

Lad mig afslutningsvis besvare spørgsmål D om rege-

ringens planer for at sikre et dansk lederskab for grøn

omstilling.

Her bliver det centralt at vise vejen med det gode ek-

sempel. Med målsætningen om at reducere CO2-udled-

ningen med 70 pct. i 2030 har Danmark virkelig taget

lederskab, når det kommer til den grønne omstilling.

I forhold til EU vil vi arbejde for, at EU skal være en

klimaunion. Det betyder, at vi skal nå til enighed om en

målsætning om klimaneutralitet i 2050.

Det vil være et vigtigt mål, fordi det vil hæve barren for

reduktionsmålene for 2030 og samtidig vil det kunne

rykke verden i en mere ambitiøs retning.

Globalt har vi også grønne ambitioner. Om mindre end

tre uger deltager jeg sammen med blandt andre statsmi-

nisteren i det klimatopmøde, som

FN’s

generalsekretær

Guterres er vært for. Her er Danmark blevet bedt om at

stå i spidsen for arbejdet med energitransition. Her ud-

viser vi lederskab ved at samle investorer, regeringer og

internationale organisationer om at fremme investerin-

ger i grøn omstilling.

Når det kommer til udviklingsbistanden, er jeg som

nævnt i gang med at se på, hvordan eksisterende bevil-

linger og evt. nye kan udmøntes i en mere grøn retning

allerede fra i år.

I forbindelse med finanslovsforslaget for 2020 forven-

ter jeg også at kunne sætte et tydeligt grønt aftryk på

udviklingsbistanden fremadrettet.

[Afslutning]

Afslutningsvist synes jeg det er på sin plads at hæfte sig

ved, at vi i Danmark har formået at få den private sektor

til at arbejde for samfundets mål. Vi har skabt gode

jobs, bygget vindmøller og reduceret vores egen udled-

ningen af drivhusgasser. Alt dette sammen med den pri-

vate sektor.

Det synes jeg er vigtigt i denne sammenhæng, fordi vi

dermed står i en unik position i forhold til at hjælpe ud-

viklingslandene frem mod en grøn og solidarisk frem-

tid.

Tak for ordet.