Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
2074201_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019 - 31283
APD
9. september 2019
URU alm. del
svar på spørgsmål 13 fra Rasmus Nordqvist
(ALT) stillet den 14. august 2019 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren selv deltage ved Global Fund's Sixth Replenishment
Conference, som er Global Funds genopfyldningskonference i Lyon til
oktober, eller vil man deltage på andet niveau, og hvilket niveau for
økonomisk tilsagn vil man fra dansk side melde ind?
I sin Investment Case for genopfyldningen i år sætter Global Fund 14
milliarder USD som målet for, hvor mange penge der skal samles ind, hvis
vi skal gøre os forhåbninger om at stoppe aids, tuberkulose og malaria
inden 2030.
Svar
Danmark har været en stabil donor til Den Globale Fond siden 2011 og
har i den seneste treårige periode fra 2017-2019 støttet Den Globale Fond
med 300 mio. kr. i deres arbejde med bekæmpelse af de tre største
smitsomme sygdomme AIDS, tuberkulose og malaria, særligt i Afrika syd
for Sahara. Jeg vil derfor deltage i konferencen for at bakke op om denne
vigtige dagsorden.
Det er min klare intention at fastholde et stærkt dansk engagement på
området. Det præcise danske tilsagn om støtte til den Globale Fond for
den kommende periode afhænger bl.a. af færdiggørelsen af Regeringens
finanslovsforslag, hvorfor det er for tidligt at melde ud endnu.
Med venlig hilsen
Rasmus Prehn