Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 4919
Doknr.
137834
Dato
27-09-2019
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 6. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 8:
”Hvilke
initiativer vil ministeren tage for at sikre, at der stilles passende tilbud til rå-
dighed for hjemløse i både byområder og landdistrikter, og vil ministeren herunder
oplyse, hvad ministeren vil gøre for at sikre Den Blå Oases natherberg i Aabenraa, idet
dette er eneste herberg i Sønderjylland? Det bemærkes i forlængelse heraf, at stedet
ikke har fået tilskud fra Socialstyrelsen, og at herberget derfor ikke åbner i år.”
Svar:
Regeringen har en ambition om at nedbringe antallet af og forbedre indsatsen for
hjemløse. Selvom seneste hjemløsetælling viser, at antallet af hjemløse i Danmark for
første gang siden 2009 er stagneret, og at der er sket et fald blandt de unge, så er der
fortsat store udfordringer, som skal løses, hvis kurven skal knækkes.
Tællingen viser blandt andet, at der er sket en stigning i antallet af hjemløse i land-
kommunerne, og der er derfor behov for at fortsætte med at udbrede viden om, hvor-
dan man sætter ind over for hjemløshed
–
også til landkommunerne. Det handler
samtidig om at understøtte gode boligmuligheder i hele landet, hvilket har en stor
prioritet i regeringen.
Det skal i forlængelse heraf understreges, at kommunerne efter servicelovens § 4 er
forpligtede til at sørge for, at der er de nødvendige tilbud til rådighed til mennesker
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det gæl-
der også såkaldte lavtærskel-tilbud som herberger og forsorgshjem efter servicelovens
§ 110 samt aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104, hvor de allermest
socialt udsatte kan søge hen og få akut hjælp og støtte.
Aftalepartierne bag den nu nedlagte satspulje har gennem en årrække afsat midler til
etablering af midlertidige nødovernatningstilbud som et supplement til kommunernes
forpligtelser over for målgruppen. I 2018 blev der tildelt støtte til ni projekter fordelt
rundt om i landet, hvor der blev givet støttebeløb mellem 237.000 kr. og 530.000 kr.,
herunder 400.000 kr. til et tilbud i Aabenraa jf. bilag 1.
Med satspuljeaftalen for 2019 blev der afsat 4 mio. kr. til en ansøgningspulje, som
både frivillige organisationer og foreninger samt kommuner har kunnet søge i forbin-