Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
1. marts 2018
Afrapportering for 2017 på Mål- og resultatplan mellem Erhvervssty-
relsen og FOOD
Baggrund
Kontrakten mellem ERST og FOOD tager udgangspunkt i FOOD’s over-
ordnede strategiske målbillede, som bygger på foreningens vedtægt. Heraf
fremgår, at FOOD er sat i verden med det formål at udbrede kendskabet til
dansk og nordisk gastronomi og kvalitetsfødevarer. Med det mål for øje
har foreningens bestyrelse vedtaget en strategi, hvor indsatsen er inddelt i
tre indsatsområder/kerneopgaver:
1. Kerneopgave 1
–
skabe international opmærksomhed gennem in-
ternational PR
2. Kerneopgave 2
–
skabe øget national og international opmærksom-
hed gennem events
3. Kerneopgave 3
–
at fungere
som sekretariat og ”hjælpende hånd”
for andre aktører der arbejder for samme formål
FOOD skal i forlængelse heraf i 2017 særligt bidrage til udmøntningen af
den nationale turismestrategi, herunder varetage gennemførelsen af initia-
tivet om ”Fødevarer som turismeprodukt”, hvoraf det fremgår, at ”Den
gode historie om Danmark som gastronomiland skal styrkes og udbredes,
herunder fortællinger om sunde, lokale danske fødevarer. Endvidere skal
udbuddet og kvaliteten af tilbudte spiseoplevelser højnes for at forbedre
turisternes oplevelser med den danske madkultur og derved styrke turister-
nes tilfredshed med og omtale af Danmark”.
Afrapportering på konkrete resultatmål
Mål- og resultatplanen indeholder en række konkrete resultatmål for hver
af de kerneopgaver, der løses som led i FOOD’s samlede strategi og nær-
værende kontrakt.
Overordnet er de konkrete aktiviteter gennemført som planlagt, og vi har i
al væsentlighed nået de opstillede mål for 2017. I det følgende uddybes
dette med en afrapportering på de specifikke mål, der er opstillet ift. hver
af de tre kerneopgaver.
Mål for kerneopgave 1:
Der er opstillet følgende specifikke mål for indsatsen under kerneopgave
1: