Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
2111479_0001.png
25. november 2019
J.nr. 2019 - 9229
Til Folketinget
–
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 13 af 24. september 2019 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om der kan ses en sammenhæng mellem størrelsen af skatteindtægter i en kommune med henholdsvis høj eller lav grad af landbrugserhverv, til skatteministeren
2111479_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om der kan ses en sammenhæng mellem størrelsen af skatteindtæg-
ter i en kommune med henholdsvis høj eller lav grad af landbrugserhverv?
Svar
Skatteindtægterne i de enkelte kommuner afhænger af en række faktorer. Forskellene i
skattegrundlaget og dermed de kommunale indkomstskatter afhænger
–
udover forskelle i
de kommunale skatteprocenter
–
af forskelle i antallet og sammensætningen af borgerne.
Forskelle i indtægterne fra ejendomsskatter afhænger i høj grad af variationerne i ejen-
domspriserne, mens fordelingen af selskabsskatteprovenuet på kommuner er meget af-
hængigt af en række store virksomheders placering.
Det er i besvarelsen valgt at tage udgangspunkt i de gennemsnitlige slutskatter per skatte-
pligtig borger i de enkelte kommuner. Det er ikke entydigt, hvordan man skal opgøre gra-
den af landbrugserhverv, jf. spørgsmålet, men det er som approksimation herfor valgt at
tage udgangspunkt i andelen af kommunens samlede areal, der udgøres af landbrugsjord.
Selvom der er en vis korrelation mellem de således opgjorte skatteindtægter og graden af
landbrugserhverv i de enkelte kommuner,
jf. figur 1,
kan dette ikke ses som udtryk for en
kausal sammenhæng. Det kan således ikke af figuren konkluderes, at graden af landbrugs-
erhverv kan forklare variationen i skatteindtægterne.
Figur 1. Slutskatter per skattepligtig borger i 2017 og dyrkningsareal fordelt på kommuner
Dyrkningsareal,
procent af samlet areal
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
50
Odense
Ishøj
Helsingør
Ballerup
Furesø
Albertslund
København Frederiksberg Lyngby-Taarbæk
70
90
110
130
150
Lolland
Stevns
Lejre
Egedal
Hillerød
Dyrkningsareal,
procent af samlet areal
100
90
80
70
60
50
Allerød
40
30
Hørsholm
Rudersdal
Gentofte
170
190
20
10
0
Slutskat per skattepligtig borger, 1.000 kr.
Anm.; Dyrkningsarealet er opgjort ved seneste totaltælling af landbruget i 2010.
Kilde: Danmarks Statistik.
Skattegrundlaget i de enkelte kommunerne afhænger som udgangspunkt primært af be-
folkningssammensætningen, herunder navnlig andelen af erhvervsaktive. De nordsjæl-
landske kommuner, som har de højeste gennemsnitlige skatteindtægter, er karakteriseret
Side 2 af 3
 ULØ, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om der kan ses en sammenhæng mellem størrelsen af skatteindtægter i en kommune med henholdsvis høj eller lav grad af landbrugserhverv, til skatteministeren
2111479_0003.png
ved relativt mange erhvervsaktive samt højere end gennemsnitlige kapital- og aktieind-
komster. København og en række omegnskommuner, som har omtrent samme (lave)
grad af landbrugserhverv som de førnævnte nordsjællandske kommuner, har lavere skat-
teindtægter, hvilket blandt andet afspejler, at mange borgere i disse kommuner er stude-
rende og pensionister. Kommunerne med en høj grad af landbrugserhverv er ofte ud-
kantskommuner, som også har relativt lave skatteindtægter, hvilket primært afspejler, at
en relativt stor andel af borgerne er varigt uden for beskæftigelse. For en nærmere analyse
af intra- og interkommunale indkomstforskelle henvises til
kapitel 4 i Fordeling og incitamen-
ter 2016, Skatteministeriet oktober 2016.
Side 3 af 3