Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
2111351_0001.png
25. november 2019
J.nr. 2019 - 9229
Til Folketinget
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 11 af 24. september 2019 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
ULØ, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvordan landbrugserhvervet generelt bliver beskattet, til skatteministeren
2111351_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan landbrugserhvervet generelt bliver beskattet?
Svar
Som altovervejende hovedregel beskattes landbrugserhvervet efter samme regler som det
øvrige erhvervsliv i Danmark. Det gælder i forhold til indkomst-, ejendoms-, miljø- og
energibeskatning. Der findes dog en række særlige regler for landbrugserhvervet.
I det følgende gives en generel beskrivelse af beskatningen af landbrugserhvervet. Det be-
mærkes, at det kun er de væsentligste særregler og undtagelser, som er medtaget i beskri-
velsen.
Indkomstbeskatning
I forhold til beskatningen af den løbende indkomst så opgøres den skattepligtige ind-
komst ved at trække fradragsberettigede udgifter herunder de løbende driftsomkostninger
fra de skattepligtige indtægter ved driften. Dette gælder, uanset om landbrugsaktiviteten
drives i personligt regi eller i selskabsform.
I den forbindelse skal det nævnes, at landbrugserhvervet ved indkomstopgørelsen har ad-
gang til at afskrive på en lang række aktiver, dvs. at der med en vis procentsats pr. år kan
foretages fradrag for anskaffelsessummen for aktivet. Det gælder fx driftsmidler (25 pct.
årligt eller straksafskrivning dvs. fuld afskrivning i det første år), bygninger og tilsvarende
anlæg inkl. installationer heri (4 pct. årligt), dræningsanlæg og nedgravede rør ved mark-
vanding (20 pct. årligt) samt produktionstilladelser og andre kvoter mv. (1/7 årligt eller
straksafskrivning).
Udgangspunktet er, at landbrugserhvervet har de samme regler som det øvrige erhvervs-
liv, omend nogle af afskrivningsmulighederne er af større relevans for landbrugserhver-
vet.
For landbrugserhvervet findes der endvidere nogle særlige regler om værdiansættelse af
husdyrbesætninger og foderbeholdninger samt afskrivning herpå. Fx kan dyrebesætninger
afskrives med op til 15 pct. årligt, hvilket ikke er muligt efter de almindelige regler om op-
gørelse af varelagre, der gælder for andre erhverv.
Den herefter fremkomne skattepligtige indkomst beskattes med 22 pct., hvis virksomhe-
den drives i selskabsform, mens den skattepligtige indkomst beskattes med op til 22 pct.
eller ca. 56 pct., hvis landbrugsaktiviteterne drives i personligt regi, alt afhængigt af hvor-
vidt virksomhedsordningen finder anvendelse eller ej.
Det skal bemærkes, at de såkaldte andelsforeninger i form af indkøbs-, produktions- og
salgsforeninger er underlagt en særlig form for selskabsbeskatning. Disse foreninger er så-
ledes underlagt en formuebeskatning, der træder i stedet for den normale indkomstbase-
rede selskabsbeskatning. Andelsbeskattede foreninger opgør deres skattepligtige indkomst
som henholdsvis 4 pct. eller 6 pct. af en nærmere defineret andel af deres formue. Den
Side 2 af 3
ULØ, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvordan landbrugserhvervet generelt bliver beskattet, til skatteministeren
2111351_0003.png
herved opgjorte skattepligtige indkomst beskattes med 14,3 pct. I praksis betyder det, at
den effektive skattesats i forhold til andelsforeningen bliver mellem 0,572 pct. og 0,644
pct. af andelsforeningens formue. Det skal dog bemærkes, at denne i udgangspunktet
lempeligere andelsbeskatning indebærer, at andelshaverne beskattes hårdere end typiske
aktionærer i selskaber, da udlodninger fra andelsforeningen beskattes som personlig ind-
komst frem for aktieindkomst.
Ejendomsbeskatning
Landbrugserhvervet skal betale grundskyld af deres ejendomme, men der findes nogle
særlige regler og satser herfor. Den såkaldte bondegårdsregel har betydning i forhold til
værdiansættelse af grundværdien af en landbrugsejendom. I praksis betyder bondegårds-
reglen, at grundvurderingerne for landbrugsjord i dag ligger på ca. 1/3 af de faktiske han-
delspriser
1
. Grundskylden fastsættes af den enkelte kommune og udgør mellem 1,6 pct.
og 3,4 pct. af grundværdien. Der gives et nedslag på 1,48 pct. i den fastsatte sats ved be-
regningen for landbrugsejendomme, dog med et loft over satsen på 0,72 pct. Det vil sige,
at i praksis beskattes landbrugsejendomme med op til 0,72 pct. af den fastsatte grund-
værdi. Grundskylden er endvidere fradragsberettiget i forbindelse med indkomstopgørel-
sen.
Landbrugserhvervet er skattepligtig ved afståelse af landbrugsejendommen, idet land-
brugserhvervet dog
som det øvrige erhvervsliv
har mulighed for at udskyde beskat-
ning af en fortjeneste ved afståelse af fx en landbrugsejendom ved at genanbringe (mod-
regne) fortjenesten i anskaffelsessummen på en evt. ny erhvervsejendom. Hertil kommer,
at landbrugserhvervet har adgang til nogle særlige fradragsregler ved avanceopgørelsen,
som foretages i forbindelse med salget af en ejendom bl.a. indeksering af anskaffelses-
summen for fast ejendom og et bundfradrag på 300.300 kr. (2019-niveau) ved salg af
blandet benyttede ejendomme (ejendommen bruges både privat og erhvervsmæssigt).
Miljø- og energibeskatning
Landbrugserhvervet er afgiftspligtige af brugen af pesticider og kvælstof, idet sidstnævnte
er afgiftsbelagt med 5 kr. pr. kg, hvis det totale indhold af kvælstof i gødningen er over 2
pct. af gødningens samlede vægt.
Olie, gas, kul og el er pålagt energiafgifter og CO
2
-afgift. Landbrugserhvervet kan
som
det øvrige erhvervsliv
få energiafgifterne godtgjort helt eller delvist, når produkterne
helt eller delvist anvendes i en momsregistreret virksomhed. Særligt for landbrugserhver-
vet er dog, at det er muligt at få godtgjort 98,2 pct. af energiafgifterne på motorbrændstof,
som der sædvanligvis ikke ydes godtgørelse for. Det er en betingelse, at motorbrændstof-
fet er afgiftsmærket (farvet).
1
Det skal dog bemærkes, at første gang, landbrugsejendomme vil blive vurderet efter det nye ejendomsvurderingssystem,
er pr. 1. januar 2021. Fra det tidspunkt vil bondegårdsreglen blive erstattet med et landbrugsindeks. Indekseringen vil tage
udgangspunkt i den seneste vurdering efter bondegårdsreglen.
Side 3 af 3