Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
2071508_0001.png
MINISTEREN
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Folketinget
Dato
J. nr.
3. september 2019
2019-4109
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 13. august 2019 stillet mig føl-
gende spørgsmål (ULØ alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 1:
Hvad er ministerens kommentar til, at landdistrikterne oplever problemer med
at få en taxa efter liberalisering af taxaloven, og hvad vil ministeren foretage sig
for at sikre, at også mennesker i yderområder kan få en taxa, jf. artiklen bragt
på www.tv2.dk den 5. august 2019: ”Der mangler taxaer uden for storbyerne
-
hotel må selv køre gæsterne”?
Svar:
Der er ingen tvivl om, at det er frustrerende, når man skal bruge en taxi, og der
så ikke kommer en. Vi har i de seneste år hørt om taximangel visse steder i lan-
det. Det er desværre ikke er et nyt emne.
Med den nye lov har man åbnet taximarkedet, således at der vil komme flere
taxier på gaden. Partierne bag moderniseringen af taxiloven (S, SF, R, V, LA, K,
og DF) valgte, at antalsbegrænsningen af tilladelser gradvist skulle afskaffes,
for at markedet kunne tilpasse sig den nye regulering.
Vi er midt i overgangordningen, hvor der fortsat udstedes et begrænset antal
tilladelser hvert kvartal, men fra 1. januar 2021 kan alle, der lever op til kravene
i taxiloven, få en tilladelse.
Den nye taxilov giver dels taxiselskaberne mere fleksible muligheder for at ind-
rette deres virksomhed, og herved måske finde modeller for at køre i yderom-
råder med mindre befolknings- og forretningsgrundlag. Endvidere giver den
nye lov også kommuner mulighed for at understøtte taxibetjening i tyndtbefol-
kede områder, ligesom der er indført lempeligere krav ved etablering af kør-
selskontorer i landdistrikter. Transport- og Boligministeriet er på nuværende
tidspunkt bekendt med enkelte kommuner, der har anvendt denne mulighed i
lovgivningen, men ministeriet har for indeværende ikke en samlet opgørelse af
omfanget af anvendelsen af muligheden.
Telefon
41 71 27 00
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht