Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 4518
Doknr.
126558
Dato
16-09-2019
Folketingets Uddannelsesudvalg har d. 27. august 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
10 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 10:
”Det
fremgår af www.borger.dk, at "hvis du opholder dig mindre end seks måneder i
udlandet, kan du bede kommunen om fortsat at være registreret med bopæl i Dan-
mark. Det kræver, at du har fuld rådighed over din bolig, hvilket vil sige, at den ikke
må være fremlejet,
lånt eller lejet ud”. Vil ministeren oplyse, hvad årsagen er til, at
eksempelvis studerende der er på udveksling og har fremlejet deres lejlighed skal mel-
de flytning?”
Svar:
Reglerne for bopælsregistrering i Det Centrale Personregister (CPR) findes i lov om
Det Centrale Personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017.
Det er et grundlæggende formål med CPR, at enhver bopælsregistreres på den adresse,
hvor vedkommende bor eller opholder sig, herunder at personer, som opfylder betin-
gelserne herfor, registreres som udrejst i CPR. Dette følger bl.a. af formålsbestemmel-
sen i CPR-lovens § 1, nr. 3.
CPR er således et grundregister med personoplysninger, hvis data indgår i en lang
række forvaltningsprocesser hos myndigheder, herunder kommuner, ligesom oplys-
ningerne også anvendes af private virksomheder.
Hvis en person, der er bopælsregistreret i CPR, tager ophold i udlandet over 6 måne-
der, skal vedkommende altid anmelde dette til bopælskommunen som en fraflytning
til udlandet. Hvis opholdet i udlandet varer 6 måneder eller derunder og den hidtidige
bolig opretholdes til fuld rådighed, har vedkommende efter anmodning ret til at for-
blive registreret i CPR med bopæl på den hidtidige bolig. Opretholdes den hidtidige
bolig ikke til fuld rådighed under et ophold i udlandet på 6 måneder eller derunder,
skal kommunalbestyrelsen foretage en konkret vurdering af, om der er tale om fraflyt-
ning til udlandet eller ej. Dette følger af CPR-lovens § 24, stk. 1.
Som anført på borger.dk., er det således bestemt i CPR-lovens § 24, stk. 5, 4. pkt., at en
person, der opholder sig i udlandet i 6 måneder eller derunder, kan forblive bopælsre-
gistreret i CPR under udlandsopholdet, hvis vedkommende under udlandsopholdet
bevarer rådigheden over den hidtidige bolig.
Det forhold, at en person under et ophold i udlandet af en varighed på 6 måneder eller
derunder, ikke bevarer rådigheden over vedkommendes hidtidige bolig, medfører
imidlertid ikke, at den pågældende i alle situationer skal registreres som udrejst i CPR.
Det er således bestemt i CPR-lovens § 24, stk. 1, 5. pkt., at kommunalbestyrelsen i en