Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2089091_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
11. oktober 2019
2019-5246
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 19. september 2019 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 73:
Frederiksborg Amts Avis skrev den 14. september 2019 i artiklen ”Kæmpe be-
sparelse på ny betalingsbro”,
at regningen for byggeriet af Kronprinsesse Marys
Bro ender betydeligt lavere end de to milliarder kroner, som Folketinget har
afsat. Vil ministeren redegøre for, om det vil komme bilisterne til gavn i form af
lavere priser for at benytte broen, og hvad det vil koste staten årligt, hvis bru-
gerbetalingen afskaffes helt?
Svar:
Når projektet bliver billigere, betyder det, at selskabet Fjordforbindelsen Fre-
derikssund låner færre penge, så gælden i selskabet er mindre end oprindeligt
forventet. Prisen for at krydse Kronprinsesse Marys Bro er fastsat af selskabet
ud fra den i anlægsloven fastlagte forudsætning om, at gælden skal være tilba-
gebetalt indenfor 40 år.
Fjordforbindelsen Frederikssund har oplyst, at anlægsprojektets billiggørelse
allerede er kommet bilisterne til gavn, fordi selskabet har valgt ikke at foretage
pristalsregulering af taksterne fra 2013-priser til 2019-priser, der ellers var lagt
op til ved den politiske vedtagelse af projektet.
Hvis taksterne var blevet pristalsreguleret, skulle de have været 14,7 kr. inklusive
moms for personbiler henholdsvis 43,1 kr. inklusive moms for lastbiler og busser
i stedet for 14 kr. henholdsvis 41 kr. Hvorvidt selskabet vil foretage pristalsregu-
leringer af taksten for at køre på broen, forventes blandt andet at afhænge af den
almindelige prisudvikling og udviklingen i tilbagebetalingstiden.
Hvis projektet skulle finansieres uden brugerbetaling, skulle staten finde yder-
ligere ca. 1,1 mia. kr. udover de 659 mio. kr., der allerede er givet ved statsligt
bidrag på finansloven. Det økonomiske råderum til nye infrastrukturinveste-
ringer ville i givet fald blive reduceret med et tilsvarende beløb.
TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm., om det vil komme bilisterne til gavn i form af lavere priser at benytte kronprinsesse Marys Bro, nu hvor broen er blevet billigere end forventet, til transportministeren
2089091_0002.png
Hertil kommer mistede momsindtægter, idet taksterne for at køre på broen er
momsbelagte.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht