Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
TRANSPORTMINISTEREN
Transport- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
19. august 2019
2019 - 3757
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 26. juli 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 7:
Miljøstyrelsen har givet tilladelse til etablering af en naturgasledning fra Nord-
søen til Østersøen i forbindelse med Baltic Pipe projektet. Vil ministeren rede-
gøre for, om etableringen af gasledningen på nogen måde/nogen steder berører
jernbanenettet? I svaret bedes ministeren redegøre for forholdene på Vestfyn,
hvor lovforslag om ny jernbane er sendt i høring i april (med høringsfrist den
5.juni), og hvor den valgte linjeføring indebærer flytning af de eksisterende
gasledninger. Vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for, om der kan opnås
synergieffekter ved anlægget af den ny bane over Vestfyn, hvis denne fremryk-
kes, og ville Baltic Pipe projektet kunne gøre brug af de eksisterende ledninger?
Svar:
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt etableringen af gasledningen på
nogen måde eller nogen steder berører jernbanenettet, har Energinet oplyst
følgende:
”I forbindelse med udførelsen af Baltic Pipe og etablering af gasrørledningen
henover dele af Jylland, i Lillebælt, på Fyn samt over Vest- og Sydsjælland, vil
linjeføringen krydse Banedanmarks jernbaner i alt 8 steder, med 2 krydsnin-
ger i Jylland, med 3 krydsninger på Fyn samt med 3 krydsninger på Sjæl-
land, som detaljeret nedenfor, hvor at det noteres at en krydsning på Fyn er
af den nedlagte jernbane, Assensbanen.
Jylland:
- Strækning Blåbjerg
–
Nybro, Øst for Henne Stationsby. 1 spor krydses ved
anlægsarbejde i 2021.
- Strækning Egtved
–
Stenderup, Øst for Lunderskov. 2 spor krydses ved an-
lægsarbejde i 2021.
Fyn: