Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transport- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
26. september 2019
2019-5025
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Boligudvalget har i brev af 12. september 2019 stillet mig følgen-
de spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 58:
Hvad er ministerens holdning til, at Århus Letbane ikke har mulighed for at
overholde EU’s
normkrav TSI (Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet),
og hvad agter ministeren at gøre for at forbedre tilgængeligheden til letbanen
for kørestolsbrugere? Der henvises til svar på spørgsmål nr. S 186, hvor mini-
steren opfordrer til, at spørgsmålet stilles gennem udvalget.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der har op-
lyst mig om følgende, som jeg kan henholde mig til:
”De såkaldte TSI’er (Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet) udmønter
EU’s interoperabilitetsdirektiv,
som har til formål at skabe en sammenhæn-
gende jernbanetrafik på tværs af EU’s medlemsstater. Bybaner, som eksempel-
vis S-baner, metro og letbaner, er lukkede lokale systemer, som ikke er en del af
det europæiske jernbanenet. Af denne grund er bybaner, herunder Aarhus Let-
bane, ikke underlagt disse fælleseuropæiske forskrifter, herunder TSI’er.
Aarhus Letbane har over for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyst, at der
undervejs i hele projektet har været tilknyttet en såkaldt tilgængelighedsrevi-
sor, hvis funktion er at gennemgå projektet for at pege på fejl og mangler ved-
rørende tilgængelighed. Herudover har letbanen været i løbende dialog med
repræsentanter fra handicaporganisationer og de lokale handicapudvalg om
tilgængeligheden til letbanen for brugergrupper med særlige behov, herunder
kørestolsbrugere og gangbesværede samt personer med nedsat hørelse og syn.
Dialogen har bl.a. fundet sted i Letbanens Tilgængelighedsråd (Letbanens Ad-
visory Board (2014-18)), en nedsat fokusgruppe (2019) om tilgængeligheden på
de to ombyggede strækninger (Odderbanen og Grenaabanen) og nu i Midttra-
fiks Tilgængelighedsråd.
Aarhus Letbane oplyser endvidere, at de er i gang med at undersøge, hvordan
der kan skabes mest mulig tilgængelighed på Odderbanen og Grenaabanen,