TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, hvad ministerens holdning er til, at Århus Letbane ikke har mulighed for at overholde EU’s normkrav TSI (Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet), til transportministeren

Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Transport- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

26. september 2019

2019-5025

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport- og Boligudvalget har i brev af 12. september 2019 stillet mig følgen-

de spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).

Spørgsmål nr. 58:

Hvad er ministerens holdning til, at Århus Letbane ikke har mulighed for at

overholde EU’s

normkrav TSI (Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet),

og hvad agter ministeren at gøre for at forbedre tilgængeligheden til letbanen

for kørestolsbrugere? Der henvises til svar på spørgsmål nr. S 186, hvor mini-

steren opfordrer til, at spørgsmålet stilles gennem udvalget.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der har op-

lyst mig om følgende, som jeg kan henholde mig til:

”De såkaldte TSI’er (Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet) udmønter

EU’s interoperabilitetsdirektiv,

som har til formål at skabe en sammenhæn-

gende jernbanetrafik på tværs af EU’s medlemsstater. Bybaner, som eksempel-

vis S-baner, metro og letbaner, er lukkede lokale systemer, som ikke er en del af

det europæiske jernbanenet. Af denne grund er bybaner, herunder Aarhus Let-

bane, ikke underlagt disse fælleseuropæiske forskrifter, herunder TSI’er.

Aarhus Letbane har over for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyst, at der

undervejs i hele projektet har været tilknyttet en såkaldt tilgængelighedsrevi-

sor, hvis funktion er at gennemgå projektet for at pege på fejl og mangler ved-

rørende tilgængelighed. Herudover har letbanen været i løbende dialog med

repræsentanter fra handicaporganisationer og de lokale handicapudvalg om

tilgængeligheden til letbanen for brugergrupper med særlige behov, herunder

kørestolsbrugere og gangbesværede samt personer med nedsat hørelse og syn.

Dialogen har bl.a. fundet sted i Letbanens Tilgængelighedsråd (Letbanens Ad-

visory Board (2014-18)), en nedsat fokusgruppe (2019) om tilgængeligheden på

de to ombyggede strækninger (Odderbanen og Grenaabanen) og nu i Midttra-

fiks Tilgængelighedsråd.

Aarhus Letbane oplyser endvidere, at de er i gang med at undersøge, hvordan

der kan skabes mest mulig tilgængelighed på Odderbanen og Grenaabanen,

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, hvad ministerens holdning er til, at Århus Letbane ikke har mulighed for at overholde EU’s normkrav TSI (Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet), til transportministeren

hvor afstanden mellem perron og tog har udfordret af- og påstigning. For ek-

sempel undersøges flytning af sporet, påsættelse af gummilister på togene, an-

skaffelse af ramper m.m. Resultatet af undersøgelsen forventes afrapporteret i

efteråret 2020 med henblik på politisk beslutning hos ejere og berørte kommu-

ner. Endelig oplyser Aarhus Letbane, at selvom letbanen ikke er underlagt de

såkaldte TSI’er, så anvendes disse som retningslinjer for bl.a. tilgængelighe-

den.”

På baggrund af de oplysninger, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ind-

hentet fra Aarhus Letbane, noterer jeg med tilfredshed, at Aarhus Letbane har

fokus på at sikre tilgængeligheden på bl.a. Odderbanen og Grenaabanen. Jeg vil

derfor afvente resultatet af Aarhus Letbanes undersøgelse og eventuelle tiltag

fra letbanens ejere.

Side 2/2

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht