Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
BOLIGMINISTEREN
Transport- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
24. september 2019
2019-4911
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Boligudvalget har i brev af 9. september stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 56:
Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang beboerne og deres ønsker inddra-
ges i udarbejdelsen af en helhedsplan? Kan reglerne medføre en risiko for, at
den almene boligforening bruger mange penge på forberedelse af en helheds-
plan uden at høre beboernes ønsker først, med den virkning at beboerne efter-
følgende kan have svært ved at sige nej til planen, fordi planen allerede er mere
eller mindre fastlagt?
Svar:
Jeg har bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om et svarbidrag. De oplyser
følgende:
”Reglerne
om organisering af almene boliger hviler på et beboerdemokratisk
grundlag, hvor beboerne har flertal i alle besluttende organer, jf. almenboliglo-
vens §§ 9-11 og kapitel 2.
Den organisatoriske struktur består af fire beboerdemokratiske organer, der
har forskellige kompetencer: Øverste myndighed, organisationsbestyrelsen,
afdelingsbestyrelsen og afdelingsmødet. Beboerdemokratiet skal både give den
enkelte beboer indflydelse på udviklingen i boligområdet og være med til at
sikre engagement, integration og sammenhængskraft i lokalområdet. Samtidig
sikrer beboerdemokratiet en tæt sammenhæng mellem indflydelse og det øko-
nomiske ansvar.
Øverste myndighed varetager organisationens overordnede og tværgående an-
liggender såsom boligorganisationens administrations- og byggepolitik, er-
hvervelse, salg, nybyggeri m.v. Organisationsbestyrelsen har den overordnede
ledelse af boligorganisationen og dens afdelinger og er ansvarlig for driften.
Afdelingsmødet godkender afdelingens driftsbudget og godkender derudover
de overordnede rammer for arbejder og aktiviteter i afdelingen. Når afdelings-
mødet har godkendt rammerne for nye arbejder og aktiviteter, er det afdelings-
bestyrelsens opgave at udmønte beslutningerne. Det er afdelingsbestyrelsens