Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
TRANSPORTMINISTEREN
Transport- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
7. oktober 2019
2019-4903
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Boligudvalget har i brev af 9. september 2019 stillet mig følgende
spørgsmål 54 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 54:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange der gør brug af den 3-årige forsøgs-
ordning, der giver 17-årige lov til at tage kørekort? Ministeren bedes opgøre
antallet for hele landet samt fordelt på kommuner. Ministeren bedes opgøre det
for perioden fra den 1. januar 2017 og frem til i dag, og det bedes opgøres må-
ned for måned samt samlet set for perioden.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 54 fra Transport- og Boligud-
valget indhentet bidrag fra Justitsministeriet, som har oplyst følgende:
”Justitsministeriet
har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
Rigspolitiet er ikke i besiddelse af statistiske oplysninger om antallet af unge,
der er påbegyndt undervisningsforløb med henblik på at erhverve kørekort
efter forsøgsordningen. Det skyldes, at kørekortregisteret ikke indeholder
oplysninger om, hvornår en kørekortaspirant er påbegyndt undervisningen,
men alene oplysninger om, hvornår den pågældendes kørekort er udstedt.
Oplysninger om antallet af udstedte kørekort til 17-årige til kategori B (al-
mindelig bil) fordelt på kommuner og totalt for hele landet for perioden fra
forsøgsordningens start den 1. januar 2017 og frem til og med den 13. septem-
ber 2019 fremgår af den udarbejdede tabel (bilag 1), hvortil der henvises. Tal-
lene stammer fra et udtræk fra kørekortregisteret opgjort den 13. september
2019. Det bemærkes, at tallene er dynamiske.
Opgørelsen vedrører kørekort udstedt til 17-årige i den angivne periode. Un-
ge, der har indledt et undervisningsforløb som 17-årige med henblik på at
erhverve kørekort (og som derfor er omfattet af forsøgsordningen), men som
er fyldt 18 år forud for erhvervelsen af kørekortet, figurerer således ikke i
opgørelsen.