Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2080377_0001.png
MS-X-TRU-GEN-0052/AMK
Transport- og Boligministeriet
Att.: Johan Ellersgaard Christensen
Bidrag til besvarelse af TRU49
Metroselskabet har den 9. september 2019 modtaget anmodning om bidrag til svar på
spørgsmål 49 stillet i Transport- og Boligudvalget.
Spørgsmål 49:
I artikle ”Metroe trepre ør sår tvivl o pla for etroåb i g” i Berli gske de 22. juli
2019 har hovedentreprenøren rejst tvivl i forhold til, om alle informationer om de
samme deadlines m.v. er videregivet til alle parter i Cityringen. Kan ministeren bekræfte,
at der eksisterer en fælles tidsplan for projektet, som begge entreprenører har adgang
til og skal følge, og som medfører, at entreprenørerne dermed kender til hinandens
deadlines på delelementerne i projektet?
Svar:
I spørgsmålet henvises til en artikel i Berlingske den 22. juli 2019, hvor
a lægse trepre øre CMT’ direktør
nævner,
at CMT’ arbejder
- omfattende anlæg af
tunneller, stationer og skakte -
for elt er afsluttet. CMT’ direktør tilke degiver desude ,
at han ikke er informeret om, hvordan resten af projektet bliver afviklet, samt at han
ikke er bekendt med, at der skulle eksistere en detaljeret, fælles tidsplan, og at han
derfor ikke kan svare på, om tidsplanen er realistisk.
Metroselskabet kan oplyse, at begge entreprenører
CMT og Hitachi Rail STS (HRSTS)
medio juli overdrog hver deres del af Cityringsanlægget til Metroselskabet. Herefter
udestår myndighedsprocessen samt de to entreprenørers udbedring af fejl og mangler
på hver deres del af anlægget, der efter normal praksis kan ske både før og efter åbning
af anlægget. Den fælles tidsplan for færdiggørelsen af Cityringen består derfor af en
tidsplan for sikkerhedsgodkendelsesprocessen frem til åbning af Cityringen med de
forskellige parters bidrag til denne proces, herunder den uafhængige assessors og
sikkerhedsmyndighedens (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
TBST) frister for modtagelse
af sikkerhedsdokumenter.
Den beskrevne fælles tidsplan, som dækker perioden frem til færdiggørelsen af
Cityringen, er kendt af de involverede parter, herunder CMT. CMT har da også leveret i
overensstemmelse med tidsplanen, herunder leveret de relevante
sikkerhedsdokumenter, såkaldte safety cases, og medvirket til besvarelsen af spørgsmål
fra assessoren og sikkerhedsmyndigheden. Det samme gælder den anden store
entreprenør, HRSTS.
Metroselskabet I/S
Metrovej 5
DK-2300 København S
m.dk
T
E
+45 3311 1700
[email protected]
2019-09-16
1/2
TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der eksisterer en fælles tidsplan for projektet med Cityringen, som begge entreprenører har adgang til og skal følge, og som medfører, at entreprenørerne dermed kender til hinandens deadlines på delelementerne i projektet, til transportministeren
2080377_0002.png
MS-X-TRU-GEN-0052/AMK
Det er således Metroselskabets forventning, at Cityringen kan åbne den 29. september
2019 i overensstemmelse med den fælles tidsplan, dog fortsat med forbehold for, at den
af entreprenørerne leverede sikkerhedsdokumentation har en kvalitet, som gør det
muligt for assessor og sikkerhedsmyndighed at godkende inden for den forudsatte
tidsramme.
Med venlig hilsen
Anne Mette Kristensen
2/2