Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2082519_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
1. oktober 2019
2019-4715
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Boligudvalget har i brev af 3. september stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 42:
Vil ministeren redegøre for, hvad kvalitetstillægget i metroen får af konsekven-
ser for brugen af andre transportformer?
Svar:
Henset til spørgsmålets tekniske karakter, har jeg anmodet Metroselskabet om
svarbidrag. Metroselskabet oplyser:
”Metroselskabet har ikke gennemført konkrete beregninger af, hvilken konse-
kvens kvalitetstillægget har for andre transportformer.
I den konkrete løsning for kvalitetstillægget er det sikret, at alene kunder, der
anvender metroen, skal betale et tillæg. Tillægget forventes at betyde, at færre
kunder vil benytte metroen end i en situation, hvor der ikke blev indført et
tillæg. Metroselskabet vurderer, at nogle af disse kunder i stedet vil vælge at
anvende andre kollektive transportformer (f.eks. Re-tog fra København H til
Københavns Lufthavn i stedet for metro). Andre må forventes ikke at foretage
rejsen med kollektiv transport, men i stedet foretage rejsen med cykel, gang
o.lign., eller vil vælge slet ikke at foretage rejsen.
Samlet set vil der kunne forventes nogle alt andet lige begrænsede afledte
konsekvenser i form af overflytning af metrokunder til andre kollektive
transportformer (DSB og Movia), samt et passagerfrafald som følge af højere
pris i metroen. Der er ikke foretaget beregninger af nettoeffekten af disse ty-
per effekter.”
Jeg henholder mig til Metroselskabets svarbidrag. Samtidig hæfter jeg mig ved,
at Metroselskabet oplyser, at implementeringen af kvalitetstillægget, alt andet
lige, har begrænsede afledte konsekvenser, herunder at der forventes en over-
flytning af kunder fra Metroselskabet til Movia og DSB.
TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvad kvalitetstillægget i metroen får af konsekvenser for brugen af andre transportformer, til transportministeren
2082519_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Benny Engelbrecht