Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
TRANSPORTMINISTEREN
Transport- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. september 2019
2019 - 4643
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Boligudvalget har d. 30. august 2019 stillet følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Michael Aastrup Jensen (V)
Spørgsmål 41
Hvad gør Vejdirektoratet for at afhjælpe de yderst trafikfarlige situationer, der
opstår hver eneste morgen på E45, i forbindelse med lange køer ude på selve
motorvejen og især ved afkørsler, hvor der opstår lange køer i nødsporet ved
eksempelvis afkørsel 39 Randers Nord?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende, som
jeg kan henholde mig til:
”Som
et led i Vejdirektoratets fremkommelighedsprogram for statsvejene vur-
deres trafikafviklingen på E45 og i rampekrydsene løbende. De lokaliteter, hvor
der registreres væsentlige trafikafviklingsproblemer registreres som trængsels-
pletter. Der er særlig fokus på de rampekryds, hvor kødannelse i myldretiderne
afføder kødannelse, som ikke kan rummes på frakørselsramperne.
For trængselspletter gennemfører Vejdirektoratet analyser af mulige projekter
til udbedring af trængslen. På baggrund af en trafikal og samfundsøkonomisk
vurdering vurderes det, om der skal udarbejdes et egentligt beslutningsgrund-
lag for en politisk beslutning, og i givet fald hvilken løsning beslutningsgrund-
laget skal bygge på.
Vejdirektoratet er aktuelt i færd med at udvide strækningen mellem frakørsel
nr. 53 Skanderborg S og motorvejskryds Aarhus S til 2*3 spor. Dette arbejde
afsluttes i 2019. Vejdirektoratet er desuden i færd med at udarbejde VVM-
redegørelser for udvidelse E45 til 2*3 spor fra frakørsel nr. 59 Hornstrup til
frakørsel nr. 39 Randers N. I VVM-redegørelsen vurderes også forslag til pro-
jekter til forbedring af trafikafviklingen i rampekrydsene. Grundlaget for di-
mensionering er beregninger fra landstrafikmodellen, med forventet trafik i
2030.