Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
TRA N SPORTMINISTEREN
Transport- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. n r.
4. n ov em ber 2019
2019-4551
Frederi ksholms Kanal 27 F
1220 Køben h avn K
Tel efon
41 71 27 00
Transport- og Boligudvalget har i brev af 28. august 2019 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål nr. 37:
Vil ministeren oplyse, hvad det vil kræve af investeringer rent økonomisk og
teknisk for at køre nattog mod Tyskland m.v. igen?
Svar:
En udtømmende besvarelse af spørgsmålet kræver, at der bliver udarbejdet, og
taget stilling til, et konkret driftskoncept, da togenes frekvens, materiellets an-
tal, alder og beskaffenhed såvel som billetpriser har indflydelse på størrelsen af
omkostninger. Det er oplysninger, som af gode grunde ikke foreligger.
Med hensyn til materiel kan jeg dog oplyse, at DSB i de sidste tre år frem til
nattogenes ophør, dvs. 2011 -2014, behøvede op til 13 vogne per afgang for at
betjene Amsterdam, Basel og Prag, fordelt på syv liggevogne, to siddevogne, tre
sovevogne og en spisevogn. Det gav sammenlagt op til 627 pladser per afgang.
Selve vognene var ejet af Deutsche Bahn og det tjekkiske
České Dráhy.
Driften
var indrettet sådan, at togene kørte med et DSB-lokomotiv fra København til
Padborg. Derfra trak et lokomotiv fra Deutsche Bahn vognene videre til Han-
nover, hvor de blev koblet på tre tog mod de respektive slutdestinationer.
Ovenstående kan give et indtryk af materielbehovet, hvis ønsket er at betjene
disse tre destinationer igen med en tilsvarende pladssammensætning. Behovet
er omtrent det samme
–
dengang op til 12 vogne med DSB-lokomotiv frem til
Padborg
–
hvis ønsket i stedet er tog til Amsterdam, Innsbruck (via München)
og Basel, som DSB kørte indtil 2011.
Som bekendt arbejder det svenske Trafikverket p.t. på en udredning om nattog
fra Sverige gennem Danmark til Tyskland. Det er min forventning, at der i den
udredning tages stilling til et eller flere konkrete driftskoncepter, og jeg vil for-
anstalte, at udvalget gøres bekendt med indholdet af udredningen, når denne
foreligger.