SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om, hvad de 13 initiativer fra Socialdemokratiets sundhedsudspil fra Tid til omsorg både samlet og hver især vurderes at koste ifølge ministeriet, såfremt de skulle gennemføres og finansieres på næste års forslag til finanslov, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 20-09-2019

Enhed: SUNDOK

Sagsbeh.: DEPSIS

Sagsnr.: 1907428

Dok. nr.: 978101

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. september 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 97 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V).

Spørgsmål nr. 97:

” I Socialde okratiets su dhedsudspil fra før valget ”Tid til o sorg” i dgik 13 forslag,

som ifølge Socialdemokratiet samlet indeholdt initiativer for 1,25 mia. kr. om året. I

den forbindelse bedes ministeren oversende en samlet oversigt over, hvad de 13 ini-

tiativer både samlet og hver især vurderes at koste ifølge ministeriet, såfremt de

skulle gennemføres og finansieres på næste års forslag til finanslov.”

Svar:

Med udspillet ”Tid til o sorg” præse terede Socialde okratiet e række forslag

til et

sundhedsvæsen med mere tid, nærhed og lighed. Et sundhedsvæsen, hvor der er

tid

til omsorg.

Nogle forslag i udspillet har karakter af pejlemærker (om for eksempel flere praktik-

pladser eller et løft af akutte indsats) og et præcist udgiftsskøn vil dermed afhænge af

de konkrete tiltag. For disse forslag er der i indeværende svar ikke et skøn over udgif-

ten derved, idet det kan bemærkes, at emnerne indgår i regeringens arbejde med et

grundlag for en sundhedsaftale. Forud for forhandlinger om en sundhedsaftale øn-

sker regeringen en inddragende proces, så personalegrupper og øvrige interessenter

kan drøfte udfordringerne på området og komme med input til løsninger herpå.

For andre af forslagene er nedenfor angivet en teknisk beregning af udgiften under et

sæt antagelser.

Forslag 1: 1.000 flere sygeplejersker

Forslaget indebærer, at der ansættes 1.000 flere sygeplejersker i de regionale og

kommunale sundhedsvæsen.

Antages den årlige lønudgift for en sygeplejerske inkl. overhead til 590.000 kr., vil en

ansættelse af 1.000 ekstra sygeplejerske isoleret set indebære en merudgift på ca.

600 mio. kr. årligt.

Med den netop indgåede aftale om regionernes økonomi for 2020 har regeringen

fulgt op på ambitionen om flere social- og sundhedsmedarbejdere. Der er aftalt et

økonomiske løft på 1,5 mia. kr., så der kan sikres mere personale allerede i 2020, og

nedsættelse af en Task Force, der skal drøfte vejene til realisering af ambitionen om

mere social- og sundhedspersonale og flere sygeplejesker.

Forslag 7: Tjenestepligt for nyuddannede læger i almen praksis i lægedækningstruede

områder

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om, hvad de 13 initiativer fra Socialdemokratiets sundhedsudspil fra Tid til omsorg både samlet og hver især vurderes at koste ifølge ministeriet, såfremt de skulle gennemføres og finansieres på næste års forslag til finanslov, til sundheds- og ældreministeren

Forslaget om en tjenestepligt indebærer, at der i en tidsbegrænset periode indføres

en tjenestepligt for nyuddannede læger efter deres kliniske basisuddannelse, men in-

den deres introduktions- og hoveduddannelsesforløb.

Antallet af hoveduddannelsesforløb er ca. 950, jf. Sundhedsstyrelsens dimensione-

ringsplan 2018-2020. I dag finder de fleste nyuddannede læger beskæftigelse i sund-

hedsvæsenet (fx på sygehus eller hos almen praksis).

De økonomiske konsekvenser af tiltaget er behæftet med usikkerhed.

Tiltaget ændrer ikke på antal patienter, antal læger og det samlede behandlingsbe-

hov, og dermed er merudgiften isoleret set begrænset, da der alene er tale om en

omprioritering mellem områderne.

Hvis man omvendt teknisk forudsætter, at sygehusene fx helt eller delvist skal kom-

penseres for det lønbudget, der flyttes, vil et halvt års tjenestepligt beregningsteknisk

indebære en merudgift på op til 380 mio. kr. under antagelse om en årsløn på ca.

800.000 kr. inkl. overhead.

Der er i ovenstående beregninger ikke medtaget evt. omkostninger til administration

af ordningen.

Forslaget handler om at løse udfordringerne med lægedækning i almen praksis. Der

er ingen nemme løsninger. Der er behov for at igangsætte flere initiativer, som kan

virke på både kort og lang sigt. Et vigtigt skridt på vejen er, at regeringen med dette

års aftale om regionernes økonomi er blevet enige med Danske Regioner om, at der

skal oprettes 100 ekstra hoveduddannelsesforløb i almen medicin fordelt på 50 for-

løb i 2020 og 50 forløb i 2021.

For regeringen er det vigtigt, at vi samarbejder om at finde gode og holdbare løsnin-

ger til gavn for patienterne og personalet i almen praksis. Jeg har allerede været i dia-

log med en række centrale interessenter på området, som har præsenteret en række

gode forslag.

Forslag 12: Nybagte mødre skal have ret til at blive på sygehuset eller et barselshotel i

to dage

I svaret på alm. del nr. 74 fra Finansudvalget (stillet d. 18. oktober 2018) er det be-

skrevet, at

–

såfremt alle fødende tager imod tilbuddet om at blive på sygehuset i to

dage efter fødsel

–

vil forslaget medføre et ekstra forbrug af ca. 40.000 til 48.000 sen-

gedage. Det vil skabe et kapacitetsbehov på ca. 130 til ca. 150 ekstra sengepladser.

Forudsættes disse at koste ca. 1 mio. kr. stykket, vil forslaget under de antagelser in-

debære en merudgift på ca. 130

–

150 mio. kr. De faktiske merudgifter vil dermed

helt afhænge af, i hvilket omfang de fødende gør brug af retten til to dages ophold.

Sidst vil jeg gerne bemærke, at vi netop har indgået aftaler om den regionale og den

kommunale økonomi for 2020 med store løft. Det regionale sundhedsvæsen løftes

med 1,5 mia. kr. i 2020, hvilket er markant større end de seneste fire års økonomiaf-

taler på sundhedsområdet.

Side 2

Samtidigt er aftalt et løft af de kommunale serviceudgifter i forhold til udgangspunk-

tet på 2,2 mia. kr. Aftalerne lægger dermed en bund under den regionale og kommu-

nale økonomi og giver regionerne og kommunerne mulighed for at ansætte flere

medarbejdere

–

så de mange dygtige medarbejdere på bl.a. vores sygehuse og pleje-

hjem mv. får flere dygtige kollegaer.

For med aftalerne om regionernes og kommunernes økonomi for 2020 følger pen-

gene med, når der kommer flere ældre og flere børn.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Silas Skovsbo

Side 3