Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Styrelsen for Patientsikkerheds bidrag til besvarelse af samrådsspørgs-
mål B, spørgsmål a
20. september 2019
Sagsnr. 5-1010-2644/1/
Reference BELK
T +4572229020
E
Sundheds- og Ældreministeriet har den 11. september 2019 bedt Styrelsen for
Patientsikkerhed om et bidrag til brug for Sundhedsministerens besvarelse af
samrådsspørgsmål B samt besvarelse af tre alm. del – spm. nr. 87-89.
Styrelsen for Patientsikkerhed skal indledningsvis bemærke, at styrelsen har
forstået, at Sundheds- og Ældreministeriets bestilling vedrører Styrelsen for Pa-
tientsikkerheds organisatoriske sager relateret til Ringsted-sagen og de øvrige
sager, som opstod afledt heraf.
Styrelsen skal i øvrigt bemærke, at redegørelserne kan være begrænset grundet
en igangværende politimæssig efterforskning. Det skal bemærkes, at styrelsen
den 11. september 2019 anmodede Sundheds- og Ældreministeriet om at tage
kontakt til Justitsministeriet for bidrag til brug for samrådet, idet styrelsen på
baggrund af den politimæssige efterforskning i sagen ikke har mulighed for at
bidrage med en fuldstændig redegørelse. Ud fra den efterfølgende korrespon-
dance med ministeriet har styrelsen forstået, at der ikke vil blive taget kontakt
til Justitsministeriet, da det med bestillingen ikke var intentionen at inddrage
politisagen. Ministeriet var således indforstået med, at Styrelsen for Patientsik-
kerhed ikke kan give nærmere oplysninger om politisagen.
Det er fra Sundheds- og Ældreministeriet specificeret, at bidraget skal inde-
holde følgende:
a) En koordineret redegørelse for sagsforløbene i Region Sjælland, Region
Midtjylland og Region Syddanmark. baseret blandt andet på redegørel-
ser fra regionerne, som SUM har rekvireret med henblik på at besvare
samrådsspørgsmålet og SUU alm. del spørgsmål 87. SUM eftersender
disse redegørelser, når vi modtager dem – forventeligt den 17. septem-
ber 2019.
b) En tilsynsmæssig tidslinje for sagerne i de tre regioner om mangelfulde
brystkræftundersøgelser, herunder en status på tilsynssagerne.
c) En status fra STPK/STPS om implementering af initiativer med henblik
på at sikre bedre koordinering af sager, orientering af STPS m.v. (initia-
tiver i lyset af Ringsted-sagen, jf. det tidligere samrådsspørgsmål AÅ
og BA i foråret 2019)
Styrelsen for Patientsikkerhed
Tilsyn og Rådgivning Øst
Islands Brygge 67
2300 København S
Tlf. +45 7222 7450
www.stps.dk