Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2079902_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-09-2019
Enhed: JURA
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1700284
Dok. nr.: 982368
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 84 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Spørgsmål nr. 84:
”Kan
ministeren redegøre for, hvorfor persondataforordningen (GDPR) skulle være i
vejen for, at give Forskningsenhederne for Almen Praksis adgang til Lægemiddelstati-
stikregisteret og Lægemiddeladministrationsregisteret?”
Svar:
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at databeskyttelsesforordningen
ikke er til hinder for, at kredsen af aktører, til hvem Sundhedsdatastyrelsen kan vide-
regive personhenførbare oplysninger fra Lægemiddelstatistikregistret (LSR), udvides.
Det vil dog
som efter de gældende regler
være afgørende, at behandlingen af op-
lysninger alene sker med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige under-
søgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og at behandlingen af oplysnin-
gerne er nødvendig af hensyn til udførelsen af undersøgelserne. En udvidet person-
kreds vil i øvrigt også
som den nuværende personkreds
være underlagt databe-
skyttelseslovens § 10, stk. 2, 1. pkt., hvorefter oplysningerne ikke senere må behand-
les i andet end videnskabeligt eller statistisk øjemed.
./.
Som det fremgår af min samtidige besvarelse af SUU alm. del
spm. 83, er Lægemid-
deladministrationsregisteret (LAR) et administrativt register, der indeholder samme
oplysninger som LSR. Videregivelse af oplysninger fra LAR kan ske til administrative
formål og i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen. Der må
således alene videregives relevante oplysninger, når det er nødvendigt med henblik
på sikring af fødevare- og patientsikkerhedsmæssige formål, fx til brug for Styrelsen
for Patientsikkerheds tilsyn.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Patrick Kofod Holm