Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-09-2019
Enhed: JURA
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1700284
Dok. nr.: 982357
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 83 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Spørgsmål nr. 83:
”Vil
ministeren oplyse, hvorfor loven ikke kan tolkes, så Forskningsenhederne for Al-
men Praksis er omfattet af samme retningslinjer som f.eks. VIVE, universiteter og øv-
rige forskningsinstitutioner med hensyn til adgang til Lægemiddelstatistikregisteret
og Lægemiddeladministrationsregisteret, og kan ministeren konkret redegøre for,
hvorfor Forskningsenhederne for Almen Praksis ifølge ministeriet og Sundhedsdata-
styrelsens opfattelse ikke er omfattet?”
Svar:
Efter apotekerlovens § 11, stk. 5, kan Sundhedsdatastyrelsen videregive personhen-
førbare oplysninger fra Lægemiddelstatistikregistret (LSR), herunder både lægehen-
førbare og patienthenførbare oplysninger, til brug for statistiske eller videnskabelige
undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, når videregivelsen er nød-
vendig for udførelsen af undersøgelserne.
Oplysningerne kan efter apotekerlovens § 11, stk. 5, videregives til følgende aktører:
personer, der er ansat i det offentlige sundhedsvæsen,
personer, der praktiserer efter overenskomst på sundhedsområdet,
forskere, der er ansat på et universitet,
forskere, der er ansat i en patientforening,
forskere, der er ansat ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for
Velfærd
Danmarks Statistik
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
I lovbemærkningerne er der lagt afgørende vægt på, at den afgrænsede kreds af ak-
tører vurderes at have stor erfaring med at bedrive forskning af samfundsmæssig be-
tydning, at de har erfaring i at værne om data i forvejen, og at de qua deres virke har
indsigt i de patientnære etiske udfordringer, der kan være med behandling af denne
type oplysninger.
Forskningsenhederne for Almen Praksis er selvejende institutioner under Forsknings-
fonden for Almen Praksis. Forskningsenhederne kan derfor ikke anses for omfattet af
apotekerlovens § 11, stk. 5.
I forhold til Lægemiddeladministrationsregisteret (LAR) bemærkes det, at dette regi-
ster er et administrativt register. LAR indeholder samme oplysninger som LSR. Videre-
givelse af oplysninger fra LAR kan ske til administrative formål og i overensstemmelse