SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 77: MFU spm. om et skøn for de forventede meromkostninger ved at lade børn og gravide, der er udokumenterede eller en del af asylsystemet, være omfattet af Sundhedsloven fremfor Udlændingeloven, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 20-12-2019

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPSIST

Sagsnr.: 1907283

Dok. nr.: 1016910

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. september 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 77 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Valentin (SF).

Spørgsmål nr. 77:

”Kan

ministeren oplyse et skøn for de forventede meromkostninger ved at lade børn

og gravide, der er udokumenterede eller en del af asylsystemet, være omfattet af

Sundhedsloven fremfor Udlændingeloven, eller ved at implementere Sundhedslovens

rettigheder i Udlændingeloven, således at disse personer får ret til såvel akutte som

ikke-akutte sundhedsydelser finansieret på lige vilkår med alle andre i Danmark?”

Svar:

Der er som udgangspunkt tale om to forskellige persongrupper, henholdsvis udoku-

menterede (i det følgende benævnt uregistrerede) migranter samt asylansøgere og

udlændinge uden lovligt ophold i Danmark.

Det er forbundet med store usikkerheder at skønne herfor. Derfor vil jeg i svaret som

udgangspunkt beskrive gældende ret og betydningen af en eventuel ændring og

alene fremlægge et beregningsteknisk skøn for så vidt angår uregistrerede migranter

på baggrund af en række betydelig usikre forudsætninger.

Uregistrerede migranter

Uregistrerede migranter, det vil sige personer, der opholder sig her i landet uden

myndighedernes accept og viden, har i dag adgang til akut og fortsat sygehusbehand-

ling efter sundhedslovens §§ 8 og 80. Fortsat sygehusbehandling er behandlingen ud

over det akutte stadie, når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes

rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, eller personen ikke tåler at

blive flyttet til et sygehus i hjemlandet, jf. sundhedslovens § 80, stk. 2. Det betyder, at

gravide fx ikke har adgang til forebyggende graviditetsundersøgelser.

Det følger af sundhedslovens § 237, at regionerne opkræver betaling for akut og fort-

sat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark, medmindre regionen

under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt at yde behandlingen ve-

derlagsfrit. Sådanne omstændigheder kan fx være uregistrerede migranter og perso-

ner, som åbenlyst ikke er i stand til at betale. Der opkræves ikke betaling for behand-

ling af børn under 18 år og for akutte fødsler (uden for termin).

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 77: MFU spm. om et skøn for de forventede meromkostninger ved at lade børn og gravide, der er udokumenterede eller en del af asylsystemet, være omfattet af Sundhedsloven fremfor Udlændingeloven, til sundheds- og ældreministeren

Såfremt børn og gravide, der er uregistrerede migranter, bliver omfattet af sundheds-

loven, vil disse personer få adgang til alle sundhedslovens ydelser og kommunale

sundhedstilbud på samme vilkår som herboende borgere. Det vil bl.a. betyde, at gra-

vide, der er uregistrerede migranter, ikke alene vil få adgang til samme svangreom-

sorg mv. som herboende, men også til alle andre sundhedslovens ydelser. Ligeledes

vil børn, der er uregistrerede migranter, få adgang til alment praktiserende læge, spe-

ciallægebehandling, et fuldt vaccinationsprogram, børnetandpleje mv.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skønnede i 2014, at der var 20.000-22.000

uregistrerede migranter i Danmark. Rockwool Fondens Forskningsenhed skønnede i

2014, at der var 20.000-40.000. På den baggrund skønnes merudgifterne med bety-

delig usikkerhed at være i størrelsesorden 15-28 mio.kr. for denne gruppe.

Skønnet er baseret på følgende antagelser:

a) at fordelingen på børn og kvinder i den fertile alder svarer til fordelingen

blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande,

b) at fertiliteten er tilsvarende denne gruppe kvinder i denne gruppe, og

c) at gruppens forbrug svarer til samme forbrug, som borgere med bopæl i

Danmark har.

Konkret indebærer det, at udgiften pr. barn for ikke akutte behandlinger mv. er ca.

3.850 kr. pr. barn, mens udgiften pr. gravide kvinde er knap 20.000 kr.

Asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold

Asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold i Danmark hører under Udlændinge-

og Integrationsministeriet. Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund an-

modet om bidrag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:

”Udlændinge-

og Integrationsministeriet har til brug for svarbidraget anmodet om bi-

drag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”1.

Asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold, som er indkvarteret i asyl-

centersystemet, er ikke omfattet af den danske sygesikring.

Den akutte sundhedsbehandling af asylansøgere og udlændinge uden lovligt op-

hold varetages i dag direkte af hospitalerne på samme måde, som for personer,

der er omfattet af den danske sygeforsikring. Udgifterne til den akutte sund-

hedsbehandling afholdes i regi af regionerne, som også foretager den sundheds-

faglige vurdering af og beslutning om, hvorvidt en akutbehandling skal foreta-

ges.

Udgifterne til ikke-akut, men nødvendig sundhedsbehandling af asylansøgere og

udlændinge uden lovligt ophold, som er indkvarteret i asylcentersystemet, af-

holdes af Udlændingestyrelsen. Det følger af udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og

stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4.

En sundhedsmæssig ydelse anses for nødvendig, hvis den er smertelindrende el-

ler uopsættelig. En sundhedsmæssig ydelse anses i praksis for uopsættelig, hvis

den ikke kan vente, fordi tilstanden ellers kan indebære ikke ubetydelige risici

for livsvarige mén, udvikling af svær progression af sygdom eller kronificering af

tilstanden.

I praksis har børn og unge under 18 år, som er omfattet af Udlændingestyrel-

sens forsørgelsespligt, samme adgang til både forebyggende behandling og

sundhedsbehandling som børn og unge under 18 år, der er omfattet af den dan-

Side 2

ske sygesikring. Det er ligeledes praksis, at gravide, som er omfattet af Udlæn-

dingestyrelsens forsørgelsespligt, som det klare udgangspunkt tilbydes samme

graviditetsundersøgelser som herboende gravide, der er omfattet af den danske

sygesikring.

Udlæ di gestyrelse har forstået udtrykket ”udoku e terede udlæ di ge”

som udlændinge, der ikke er registreret, ikke er indkvarteret i asylcentersyste-

met og ikke er under styrelsens forsørgelse.

Det ligger uden for Udlændingestyrelsens ressort at udtale sig om adgangen til

sundhedsbehandling for sådan

e udoku e terede udlæ di ge.”

Jeg henholder mig til Udlændinge- og Integrationsministeriets bidrag for så vidt angår

asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold i Danmark.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Signe Struberga

Side 3