Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2071572_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-09-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPCBO
Sagsnr.: 1905967
Dok. nr.: 967263
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. juli 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 7 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 7:
”Kan
ministeren oplyse, om Danske Regioner har besvaret departementschef Per Ok-
kels brev af 28. april 2019 om patienterstatninger, jf. SUU, alm. del, bilag 331 (2018-
19, 1. samling), og i bekræftende fald redegøre for indholdet af Danske Regioners be-
svarelse?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at departementschef Per Okkels den 27. august 2019 har modtaget
svar på sin henvedelse fra Danske Regioner.
I svaret bemærker Danske Regioner bl.a., at:
”Der
har været stillet rigtig mange Folketingsspørgsmål om regionernes tilbagebeta-
lingskrav til patienter, der har fået udbetalt erstatning, men hvor Ankenævnet for Pa-
tienterstatningen senere har afgjort, at der ikke var grundlag for erstatning. Danske
Regioner har de seneste to år leveret omkring 15 svar relateret hertil. Vi har bl.a. sva-
ret på, hvor mange erstatninger der har været krævet tilbagebetalt. Der har her været
fokus på de tilbagebetalingssager, hvor Ankenævnet af egen drift har taget sager op,
som hverken region eller patient har anket. Vi har svaret, at det samlede antal af
disse sager udgør 182 sager i perioden 2011-2018.
Da vi i marts 2019 blev bedt om også at opdele besvarelsen i en månedsvis opgørelse
af, hvor mange erstatninger regionerne over perioden 2011-2018 har skulle kræve til-
bage fra patienterne svarede vi, at vi af ressourcehensyn ikke ville være i stand til at
fremsende en opgørelse fordelt på måneder. Hver gang der har været spørgsmål i til-
bagebetalingssagerne, har regionerne undersøgt sagerne ved en manuel gennem-
gang, herunder de historiske sager, som i nogle regioner ligger vanskeligt tilgængeligt
i ældre IT-systemer. Endvidere har regionerne ikke it-systemer, som har opgjort, i hvil-
ket år eller måned et tilbagebetalingskrav blev rejst. Konkret gennemgik Region Ho-
vedstaden ca. 120 tilbagebetalingssager til et folketingsspørgsmål om oplysninger fra
perioden 2011-2017, her var vurderingen af tidsforbruget ca. 1 timer pr. sag i gen-
nemsnitlig. Den samlede vurdering var derfor, at det ville tage uforholdsmæssig
mange ressourcer at fordele sagerne efter måneder.
Med den nye lovændring vil erstatningen ikke blive udbetalt før sagen er endeligt af-
gjort for så vidt angår patientskader opstået efter 1. juli 2018. Patienterne kan derfor
ikke fremover komme i den situation, at de skal tilbagebetale en udbetalt erstatning.
Den nye lov er således hensigtsmæssig for både patienterne og regionerne. Der er dog
SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om Danske Regioner har besvaret departementschef Per Okkels brev af 28. april 2019 om patienterstatninger, til sundheds- og ældreministeren
en overgangsperiode for sager opstået fra ultimo 2017 til medio 2018. Fra den peri-
ode kan der fortsat opstå enkelte nye tilbagebetalingssager, idet sagerne fortsat kan
ankes, efter at en erstatning er udbetalt. Men det betyder også, at antallet af rele-
vante sager fra før 1. juli 2018 bliver færre og færre, samtidig med at der fremadret-
tet er fundet en løsning på problematikken.”
Jeg henholder mig til opfølgningen fra Danske Regioner.
Jeg bemærker, at spørgeren har indkaldt til samråd om netop behovet for yderligere
oplysninger fra regionerne vedr. patienterstatning. I den forbindelse kan jeg oplyse,
at Sundheds- og Ældreministeriet er i fortsat dialog med Danske Regioner om mulig-
heden for at fremfinde de konkrete oplysninger, som spørger har efterspurgt.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Charlotte Beierholm Olsen
Side 2