Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Sundheds- og Ældreudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. september 2019
2019-4884
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Sundheds- og Ældreudvalget har i brev af 28. august 2019 stillet mig følgende
spørgsmål (SUU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 63:
Vil ministeren kommentere henvendelsen, jf. SUU alm. del bilag 42?
Svar:
Personer, der har epilepsi, kan som udgangspunkt ikke få kørekort til lastbil på
grund af risikoen for at få anfald i kørende tilstand. Dette gælder uanset, om
man får medicin eller ej. Hvis man har haft epilepsi og bliver erklæret rask, skal
der som udgangspunkt følge en observationsperiode på ti år uden anfaldsfore-
byggende medicin, før man kan få kørekort til lastbil.
Disse krav til personer med epilepsi blev indført i kørekortbekendtgørelsen i
2012, i dennes bilag 2, som en implementering af EU-harmoniserede krav fra
2009. Der er således tale om regler som Danmark er forpligtet til at følge og
implementere i dansk lovgivning.
Baggrunden for, at EU indførte restriktive krav til blandt andet epilepsi var, at
man ønskede
at forhindre førere i gruppe 2, som kan få et epileptisk anfald, i at
køre. Desuden
blev der fundet medicinsk evidens for, at behandling med an-
faldsforebyggende medicin ikke var en komplet sikring mod epileptiske anfald,
ligesom patienter kan glemme at tage deres medicin. Herudover har det vist
sig, at visse medicintyper til brug for anfaldsforebyggende behandling kan have
en negativ indflydelse på førerevnen. Reglerne bunder således i en lægefaglig
vurdering af sygdommen epilepsi og dens behandling.
Tidligere kunne man i Danmark få fornyet sit gruppe 2-kørekort, hvis man var
anfaldsfri og stabilt fulgte sin anfaldsforebyggende behandling.
Jeg er opmærksom på, at de nuværende regler for stort kørekort til personer
med epilepsi har medført, at der er personer med epilepsi i behandling, der i
mange år har haft stort kørekort, som ikke længere kan få fornyet kortet. Det
har tillige medført, at en andel af førere, der før reglerne blev ændret har an-
vendt anfaldsforebyggende medicin for fortsat at kunne beholde kørekortet