Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2076809_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17-09-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPLGR
Sagsnr.: 1907516
Dok. nr.: 977596
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. august 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 50 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 50:
”Den
tidligere regering og satspuljepartierne indgik i 2016 aftale om udmøntning af
470 mio. kr. i Den Nationale Demenshandlingsplan 2025. Flere projekter blev sat i
gang, men udløber ved udgangen af 2019, hvordan vil ministeren sikre, at handlings-
planerne ikke løber ud i sandet og at projekterne ikke føres videre pga. manglende
ressourcer?”
Svar:
Med aftale om den nationale demenshandlingsplan besluttede en enig satspuljekreds
prioriteringen af 470 mio. kr. til 23 konkrete initiativer på demensområdet. En lang
række af disse initiativer har karakter af forskellige værktøjer, der kan hjælpe centrale
aktører som kommuner og regioner med at give mennesker med demens et trygt og
værdigt liv med demens.
Det drejer sig for eksempel om håndbøger med vidensbaserede anbefalinger til so-
cial- og sundhedsfaglig praksis på demensområdet, værktøj til tidlig opsporing af de-
mens, nye nationale kliniske retningslinjer på demensområdet, inspirationsmateriale
til aflastning af pårørende til mennesker med demens eller værktøjskassen med pati-
ent- og pårørendekurser. Disse initiativer er blivende og således fortsat tilgængelige
efter udløb af finansieringen af demenshandlingsplanen og kan bl.a. bruges i daglig-
dagen på plejehjem og sygehuse.
Bevillingsophøret afspejler de bevillingsprofiler, som satspuljepartierne har aftalt i de
forskellige satspuljeaftaler, og hovedparten af profilerne er fireårige.
Samtidig vil jeg fremhæve, at vi med økonomiaftalerne med henholdsvis regionerne
og kommunerne har løftet velfærden med henholdsvis 1,5 mia. kr. og 2,2 mia. kr. Det
giver mulighed for, at regioner og kommuner kan løfte velfærden.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Lars Grunnet