Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17-09-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPJBM
Sagsnr.: 1906818
Dok. nr.: 962064
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. august 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 38 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 38:
”Vil
ministeren tvinge praktiserende læger ind i nye sundhedshuse?”
Svar:
Der er de seneste år blevet etableret sundhedshuse i mange dele af Danmark. Sund-
hedshusene indeholder en række forskellige funktioner, både kommunale og regio-
nale. I nogle sundhedshuse er der også praktiserende læger. Hvilke opgaver der løses
i sundhedshusene afhænger derfor af den lokale organisering.
I forbindelse med udmøntningen af puljen læge- og sundhedshuse i 2019 var det et
kriterie for at modtage støtte fra puljen, at der skulle være praktiserende læger til
stede i huset, eller være etableret et samarbejde med praktiserende læger.
Hovedformålet med puljen var at understøtte bedre lægedækning i alle dele af landet
samt medvirke til at styrke samarbejdet på tværs af faggrupper og aktører. Puljen
skulle desuden understøtte, at praktiserende læger arbejder sammen i større enhe-
der, med henblik på at fremme rekruttering og fastholde læger i almen praksis.
Det kan være hensigtsmæssigt, at der er praktiserende læger i sundhedshuse, fordi
praktiserende læger er en central aktør i forhold til at skabe sammenhægende forløb.
Sundhedshuse samler ofte både regionale, kommunale og praksissektorfunktioner,
hvorfor et sundhedshus kan være en arena for at skabe sammenhængende forløb til
gavn for borgerne. Sundhedshuse kan ligeledes være en ramme, som kan understøtte
etableringen af flerlægepraksis og lægedækning.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Julie Bangsbo Myrup