SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om grunden til, at regionsklinikkerne er 57% dyrere end lægeklinikker, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 17-09-2019

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPGRB

Sagsnr.: 1906818

Dok. nr.: 962056

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. august 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 33 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 33:

”Hvad

er grunden til, at regionsklinikkerne er 57% dyrere end lægeklinikker, jf.

artiklen

”PLO

Analyse: Ekstraudgifter på 30 mio. kr. til regions- og udbudsklinikker฀฀

fra laeger.dk den 19. august 2019?

”

Svar:

Regeringen prioriterer lægedækning højt og anser det som en bunden opgave at bi-

drage til at løse udfordringerne med at skabe god lægedækning i hele landet. På nu-

værende tidspunkt er der dog en række udfordringer med fx at skaffe praktiserende

læger nok i alle dele af landet. Her kan fx en regionsklinik i nogle tilfælde være en del

af løsningen for regionerne for at leve op til regionernes forpligtelse i forhold til, at

alle deres borgere skal have adgang til en læge. Regionsklinikker kan derfor bl.a. bru-

ges i situationer, hvor der kan være behov en hurtig løsning, hvis fx nogle af regio-

nens borgere har udsigt til at mangle en praktiserende læge inden for en kort tidsho-

risont.

Til brug for min besvarelse har mit ministerium indhentet bidrag fra Danske Regioner,

som oplyser følgende:

”Danske

Regioner har under hensyn til fristen for bidrag ikke haft mulighed for at fo-

retage en tilbundsgående analyse, men Danske Regioner har til hensigt at følge ud-

giftsudviklingen på området.

Danske Regioner ønsker at fremhæve flere årsager, herunder metodiske forskelle i op-

gørelse af udgifter e, der i PLO’ opgørelse edfører, at udgifte pr. sikrede e der

med at være højere for udbuds- og regionsklinikker end for PLO-klinikker.

Der er betydelige forskelle mellem placeringen af PLO-klinikker og

udbuds- og regionsklinikker. Udbuds- og regionsklinikker placeres

alene i lægedækningstruede områder, hvor der ikke har været mu-

lighed for at rekruttere praktiserende læger på de vilkår, der gælder

i overenskomsten for almen praksis. Det afspejler sig også i udgiften

pr. sikrede, når regionen selv skal oprette tilbud eller sætte driften i

udbud. PLO-klinikker i lægedækningstruede områder og/eller med

behandlingskrævende patienter modtager årligt 60 millioner kroner

via det differentierede basishonorar. PLO-klinikker i særlig vanske-

lige områder får derfor også tilført en merøkonomi for at styrke læ-

gedækningen og behandlingen.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om grunden til, at regionsklinikkerne er 57% dyrere end lægeklinikker, til sundheds- og ældreministeren

I udgifterne til regionsklinikker indgår der etableringsomkostninger

til bl.a. flytning, ombygning og vikaransættelser, hvilket i opstarts-

perioden giver høje udgifter pr. sikrede. 7 ud af 13 regionsklinikker i

2018 åbnede i løbet af året, hvormed regionerne i 2018 har haft be-

tydelige omkostninger til oprettelser af klinikker.

Etableringsomkostningerne stiger yderligere, når regionerne bliver

nødt til at åbne regionsklinikker hurtigt og midlertidigt, fordi der op-

står akut mangel på praktiserende læger i forbindelse med ophør,

eller når de praktiserende læger periodevis lukker for yderligere til-

gang.

Når de eksisterende PLO-klinikker ikke ønsker yderligere sikrede til-

knyttet, skal regionerne oprette regionsklinikker, selvom der kun vil

være få sikrede tilknyttet. Det resulterer i højere udgift pr. sikrede. I

2018 havde kun 7 regionsklinikker over 1.700 sikrede, som er det

gennemsnitlige antal sikrede for en PLO-klinik.

Kun fire regionsklinikker var åbne i hele 2018, og havde over 1.700

sikrede. Heraf er to klinikkerne forsøgsklinikker i henhold til Sund-

hedslovens § 233, som har til formål at fremme en omstilling i sund-

hedsvæsenet. Det omfatter f.eks. forsøg med telemedicinske løsnin-

ger og nye samarbejdsformer med kommunerne for at styrke sam-

menhængene på tværs af sektorer. Derudover er en klinik forpligtet

til at have døgnvagtsforpligtelse, hvilket PLO-klinikker ikke er for-

pligtet til. Det skaber forventeligt højere udgifter pr. sikrede til mere

personale og system-understøttelse.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Gertrud Rex Baungaard

Side 2