SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om ministeren mener, at alle plejehjem og den kommunale hjemmesygepleje er rustede til at varetage den palliative pleje og ikke mindst smertebehandling, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 25-10-2019

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: SUMLFI

Sagsnr.: 1908337

Dok. nr.: 996165

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. september 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 286 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 286:

”Ka

i istere i forlæ gelse af artikle ”Kritik: Ma ge plejehje er for dårlige til at

sikre e værdig død” i Kristeligt

Dagblad den 25. september 2019 og især udtalel-

ser e fra Kræfte s Bekæ pelse og Mette Rau kiær, o ”... at der ikke er oget sa -

let overblik over, om plejehjem og hjemmepleje yder en tilstrækkelig indsats i forhold

til lindring ved livstruende sygdo

” oplyse:

- om ministeren mener, at alle plejehjem og den kommunale hjemmesygepleje er ru-

stede til at varetage den palliative pleje og ikke mindst smertebehandling?

- hvor lang tid det er rimeligt, at en døende borger skal vente på hjælp til smertebe-

handling?

- hvordan man sikrer, at alvorligt syge og terminale beboere på plejehjemmene tilses

af fagligt kompetent personale, som kan reagere i tide, også når patienten/borgeren

ikke længere selv er i stand til at udtrykke egne behov?

- hvilke kliniske retningslinjer der er for plejen og smertebehandlingen af beboere

ed livstrue de sygdo

e på plejehje

e e?”

Svar:

Der er i de senere år igangsat en række initiativer, der har understøttet fokus på og

en positiv udvikling i både den basale og specialiserede palliative indsats i Danmark,

og som samlet set har været med til at ruste og styrke den kommunale hjemmesyge-

pleje og plejehjem til at varetage den palliative indsats.

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i december 2017 nye anbefalinger for den pallia-

tive indsats i Danmark. Anbefalingerne er udarbejdet i samarbejde med kommuner,

regioner og de faglige miljøer.

I anbefalingerne er der blandt andet fokus på, at alle med livstruende sygdom uanset

diagnose og alder tilbydes en palliativ indsats med udgangspunkt i den enkeltes be-

hov, samt at alle med livstruende sygdom tilbydes systematiske samtaleforløb om

fremtidig behandling og pleje.

Anbefalingerne fokuserer desuden på, at identifikation og vurdering af patientens be-

hov for palliative indsatser tager udgangspunkt i en helhedstænkning og den enkelte

patients forudsætninger, sker tidligst muligt

–

gerne på diagnosetidspunktet og syste-

matisk ved brug af ens og validerede redskaber på tværs af sektorer og gentages ved

behov.

De palliative anbefalinger er målrettet planlæggere og ledende medarbejdere i kom-

muner, regioner og almen praksis samt personale, der er involveret i den palliative

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om ministeren mener, at alle plejehjem og den kommunale hjemmesygepleje er rustede til at varetage den palliative pleje og ikke mindst smertebehandling, til sundheds- og ældreministeren

indsats i kommuner, på sygehuse, hospice, almen praksis samt den øvrige praksissek-

tor.

Det fremgår af anbefalingerne, at det forventes, at disse indarbejdes i de regionale

forløbsprogrammer og i de faglige selskabers respektive kliniske vejledninger og ret-

ningslinjer, hvor det er muligt at konkretisere anbefalingerne nærmere også i forhold

til det specifikke sygdomsområde, dette måtte dreje sig om.

Hjemmesygepleje i kommunerne

I forhold til den sygeplejefaglige indsats, der ydes i kommunerne, er det den enkelte

kommunalbestyrelse, der er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje

efter lægehenvisning til personer, der opholder sig i kommunen.

Hjemmesygepleje ydes til patienter i alle aldre i tilfælde af akut eller kronisk sygdom,

hvor sygeplejefaglig indsats er påkrævet. Bl.a. for at skabe mulighed for, at patienten

kan blive i eget hjem, herunder i plejebolig mv. i situationer, hvor døden er nært fore-

stående, når det ud fra en lægefaglig, sygeplejefaglig og social vurdering skønnes for-

svarligt. Den kommunale sygepleje udfører således bl.a. sygepleje og palliation i for-

løb af forskellig varighed til alvorligt syge og døende borgere.

Det er kommunen, der på baggrund af lægehenvisning beslutter, hvilke sygeplejefag-

lige ydelser den enkelte patient skal have, herunder om en patient ud fra en sygeple-

jefaglig vurdering eventuelt har behov for sygeplejefaglige ydelser hele døgnet.

Kommunalbestyrelsen er ligeledes ansvarlig for, at hjemmesygeplejen besidder rele-

vante kompetencer i forhold til de ydelser, der leveres. Den kommunale indsats kan

understøttes af rådgivning fra borgerens praktiserende læge og/eller fra sygehusenes

specialiserede udgående palliative teams, hvor dette er relevant.

På samme måde er kommunalbestyrelsen ansvarlig for, at personalet i hjemmeplejen

besidder de rette kompetencer, fx til at tale med den døende og de pårørende om

den sidste tid og livets afslutning.

Med satspuljeaftalen for 2015-2018 var satspuljepartierne enige om at afsætte en

pulje på 14 mio. kr. til modelkommuneprojekter, der kunne styrke den palliative ind-

sats i kommunerne. Fire kommuner deltog i projektet. Af slutevalueringen fremgår

bl.a., at de fire kommuner havde udviklet den palliative indsats fortrinsvis til ældre

borgere og evalueringen indikerer, at de professionelle gennem projektperioden

havde fået større opmærksomhed i forhold til palliativ indsats til andre målgrupper

end livstruet syge med kræftsygdomme. Slutevalueringen er offentliggjort på Sund-

hedsstyrelsens hjemmeside og

blev præse teret på KL’s ældrekonference

i septem-

ber 2018 bl.a. for ad den vej at udbrede erfaringerne og inspirere andre kommuner.

Medicinsk lindring

Iværksættelse af smertestillende medicinsk behandling er forbeholdt læger, og lægen

skal i forbindelse med ordinationen af lægemidler vurdere indikationen, kontraindika-

tioner og risiko for bivirkninger samt tage stilling til mulige interaktioner med øvrige

lægemidler og kosttilskud, som patienten anvender. Det er også lægens ansvar, at pa-

tienten bliver informeret og samtykker til lægemiddelbehandlingen.

Side 2

Er der tale om ordination af afhængighedsskabende lægemidler, skal lægen forud for

enhver ordination desuden overveje den forventede effekt og risikoen for uønskede

virkninger, især de kognitive bivirkninger og misbrugs- og afhængighedspotentialet.

Særlig opmærksomhed skal udvises ved ordination til patienter, som har særlig risiko

for bivirkninger. Det drejer sig blandt andet om ældre og patienter med demens, som

kan være særligt udsatte for kognitive bivirkninger, faldtendens, delir m.m. Lægen

skal desuden med regelmæssige mellemrum foretage en revurdering af indikationen,

hvor der tages stilling til klinisk effekt, bivirkninger, samt tegn på afhængighed, tole-

ransudvikling eller misbrug/skadeligt brug af lægemidlet.

Overvejelser om afhængighedsudvikling mv. har dog mindre relevans i terminale pal-

liative forløb, og selvom målet også her er en stabil, døgndækkende smertelindring

med langtidsvirkende præparater, skal patienten altid have adgang til tilstrækkelig

dækkende behandling i tilfælde af gennembrudssmerter.

Værdighed i ældreplejen

Alle kommuner er forpligtede til at have en værdighedspolitik for ældreplejen i kom-

munen. Temaet

’En

værdig død’ er et af de syv temaer, som kommunerne skal be-

skrive i deres værdighedspolitik.

Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen arbejder med udgangspunkt

i de syv temaer, herunder også med at understøtte kommunernes arbejde for en

værdig afslutning på livet. Videnscenteret tilbyder workshops og rådgivningsforløb

med et lærende sigte til både medarbejdere og ledere med i ældreplejen.

Endelig kan det nævnes, at kommunerne siden 2018 har fået tilført 60 mio. kr. årligt

til at understøtte deres arbejde med at skabe rammerne for en værdig død for ældre.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Louise Filt

Side 3