Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2094444_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 24-10-2019
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: SUMBEH
Sagsnr.: 1908795
Dok. nr.: 1004683
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 276 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 276:
”Ministeren
bedes vedrørende Dansk Folkepartis sundhedspulje på sidste års finans-
lov redegøre for, hvordan det går med de midler, som er afsat til:
Antidot til stofmisbrugere
Hjælp til pædofile
Hjælp til fødselsdepression.”
Svar:
Antidot til stofmisbrugere
Med hensyn til midlerne på 0,8 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 fra puljen til sund-
hedsindsatser (25 mio. kr.-puljen) til udlevering af modgiften naloxon så har Styrelsen
for Patientsikkerhed efter at have gennemgået Antidote Danmarks projektbeskrivelse
problematiseret projektets forenelighed med lovgivningen om lægens medhjælp. Mi-
nisteriet har derfor bedt styrelsen om at præcisere, hvordan projektet efter styrel-
sens opfattelse skal justeres for at kunne gennemføres i overensstemmelse med lov-
givningen. Styrelsen har for nylig holdt møde med Antidote Danmark med henblik på
at finde en løsning, som er i overensstemmelse med lovgivningen, og som kan fun-
gere i den praktiske virkelighed. Så snart løsningen er fundet, og projektbeskrivelsen
er justeret, vil tilskuddet for 2019 blive udbetalt til Antidote Danmark.
Hjælp til pædofile
I forbindelse med udmøntning af Sundhedspulje til højt prioriterede indsatser på
sundhedsområdet (100 mio. kr.-puljen) er der afsat i alt 5 mio. kr. i perioden 2018-
2021 til at foretage en afdækning af behandlingstilbud til pædofile med henblik på at
styrke indsatsen på området. På den baggrund har COWI på vegne af Sundhedsstyrel-
sen gennemført en undersøgelse af muligheder for at styrke indsatsen til mennesker
med pædofile tanker. Rapporten indeholder bl.a. en kortlægning af området for ind-
satser til mennesker med pædofile tanker og opstiller derudover forslag til mulige
indsatsområder. Rapporten blev offentliggjort i foråret 2019.
Ministeriet er ved at se nærmere på rapportens forslag til indsatsområder med hen-
blik på udmøntning af de resterende midler, der er afsat til initiativet.
Hjælp til fødselsdepression
Der er afsat 5 mio. kr. årligt i perioden 2019 -2022 til at styrke og fokusere indsatsen
over for fødselsdepressioner med udgangspunkt i en national strategi for forældre
med fødselsdepression. I den forbindelse blev der iværksat arbejde med nedsættelse
af et rådgivende panel, som skal bidrage til Sundhedsstyrelsens udvikling af den nati-
SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 276: Spm. om, hvordan det går med de midler, som er afsat til antidot til stofmisbrugere, hjælp til pædofile og hjælp til fødselsdepression, til sundheds- og ældreministeren
onale strategi for fødselsdepressioner. Sundhedsstyrelsen skal varetage formandsska-
bet og sekretariatsbetjeningen af panelet. Arbejdet har været forsinket, men vil nu
blive genoptaget.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Bettina Heinesen
Side 2