SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om der juridisk er mulighed for at udskrive gebyr/bøder til kvinder, som ikke reagerer på et af regionen afsat tidspunkt til en brystkræftscreening, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 12-09-2019

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPAJU

Sagsnr.: 1906646

Dok. nr.: 961620

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. august 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 27 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 27:

”

Vil ministeren oplyse, om der juridisk er mulighed for at udskrive gebyr/bøder til

kvinder, som ikke reagerer på et af regionen afsat tidspunkt til en brystkræftscree-

ning?

Der henvises til artikel i Berlingske Tidende 14/8-19:

”K i der bli er æk fra bryst-

kræfttjek:

Politikere il ku bruge bøder so sidste ud ej”. https://

.berli g-

ske.dk/samfund/kvinder-bliver-vaek-fra-brystkraefttjek-politikere-vilkun-

bruge-boeder

”

Svar:

Det er en almindelig forvaltningsretlig grundsætning, at opkrævning af gebyr kræver

eksplicit lovhjemmel. I sundhedsloven er der ikke en hjemmel til at opkræve gebyr.

Det skal bemærkes, at der i sundhedslovens § 233, stk. 3, som vedrører forsøg til at

fremme omstilling i sundhedsvæsnet, er mulighed for at etablere forsøg om opkræv-

ning af gebyr for udeblivelse. Dette kræver en konkret ansøgning, og bestemmelsen

giver således ikke en bred adgang til at opkræve gebyr.

Indførelse af gebyr har før været diskuteret som en mulig måde at reducere patien-

ters udeblivelse fra hospitalsaftaler.

I 2011 besluttede den daværende regering at afprøve, om gebyr ved udeblivelser fra

aftaler med sundhedsvæsenet kunne være med til at nedbringe udeblivelsesraten.

I 2014 blev der udviklet et forskningsprojekt, der skulle belyse fordele og ulemper ved

gebyr på udeblivelser i en dansk sammenhæng.

Som en del af forskningsprojektet blev der forsøgsvist indført gebyr ved udeblivelser

på to hospitalsafdelinger i Region Midtjylland: Radiologisk Afsnit, Regionshospitalet

Silkeborg og Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Regionshospitalet Viborg.

Det fremgår af

VIVE’s

rapport om gebyr ved udeblivelser i det offentlige sygehusvæ-

sen af 14. september 2017, at:

”Hovedkonklusion

er, at et gebyr på 250 kroner ved udeblivelse fra en hospitalsaftale

ikke vil have den store effekt på, hvor mange patienter der udebliver fra aftaler i det

danske sygehusvæsen. Dette understøttes af anden videnskabelig litteratur, hvor der

heller ikke genfindes nævneværdig effekt af gebyrer. Til gengæld findes der evidens

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om der juridisk er mulighed for at udskrive gebyr/bøder til kvinder, som ikke reagerer på et af regionen afsat tidspunkt til en brystkræftscreening, til sundheds- og ældreministeren

for, at påmindelser til patienter i form af brev, telefon eller sms kan nedbringe antal-

let af udeblivelser.

Ledelse og personale oplever, at udeblivelser medfører spildtid og spildte ressourcer,

og gør det vanskeligt at leve op til produktivitetskrav og ventetidsgarantier. Men per-

sonalet er opmærksomme på at udnytte tomme tider ved at tage akutte patienter

ind, indhente forsinkelser og udføre administrative opgaver, som alligevel skulle gen-

nemføres på et andet tidspunkt. Spildtiden som følge af udeblivelser er derfor for-

mentlig relativt begrænset. Den organisatoriske effekt af at indføre gebyrer er derfor

primært, at personalet oplever en fornemmelse af retfærdighed, fordi patienter tilde-

les et ansvar for udeblivelser via gebyret.

På baggrund af undersøgelsen anbefales det ikke at introducere gebyr ved udeblivelse

i det danske sygehusvæsen.

Der er imidlertid andre relevante initiativer, som har potentiale til at få endnu flere

patienter til at møde op til deres aftaler i sygehusvæsenet. Dette kan være:



Tiltag, som kan få patienterne til at huske deres aftaler, som fx sms-påmin-

delser, medindflydelse på aftaletidspunktet, selvbookning og kortere ventetid

mellem indkaldelse og mødetidspunkt.



Tiltag målrettet de patientgrupper, som hyppigst udebliver (mænd, personer

i alderen 20-40 år, personer, der havde fået indkaldelsen fra hospitalet

mindst seks uger før mødetidspunktet, og særligt sårbare patienter).



Tiltag, der gør det let og hurtigt at melde afbud og ændre tid for undersø-

gelse og behandling fx én e-mailadresse, sms-muligheder, app til afbud og

ændring af tid, selvbetjening, digital bookning m.m.”

Udeblivelser er problematiske, fordi det koster unødige ressourcer og tid, hvor andre

patienter kunne have fået den tid, som en patient er udeblevet fra. Samtidig er ude-

blivelser til stor frustration for personalet, som forsøger at planlægge dagen så opti-

malt som muligt. Det er derfor vigtigt at finde de rette løsninger til at få nedbragt om

fanget af udeblivelser.

Jeg synes rapporten indeholder nogle interessante konklusioner og forslag til, hvad

regionerne kan gøre for at nedbringe antallet af udeblivelser fremfor at indføre geby-

rer.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Annemette Juul

Side 2