SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om politiets adgang af Folketinget siden kan udvides til også at gælder i eksempelvis voldtægtssager, voldssager, røverier og faderskabssager, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 05-11-2019

Enhed: DAICY

Sagsbeh.: DEPTAL

Sagsnr.: 1908170

Dok. nr.: 992184

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24-09-2019 stillet følgende spørgs-

mål nr. 265 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).

Spørgsmål nr. 265:

”Kan

politiets adgang af Folketinget siden udvides til også at gælder i eksempelvis

voldtægtssager, voldssager, røverier og faderskabssager?”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriets har anmodet Justitsministeriet om bidrag til besva-

relse af spørgsmålet.

Justitsministeriet oplyser følgende:

”Justits i isteriet har forstået spørgs ålet således, at der spørges til politiets ulig-

hed for med hjemmel i retsplejelovens regler om edition at få adgang til oplysninger,

der opbevares i Nationalt Genom Center, til brug for efterforskning af forskellige

former for kriminalitet.

Nationalt Genom Center blev ved lov nr. 728 af 8. juni 2018 om ændring af sundheds-

loven (Organiseringen i Sundheds- og Ældreministeriet, oprettelse af Nationalt Ge-

nomcenter m.v.) oprettet som en institution under sundhedsministeren.

Det fremgår af lovens § 223 b, stk. 2, at oplysninger, der tilgår Nationalt Genom Cen-

ter, ikke er genstand for edition efter retsplejelovens § 804, medmindre der er tale

om efterforskning af en overtrædelse af straffelovens § 114 eller § 114 a.

Bestemmelsen blev indsat i loven på baggrund af et ændringsforslag, der havde til

formål at præcisere, at politiet alene vil have adgang til edition i Nationalt Genom-

center til brug for efterforskning af terrorisme og terrorlignende handlinger. Følgende

fremgår i den forbindelse bl.a. af bemærkningerne til ændringsforslaget:

»Det følger af retsplejelovens § 804, stk. 1, at der som led i efterforskning af en

lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, kan meddeles en person,

der ikke er mistænkt, pålæg om at forevise eller udlevere genstande (edition),

hvis der er grund til at antage, at en genstand, som den pågældende har rådig-

hed over, kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er fra-

vendt nogen, som kan kræve den tilbage.

Det følger af retsplejelovens § 804, stk. 4, at der ikke kan meddeles pålæg om

edition, såfremt der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som den på

gældende ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som

vidne, jf. retsplejelovens §§ 169-172.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om politiets adgang af Folketinget siden kan udvides til også at gælder i eksempelvis voldtægtssager, voldssager, røverier og faderskabssager, til sundheds- og ældreministeren

Det følger endvidere af retsplejelovens § 805, stk. 1, at pålæg om edition ikke

må meddeles, såfremt indgrebet står i misforhold til sagens betydning og det

tab eller den ulempe, som indgrebet kan antages at medføre.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 806, stk. 1 og 2, at afgørelse om pålæg

om edition træffes efter politiets begæring, og at afgørelsen som udgangspunkt

træffes af retten ved kendelse.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at der i almindelighed ikke

med hjemmel i retsplejelovens regler om edition vil kunne foretages en søgning

i Nationalt Genom Center med henblik på ud fra et dna-spor at identificere en

person.

Det vil dog ikke kunne afvises, at der vil kunne opstå en så ekstraordinær situa-

tion, at det efter retsplejelovens regler om edition vil være et proportionalt ind-

greb at pålægge Nationalt Genom Center ud fra et dna-spor at søge i centrets

genomoplysninger for at søge at identificere en person. Som eksempel kan næv-

nes, at politiet er i besiddelse af dna-spor på en formodet terrorist, hvor en

identifikation forventes at kunne bidrage til at forebygge et forestående terror-

angreb.

Med henblik på at udelukke enhver tvivl om, hvilket resultat domstolene kon-

kret vil kunne nå frem til, findes det hensigtsmæssigt

—

ved indsættelsen af et

nyt stk. 2 til den foreslåede bestemmelse i § 223 b

—

at fastsætte, hvornår op-

lysninger, som opbevares i Nationalt Genom Center, kan kræves udleveret til

politiet i henhold til retsplejelovens regler om edition.

Det foreslås derfor, at oplysninger, som opbevares i Nationalt Genom Center,

ikke kan udleveres til politiet efter retsplejelovens regler om edition, med min-

dre der er tale om efterforskning af en overtrædelse af straffelovens § 114 eller

§ 114 a om terrorisme og terrorlignende handlinger.

Med den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 2 i § 223 b vil oplysningerne såle-

des kun kunne udleveres til politiet til brug for efterforskning af terrorisme og

terrorlignende handlinger, og det vil alene kunne ske i henhold til retsplejelo-

vens regler om edition, hvilket indebærer, at der som udgangspunkt vil skulle

indhentes en retskendelse, der pålægger Nationalt Genom Center at udlevere

oplysningerne, jf. ovenfor.

Bestemmelsen i det foreslåede § 223 b, stk. 2, beskriver således udtømmende

adgangen til at pålægge Nationalt Genom Center at udlevere oplysninger som

nævnt i bestemmelsen i § 223 b (som med ændringsforslaget bliver § 223 b, stk.

1) efter retsplejelovens regler om edition til politiet til brug for efterforskning af

kriminalitet.

Det vil betyde, at oplysningerne, der opbevares i Nationalt Genom Center, ikke

vil kunne udleveres til politiet til brug for efterforskning af anden kriminalitet

end terrorisme og terrorlignende handlinger, herunder eksempelvis efterforsk-

ning af en sag om (almindeligt) drab.«

Side 2

Det fremgår således af sundhedslovens § 223 b, stk. 2, sammenholdt med bemærk-

ningerne hertil, at politiet efter de gældende regler alene vil kunne få adgang til op-

lysninger, der opbevares i Nationalt Genom Center, til brug for efterforskning af ter-

ror og terrorlignende handlinger i henhold til straffelovens § 114 og § 114 a. Politiet

vil derimod ikke have adgang til edition med henblik på at afværge anden alvorlig kri-

minalitet, uanset at sådan kriminalitet vil kunne medføre fare for menneskers liv eller

personskade.

Det vil i princippet være muligt at udvide politiets adgang til edition efter lovens §

223 b, stk. 2, til også at omfatte andre former for kriminalitet, såfremt et flertal i Fol-

ketinget måtte beslutte det.

I den forbindelse er det dog relevant at have for øje, at der ved lov om Det Centrale

Dna-profilregister er oprettet et særligt register for politiet til brug for identifikation

af personer. Lovens regler om adgang til optagelse, sletning og videregivelse af dna-

oplysninger er udtryk for en nøje afvejning af hensynet til politiets efterforskningsmu-

ligheder og hensynet til retten til et privatliv i artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention.”

Sundheds- og Ældreministeriet tilslutter sig Justitsministeriets besvarelse af spørgs-

målet. Ovenstående indebærer, at oplysninger i Nationalt Genom Center kun vil

kunne udleveres til politiet til brug for efterforskning af terrorisme og terrorlignende

handlinger.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Tyge Arnold Larsen

Side 3