Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2091927_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21-10-2019
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPTAL
Sagsnr.: 1908170
Dok. nr.: 992178
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24-09-2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 263 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 263:
”Er
det inden for loven muligt siden at udvide adgang til kobling af genetiske data og
CPR til at gælde andre grupper i sundhedsvæsen, såsom sygeplejersker, assistenter,
tandlæger, fysioterapeuter, sekretærer, kommunale hjemmepleje og personale på
plejehjem?”
Svar:
Nationalt Genom Centers informationsinfrastruktur består af en klinisk del, hvor op-
lysninger indhentes og opbevares til behandlingsformål, og en forskningsdel, hvor op-
lysninger udelukkende indhentes og opbevares til statistiske og videnskabelige for-
mål. Der er en teknisk adskillelse mellem den kliniske del og den forskningsmæssige
del. Det henvises i den forbindelse til samtidig besvarelse af spørgsmål nr. 245 (SUU
alm. del).
Spørgsmålet forstås således, at der spørges til, hvilke sundhedspersoner der kan få
adgang til oplysninger i Nationalt Genom Centers kliniske informationsinfrastruktur.
Det fremgår af bemærkningerne til L 146 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Organisering i Sundheds- og Ældreministeriet, oprettelse af Nationalt Genomcenter
m.v.), at sundhedspersoner vil kunne få adgang til at indhente og videregive oplysnin-
ger fra den kliniske del af den fælles landsdækkende informationsinfrastruktur inden
for rammerne af sundhedslovens kapitel 9. Sundhedslovens kapitel 9 (§§ 40
49)
fastsætter nærmere regler om sundhedspersoners tavshedspligt, videregivelse og
indhentning af helbredsoplysninger m.v.
Det følger af sundhedslovens § 42 a, stk. 1, at sundhedspersoner ved opslag i elektro-
niske systemer i fornødent omfang kan indhente oplysninger om en patients hel-
bredsforhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med
aktuel behandling af patienten.
Elektroniske systemer kan eksempelvis være den kliniske del af informationsinfra-
strukturen i Nationalt Genom Center. Det betyder, at sundhedspersoner vil kunne
indhente oplysninger om patienters genetiske analyser fra den kliniske del af infor-
mationsinfrastrukturen i Nationalt Genom Center, når det er nødvendigt i forbindelse
med aktuel behandling af patienten.
Sundhedspersoner skal forstås i overensstemmelse med sundhedslovens § 6, og om-
fatter således personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at vare-
tage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar.
. /.
SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om det inden for loven er muligt siden at udvide adgang til kobling af genetiske data og CPR til at gælde andre grupper i sundhedsvæsen, til sundheds- og ældreministeren
Sundhedspersoner omfatter således personer, der er autoriserede efter autorisati-
onsloven, dvs. læger, tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, jordemødre, social- og
sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, radiografer, kli-
niske diætister, bandagister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere, kontaktlin-
seoptikere, optometrister, fodterapeuter, osteopater, behandlerfarmaceuter og am-
bulancebehandlere. Psykologer, der er autoriserede i henhold til psykologloven, er
også sundhedspersoner i sundhedslovens forstand, men kun i det omfang de udfører
sundhedsfaglige opgaver.
Det er en betingelse, at sundhedspersonernes indhentning af oplysninger er nødven-
dig i forbindelse med aktuel behandling. Med aktuel patientbehandling menes f.eks.
aktuel undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, jf. sundhedslovens § 5.
Sundhedslovens § 42 a, stk. 1, vil således ikke kunne anvendes til at give tilladelse til,
at personer, der udfører opgaver efter serviceloven, kan få adgang til at indhente hel-
bredsoplysninger.
Sundhedslovens § 42 a skal ses i sammenhæng med, at den dataansvarlige for det
elektroniske system efter databeskyttelsesforordningens regler er forpligtet til at
etablere et sikkerhedsniveau, der passer til de risici, der er forbundet med behandlin-
gen af personoplysningerne. Den dataansvarlige skal således gennem passende sy-
stemtekniske og organisatoriske foranstaltninger, herunder gennem brugerautorisati-
oner m.v. sikre, at sundhedspersoner kun får adgang til de helbredsoplysninger og
andre fortrolige oplysninger, som de har behov for til brug for behandlingen af pati-
enten.
Nationalt Genom Center har oplyst, at centeret på den baggrund har etableret en
governance for sundhedspersoners adgang til oplysninger i den kliniske del af Natio-
nalt Genom Centers informationsinfrastruktur. For sundhedspersoner, der har behov
for adgang til relevante genetiske og helbredsmæssige oplysninger om en patient i
Nationalt Genom Centers infrastruktur i forbindelse med aktuel patientbehandling,
skal der indledningsvist ansøges om adgang. Ansøgning om adgang forudsætter en
beskrivelse af formål for adgangen og en godkendelse fra den kliniske ledelse på be-
handlingsstedet. Herefter følger en godkendelsesprocedure i Nationalt Genom Cen-
ter, hvor Nationalt Genom Centers databeskyttelsesagent inddrages. Såfremt perso-
nens adgang til informationsinfrastruktur godkendes, etableres der en brugeradgang
til personen. Denne adgang kræver en to-faktors godkendelse for at autentificere
brugeren, og brugeren gives kun adgang til de relevant data, som brugeren har behov
for f.eks. til aktuel diagnostik og behandling af en patient. Nationalt Genom Center vil
ligeledes sikre, at brugeradgange fjernes, så snart kriterierne for adgang ikke længere
er opfyldt.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Tyge Arnold Larsen
Side 2