Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2074834_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-09-2019
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPTR
Sagsnr.: 1906579
Dok. nr.: 966367
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. august 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 26 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 26:
”Hvad
vil ministeren gøre for at sikre, at patienterne kan føle sig trygge i sundheds-
væsnet, og at it-platforme ikke bliver et problem men et godt arbejdsredskab?”
Svar:
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed der fører det overordnede tilsyn med sundheds-
forhold og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet.
I sager af betydning for patientsikkerheden træder Styrelsen for Patientsikkerhed til
for at sikre, at de relevante parter får bragt forholdene i orden. I den forbindelse er
styrelsen også opmærksom på, om at it kan have betydning i forhold til patientsikker-
heden.
I al almindelighed er det heldigvis mit indtryk, at patienterne kan føle sig trygge i det
danske sundhedsvæsen, og den øgede digitalisering af vores samfund betyder bl.a.,
at vi løbende får nye redskaber til både at følge og øge kvaliteten af behandlingen. I
forhold til f.eks. kræftforløb, viser tal fra bl.a. Cancerregisteret for 2018, at flere over-
lever kræft, ligesom flere blev behandlet for kræft i pakkeforløb inden for anbefalet
tid i 2018.
Samtidig er det klart, at it-platforme ikke blot har en funktion i forhold til at sikre pati-
entsikkerheden og behandlingskvaliteten, men helst også skal kunne understøtte det
sundhedsfaglige personale i arbejdet på den mest optimale facon. De teknologiske
muligheder skal samtidig gerne medvirke til at ressourcerne udnyttes bedst muligt.
Jeg er naturligvis opmærksom på de udfordringer, vi hører om i forbindelse med an-
vendelse af teknologi og it i sundhedsvæsenet, og jeg forventer, at landets regioner,
som jo er ansvarlige for sygehusenes drift, herunder også indkøb og implementering
af f.eks. it-platforme, arbejder målrettet på at løse de udfordringer, de møder. Både
af hensyn til det sundhedsfaglige personale og af hensyn til den oplevelse, som pati-
enterne har af sundhedsvæsenet.
Det er bl.a. med aftalen om regionernes økonomi for 2019 aftalt at forberede et sam-
let patientoverblik.
Det skal bl.a. indeholde en oversigt over aftaler, et stamkort og behandlingstesta-
mente mv., som kan give patienter og pårørende et overblik over deres situation, og
som sundhedspersonale kan bruge til at koordinere behandling på tværs af sygehuse,
almen praksis og kommuner. Derved får f.eks. sygeplejersker støtte i deres arbejde
SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at patienterne kan føle sig trygge i sundhedsvæsnet, og at it-platforme ikke bliver et problem men et godt arbejdsredskab, til sundheds- og ældreministeren
med at give en behandling, som tager udgangspunkt i patientens samlede livssitua-
tion, og som opleves tryg og empatisk. Denne indsats ligger i forlængelse af L127 om
bedre digitalt samarbejde, som Folketinget enstemmigt vedtog i foråret 2019.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Thomas Richter
Side 2