SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om det er muligt at lave en oversigt over lagring af genetiske oplysninger i Danmark, som skitserer de mange steder genetiske oplysninger kan lagres, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Regeringen

Aftale om regionernes økonomi for 2020

Danske Regioner

Aftale om regionernes

økonomi for 2020

4. september 2019

1. Indledning

Sundhedsvæsenet gennemgår i disse år en markant udvikling. Regionerne, sygehusene og

personalet står helt centralt heri og leverer gode resultater med fortsat forbedring af behand-

lingen for borgerne. Flere overlever alvorlig sygdom, fx inden for hjertesygdomme og kræft,

og patienterne venter i kortere tid på en sygehusoperation. Regeringen og Danske Regioner

er enige om at fortsætte udviklingen.

Regeringen og Danske Regioner er enige om ambitionerne for videreudviklingen af sund-

hedsvæsenet med fokus på styrket sammenhæng, forebyggelse og lighed. Regeringen og

Danske Regioner vil samarbejde tæt om at realisere ambitionerne.

Den demografiske udvikling betyder flere ældre og et øget behandlingsbehov i sundhedsvæ-

senet. Med aftalen sikres, at der følger penge med til dækning af det demografiske træk, når

der bliver flere patienter. Samtidig kan stigende medicinudgifter dækkes, og det vil give mu-

lighed for løft af kapaciteten og mere personale.

Aftalen betyder også en afvikling af det hidtidige omprioriteringsbidrag på både sundhedsom-

rådet og på det regionale udviklingsområde, som blev indført fra 2016 som et årligt fald i ud-

giftsrammerne. Dermed tages der ikke længere midler ud af områderne, men sikres i stedet

øget frihed til lokale løsninger.

Samtidig tages de første skridt til at realisere en fælles ambition om at uddanne og ansætte

mere social- og sundhedspersonale og flere sygeplejersker, at forbedre arbejdsforholdene, at

flere medarbejdere får mulighed for at gå op i tid og at nedbringe sygefravær, samt at udnytte

medarbejdernes kompetencer bedst muligt. Udfordringerne er sammensatte, og der er flere

veje til at løse dem. Regeringen og Danske Regioner nedsætter en fælles task force, der

frem mod et sundhedsudspil får til opgave at drøfte vejene til realisering heraf over de kom-

mende år, herunder en langvarig plan for rekruttering af social- og sundhedsmedarbejdere.

Regeringen og Danske Regioner er enige om en fortsat dialog om fremtidens sundhedsvæ-

sen. Regeringen vil invitere Folketingets partier til forhandlinger om en sundhedsaftale. Dan-

ske Regioner inddrages løbende i processen forud for et regeringsudspil. Rammen for et ud-

spil er en videreførelse af et decentralt sundhedsvæsen, hvor regionernes driftsansvar vide-

reføres, og regionerne har afgørende indflydelse og medbestemmelse på sundhedsområdet.

Aftale om regionernes økonomi for 2020 ꞏ September 2019

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om det er muligt at lave en oversigt over lagring af genetiske oplysninger i Danmark, som skitserer de mange steder genetiske oplysninger kan lagres, til sundheds- og ældreministeren

Aftale om regionernes økonomi for 2020

Regeringen ønsker at gennemføre en selvstyrereform. Forud for et regeringsudspil på områ-

det ønsker regeringen en inddragende proces med Danske Regioner, KL, personalegrupper

og øvrige interessenter.

Der er enighed om at psykiatrien er et væsentligt fokusområde som skal styrkes. Regeringen

vil igangsætte et arbejde med henblik på at udarbejde en 10-års plan for psykiatrien. Planen

vil bl.a. indeholde initiativer målrettet forebyggelse af psykisk sygdom, bedre sammenhæng i

behandlingsforløb, nedbringelse af ventetider og forøget kapacitet i psykiatrien. Regeringen

tilkendegiver, at Danske Regioner og KL vil blive inddraget i arbejdet med en 10 års plan.

Endelig er parterne enige om, at regionerne spiller en central rolle, når det gælder løsningen

af de udfordringer, der handler om en velfungerende infrastruktur og kollektiv trafik, ren jord

og drikkevand, og let adgang til gode uddannelser. Parterne er på den baggrund bl.a. enige

om, at regionerne får en stærkere rolle i det grænseoverskridende samarbejde.

2. Fremtidens sundhedsvæsen

Vi har et godt sundhedsvæsen i Danmark. Regionerne leverer gode resultater med fortsat

forbedring af behandlingen for borgerne (fx overlevelse inden for hjerter, kræft mv.), og fort-

sat hurtig behandling for patienterne.

Men der er også udfordringer – i dag og i de kommende år. Der kommer flere ældre, og an-

tallet af personer med en eller flere kroniske sygdomme stiger, ligesom der kommer flere bor-

gere med psykiske lidelser. Udviklingen risikerer at sætte sygehusene under yderligere pres

de kommende år. Mange patienter vil have gavn af behandling tættere på eget hjem. Derfor

er der behov for en styrket kvalitet med en bedre forebyggende indsats samt øget sammen-

hæng, lighed og nærhed i tilbuddene.

Regeringen har tilkendegivet, at den vil invitere Folketingets partier til forhandlinger om en

sundhedsaftale. Forud for et regeringsudspil på området ønsker regeringen en inddragende

proces, så Danske Regioner, KL, personalegrupper og øvrige interessenter kan drøfte udfor-

dringerne på området og komme med input til løsninger herpå. Danske Regioner og KL ind-

drages løbende heri.

Rammen for et udspil er en videreførelse af et decentralt sundhedsvæsen, hvor regionernes

driftsansvar videreføres, og regionerne har indflydelse og afgørende medbestemmelse på

sundhedsområdet. Regionerne har en central rolle i udviklingen af et sammenhængende

sundhedsvæsen, hvor borgeren samtidig oplever øget nærhed. Udviklingen skal ske i samar-

bejde med almen praksis og kommunerne.

Det er samtidig vigtigt at kvaliteten og synlighed om resultater i de opgaver, der løses uden

for sygehusene øges, så flere opgaver kan udføres i eller tæt på borgerens eget hjem.

Det er et fælles mål, at der sker en større aflastning af sygehusene for at sikre, at der også i

fremtiden vil være kapacitet på sygehusene til at håndtere et stigende behandlingsbehov.

Regionerne skal understøtte, at opgaver løses der, hvor opgaven løses mest omkostningsef-

fektivt til størst gavn for patienterne.

Aftale om regionernes økonomi for 2020 ꞏ September 2019

Aftale om regionernes økonomi for 2020

Det kræver blandt andet større sammenhæng og et styrket samarbejde mellem de centrale

aktører – praktiserende læger, kommuner og regioner.

3. Økonomiske rammer

Med den samlede økonomi i aftalen for 2020 er regionernes udgifter i forlængelse af den de-

mografiske udvikling, herunder udgifter til medicin, dækket. Samtidig er der skabt mulighed

for et løft af kapaciteten, herunder mere sundhedspersonale.

Aftalen indebærer følgende økonomiske elementer:



Rammen for de regionale driftsudgifter er fastsat med udgangspunkt i det regionale delloft

for sundhedsområdet i 2020 og det regionale delloft for driftsudgifter til regional udvikling i

2020. Samtidig afskaffes omprioriteringsbidraget på sundhedsområdet svarende til 60

mio. kr. og på udviklingsområdet svarende til 24 mio. kr. med virkning fra 2020.

Med aftalen løftes det regionale udgiftsniveau på sundhedsområdet med 1,5 mia. kr. i

2020.

Der er med aftalen forudsat et regionalt teknologibidrag på 500 mio. kr. i 2020, som regio-

nerne frigør, og som prioriteres til finansiering af øget behandlingskapacitet.

Der er som led i det regionale teknologibidrag enighed om en målsætning om, at regio-

nerne arbejder målrettet for at omprioritere ressourcer fra administration til den patient-

nære sundhed og borgernære opgaver.

Der indgår videre en forudsætning om, at der frigøres midler i 2020 som følge af det fæl-

lesoffentlige indkøbssamarbejde samt den regionale indkøbsstrategi, der skal frigive sam-

let 1,5 mia. kr. i 2020 i forhold til 2015.



Der er med aftalen forudsat frigjort 272 mio. kr. årligt i 2020-2025 gennem en bedre tilret-

telæggelse af patientbehandlingen til gavn for både patient og økonomi i de nye kvalitets-

fondsstøttede sygehusbyggerier. Halvdelen fastholdes i den enkelte region til øget be-

handlingskapacitet. De resterende 136 mio. kr. i 2020 er med økonomiaftalen for 2020 pri-

oriteret til ny sygehusaktivitet. Gevinsterne ligger ud over det aftalte teknologibidrag.

Med aftalen fastsættes et niveau for de regionale anlægsudgifter på 7,3 mia. kr. i 2020.

Der fastsættes et loftsbelagt niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 2,5 mia. kr. i 2020

med tillæg af afløb fra puljer med statsligt projekttilskud. Anlægsniveauet for kvalitets-

fondsbyggeri er fastsat med afsæt i et realistisk skøn for afløbet i 2020, svarende til 4,8

mia. kr. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at kvalitetsfondsbyggeriet fortsat realiseres i

overensstemmelse med indgåede kontrakter og planer.

Med henblik på at fremme offentligt-privat samarbejde etableres en deponeringsfritagel-

sespulje på 400 mio. kr. i 2020, hvor der kan søges om dispensation for deponeringsfor-

pligtigelsen i lånebekendtgørelsen.



Aftale om regionernes økonomi for 2020 ꞏ September 2019

Aftale om regionernes økonomi for 2020



Der hensættes i regionerne 1.176,5 mio. kr. i 2020 til finansiering af projekter med kvali-

tetsfondsstøtte, med modsvarende finansiering af de enkelte regioners deponering via fi-

nansieringstilskud fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Der etableres en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag på 650 mio. kr. i 2020.



Regeringen tilkendegiver, at der afsættes et driftstilskud på 100 mio. kr. i 2019 til Region

Midtjylland til håndtering af ekstraordinære balanceproblemer afledt af indflytning i kvalitets-

fondsstøttet sygehusbyggeri. Hvis en lignende situation opstår fremadrettet i tilknytning til

ekstraordinære flytteudgifter i de store kvalitetsfondsbyggerier, er regeringen indstillet på at

drøfte en låneadgang.

Flytteudgifter

Der er en høj faglighed i den offentlige sektor og mange dygtige medarbejdere. Dermed er

der potentiale for at løse flere opgaver uden brug af eksterne konsulenter. Det kan frigøre

ressourcer til at forbedre velfærden. Regeringen og Danske Regioner er på den baggrund

enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på veje til at nedbringe anvendelsen af

eksterne konsulenter i stat og regioner og løbende følge op på, om udviklingen går i den rig-

tige retning.

Anvendelse af eksterne konsulenter

4. Behandlingsomstilling og god opgaveløsning

Med henblik på at imødekomme udviklingen på sundhedsområdet og fortsat have kapacitet

på sygehusene til at behandle de patienter, der i de kommende år har behov for specialiseret

behandling, er parterne enige om at der er brug for en omstilling af sundhedsvæsenet med et

større fokus på forebyggelse, tidligere indsatser og behandling uden for sygehusene.

Regeringen og Danske Regioner er derfor enige om at videreføre den nye styringsmodel på

sundhedsområdet, der blev aftalt med økonomiaftalen for 2019. Styringen afspejler, at det er

en hovedprioritet at styrke sammenhængen for patienten. Derfor er det tidligere hovedfokus

på sygehusaktivitet ændret til bredere mål for sammenhæng og omstilling af behandlingen.

Samtidig styrkes rammerne for løbende at realisere gevinster fra den teknologiske udvikling

mv.

Med den nye styring er det tidligere årlige produktivitetskrav på 2 pct. og den statslige aktivi-

tetspulje afskaffet. Det sikrer fleksible rammer for sygehuse og personale til at vælge de rig-

tige løsninger for patienten og samtidig realisere den behandlingsomstilling, der giver øget

nærhed og sammenhæng for patienten og samtidig frigør kapacitet på sygehusene.

Hovedelementerne i den nye styring er et årligt teknologibidrag på �½ mia. kr. som regionalt

finansieringsbidrag og en ny nærhedsfinansiering, der er en statslig finansiering på 1,5 mia.

kr. betinget af, at regionerne realiserer en behandlingsomstilling.

Aftale om regionernes økonomi for 2020 ꞏ September 2019

Aftale om regionernes økonomi for 2020

Teknologibidrag

Teknologibidraget blev aftalt med økonomiaftalen for 2019 som den fremadrettede ramme for

arbejdet med effektiviseringer på sundhedsområdet. Teknologibidraget udgør �½ mia. kr. årligt

og tilvejebringes af regionerne gennem realisering af de løbende gevinster ved at moderni-

sere og udvikle opgaveløsningen, bl.a. via ny teknologi, nye behandlingsmetoder og forbed-

rede arbejdsgange. Det kan fx dreje sig om:



Målretning af ressourcer fra administration til patientnære indsatser.

Understøttelse af omkostningseffektiv og sammenhængende opgaveløsning gennem fæl-

les løsninger, ny teknologi, nye behandlingsmetoder og forbedrede arbejdsgange samt at

behandling ydes på det mest ressourceeffektive niveau.

Fortsat effektivisering og professionalisering af indkøb.



Teknologibidraget fastholdes på sundhedsområdet som et årligt finansieringsbidrag til priori-

tering af bedre behandling og kapacitet og tages dermed ikke ud af det regionale udgiftsloft.

Der er fulde frihedsgrader for regioner for realiseringen af gevinsterne, herunder for lokale

løsninger, idet der samtidig er enighed om, at gevinster ofte realiseres over en flerårig peri-

ode, og at den regionale realisering sker på en hensigtsmæssig måde.

Der er samarbejdet om at understøtte grundlaget for nye tilgange og udbredelse af bedste

praksis inden for temaer, der følger af økonomiaftalen for 2019. Med udgangspunkt heri er

der enighed om en række initiativer, der understøtter regionernes realisering af teknologibi-

draget for 2020,

jf. boks 1.

Der er samtidig enighed om, at implementeringen af initiativerne indgår som en del af regio-

nernes langsigtede planlægning. Der er desuden enighed om, at de identificerede potentialer

og frigjorte ressourcer som følge af de gennemførte analyser forbliver i regionerne med hen-

blik på øget behandlingskapacitet.

Boks 1

Gennemførte arbejder der understøtter teknologibidraget for 2020

Der er iværksat følgende arbejder, som viser et potentiale og dermed danner grundlag for at frigøre ressourcer til om-

sorg og nærvær.



Kapacitetsanvendelsen på de medicinske afdelinger

I analysen er der anvist 20 konkrete initiativer, som nogle medicinske afdelinger har gode erfaringer med har et

potentiale for at frigøre kapacitet på de medicinske afdelinger. Initiativerne vurderes at kunne frigøre sengedøgn

og reducere indlæggelser og ambulante besøg for de medicinske patienter, ligesom initiativerne kan frigøre per-

sonaletid.

It-drift

Analysen viser forskelle i regionernes it-løsninger og udgiftsniveauer, og potentialer inden for basis-it, herunder

drift af servere, netværk og supportenheder. Det påpeges samtidigt, at den nuværende organisering og beslut-

ningsstruktur i endnu højere grad kan understøtte samarbejde og tværgående konsolidering.



Aftale om regionernes økonomi for 2020 ꞏ September 2019

Aftale om regionernes økonomi for 2020



Administration

Analysen viser, at regionerne siden strukturreformen har arbejdet med at udvikle støttefunktionerne, og at alle

regioner arbejder med at automatisere og standardisere opgaverne inden for økonomi- og HR-funktionerne. Det

vurderes i analysen, at en øget standardisering, automatisering og specialisering inden for økonomi- og HR-funk-

tionerne vil understøtte en bedre ressourceanvendelse. Udvikling af opgaveløsningen giver samtidig mulighed for

øget specialisering som grundlag for øget produktivitet eller kvalitet i opgaveløsningen.

Samarbejde om fællesoffentligt indkøb

Regeringen og Danske Regioner er enige om, at et tæt samarbejde om det offentliges indkøb rummer et væsent-

ligt potentiale til at frigøre midler, som kan være med til at løfte den offentlige service. Der er iværksat en række

indkøbsinitiativer, som bl.a. skal skabe rammerne for udbredelse af e-handel, samarbejde om køb af sundhedsar-

tikler på tværs af kommuner og regioner, udvidelse af den fællesoffentlige aftaledækning og forbedret compliance

på fællesoffentlige aftaler.



Der er samtidig enighed om nye fælles tiltag på udvalgte områder,

jf. boks 2.

Boks 2

Understøttende tiltag i økonomiaftalen for 2020



Fokuseret administration.

Regionerne har igangsat et arbejde med at målrette ressourcer fra administration til

den patientnære sundhed og borgernære opgaver. Der skal gøres status for arbejdet, herunder udviklingen i de

administrative udgifter. Regeringen og Danske Regioner er enige om at fastholde fokus på at sikre, at en større

del af personalet i sundhedsvæsenet udgøres af frontmedarbejdere som fx sygeplejersker og SOSU-assistenter

frem for personale i administrative funktioner.

Det kliniske personale skal afløftes for administrative opgaver for at give tid til kerneopgaven og patientbehand-

ling. Regeringen og Danske Regioner har en fælles ambition om at fokusere ressourcer til patientbehandling. For

at sikre det sundhedsfaglige personale aflastes og understøttes bedst muligt, arbejder regionerne løbende for at

professionalisere, forenkle og automatisere de administrative opgaver, styrke systemunderstøttelsen af det klini-

ske arbejde samt frigøre ressourcer til kerneopgaven gennem effektiviseringer og kloge indkøb. Regionerne re-

degør i forbindelse med teknologibidraget for arbejdet.



Behandlingsomstilling og udvikling af opgaveløsningen.

Behandlingsomstilling og god opgaveløsning er et

centralt indsatsområde i de kommende år, med sigte på at levere mere patientnære behandlingstilbud og samti-

dig frigøre specialiseret kapacitet på sygehusene. Der skal gøres status for fremdriften i den regionale indsats,

herunder opfølgning på implementering af identificerede potentialer i gennemførte fælles analyser.

Konkret er der samtidig enighed om en analyse af kapacitetsanvendelse på det ambulante område med henblik

på at understøtte den nødvendige omstilling mod hhv. mere målrettede kontrolforløb på hospitalet og omkost-

ningseffektive løsninger uden for hospitalet. Analysen vil fokusere på patientforløb på udvalgte sygdomsområder

og pege på bedste praksis for at optimere tidsforbruget i patientforløbet og stratificere kontrolforløb. Endvidere vil

analysen undersøge muligheden for omkostningseffektive løsninger uden for hospitalet med fokus på forudsæt-

ningerne for og potentialerne i at løse udvalgte opgaver uden for hospitalet.



Bedre indkøb.

Stat, kommuner og regioner har gennem en årrække realiseret betydelige besparelser gennem

bedre indkøb af varer og tjenester fra den private sektor. Det offentlige køber hvert år ind for omkring 300 mia. kr.

Indkøb af standardvarer og ydelser udgør omtrent 175 mia. kr. på tværs af det offentlige.

Konkret er regeringen og Danske Regioner enige om en målsætning om, at det igangsatte fællesoffentlige ind-

købssamarbejde mellem sektorerne fremadrettet skal bidrage til at effektivisere det offentlige indkøb med 2�½

mia. kr. frem mod 2025. Heraf �½ mia. kr. på regionernes område.

Aftale om regionernes økonomi for 2020 ꞏ September 2019

Aftale om regionernes økonomi for 2020

Det fællesoffentlige indkøbssamarbejde skal supplere og understøtte den store indsats, som allerede foregår in-

den for hver sektor på indkøbsområdet. Med aftalen om regionernes økonomi for 2017 blev der aftalt en målsæt-

ning om, at regionerne vil effektivisere indkøbsområdet med 1,5 mia. kr. i 2020 i forhold til 2015. I forlængelse af

indkøbsmålsætningen for 2020 udarbejder Danske Regioner en ny strategi på indkøbsområdet frem mod 2025,

som præsenteres i forbindelse med økonomiaftalen for 2021.

Arbejdet med de understøttende analyser forankres i regi af styregruppen for teknologibidra-

get, der skal sikre løbende fremdrift i analyserne. Det er formålet med analyserne at tilveje-

bringe et solidt grundlag for videndeling om tilgange til optimering og løbende effektivisering.

Der er enighed om, at parterne løbende vurderer eventuelle barrierer for de lokale effektivise-

ringer.

Som grundlag for at sikre videndeling og spredning af de gode tilgange på tværs af sygehuse

og regioner, og for at følge fremdriften i det omstillings- og udviklingsarbejde, der har implika-

tioner for det samlede sundhedsvæsens udvikling, afgiver Danske Regioner en årlig status

for arbejdet med realisering af omstilling og modernisering og udvikling af opgaveløsningen i

form af en redegørelse.

Statusredegørelsen skal have fokus på sundhedsvæsenets resultater, og hvordan der arbej-

des med behandlingsomstilling og prioritering af flere hænder til omsorg og nærvær – og

færre til administration. Blandt andet med fokus på ovenstående samarbejder.

Nærhedsfinansiering

Parterne er enige om, at der er behov for en omstilling af sundhedsvæsenet med et større fo-

kus på behandling uden for sygehusene. Nærhedsfinansieringen er et element i den nye sty-

ring, der skal understøtte den omstilling.

Nærhedsfinansieringen er en betinget finansiering, der erstatter den tidligere aktivitetspuljes

fokus på sygehus-aktivitetsvækst og i stedet indeholder bredere mål for øget sammenhæng

og omstilling af behandlingen. Det skal understøtte en styrket sammenhæng i sundhedsvæ-

senet, så borgerne modtager den rette behandling på det rette sted.

Parterne er endvidere enige om, at der ikke foretages en efterregulering vedrørende den ud-

betalte nærhedsfinansiering for 2019 som følge af udfordringer med implementeringen af det

nye landspatientregister (LPR3).

Regeringen og Danske Regioner er enige om, at regionerne fortsat skal arbejde med at reali-

sere intentionerne bag nærhedsfinansieringen, så der sikres sammenhæng og mere patient-

nær behandling til gavn for patienterne, og samtidig frigøres kapacitet på sygehusene. Nær-

hedsfinansiering udgør 1,5 mia. kr. i 2020 og er betinget af, at regionerne lever op til de an-

givne kriterier. De specifikke kriterier er dynamiske og kan dermed udskiftes for efterfølgende

år. Der var dog med økonomiaftalen for 2019 enighed om, at de første fire kriterier som ud-

gangspunkt fastholdes i de kommende år for at sikre et vedvarende fokus på sammenhæng

og omstilling samt en stabilitet i den regionale styring.

For 2020 er der derfor enighed om at videreføre de fire kriterier,

jf. kriterie 1-4 i boks 3.

Aftale om regionernes økonomi for 2020 ꞏ September 2019

Aftale om regionernes økonomi for 2020

Boks 3

Kriterier i nærhedsfinansiering for 2020

Reduktion i antal sygehusforløb pr. borger.

Reduktion i sygehusaktivitet pr. kroniker (KOL og diabetes).

Reduktion i andelen af somatiske indlæggelser, der fører til en akut genindlæggelse indenfor 30

dage.

Stigning i andel af virtuelle sygehusforløb.

Regionernes målopfyldelse for 2020 opgøres endeligt senest ultimo april 2021. Regionerne

beholder den udbetalte finansiering, hvis de lever op til målene, og ellers foretages en efter-

regulering,

jf. boks 4.

Boks 4

Efterregulering af nærhedsfinansiering

Antal opfyldte mål

nærhedsfinansiering (andel, der forbliver i regionerne)

0 pct.

33 pct.

67 pct.

100 pct.

Nationale mål

De Nationale Mål understøtter en udvikling i sundhedsvæsenet med fokus på de resultater,

der har betydning for patienterne, og hvor der leveres mest sundhed for pengene. Regio-

nerne har gennem lokalt definerede mål og indsatser forankret de nationale mål og tilhørende

indikatorer som centrale elementer i regionernes kvalitetsforbedring og styring af sygehu-

sene.

Parterne er i forlængelse heraf enige om at fortsætte videreudviklingen af de aftalte underlig-

gende indikatorer, som viser udviklingen for de nationale mål på relevante indikatorer.

5. Mere personale og bedre arbejdsforhold

Forventningerne til behandling og omsorg i sundhedsvæsenet er med rette store. Velfærden

skabes i samspil mellem borgerene og de kvalificerede og motiverede medarbejdere. Der vil i

de kommende år være behov for løbende at sikre og uddanne flere medarbejdere, som er en

forudsætning for at kunne gennemføre forbedringer i sektoren og sikre tid til omsorg.

Aftale om regionernes økonomi for 2020 ꞏ September 2019

Aftale om regionernes økonomi for 2020

Det er vigtigt, at adgangen til den praktiserende læge ikke er bestemt af, hvor man er bosat i

landet. Regeringen og Danske Regioner er enige om at styrke lægedækningen gennem flere

speciallæger i almen medicin. Der er derfor enighed om at løfte antallet af hoveduddannel-

sesstillinger, så der kommer 100 ekstra hoveduddannelsesforløb fordelt med 50 forløb med

start i 2020 og 50 forløb med start i 2021.

Social- og sundhedspersonale og sygeplejersker varetager en lang række kerneopgaver i

ældreplejen og i det offentlige sundhedssystem, og det er vigtigt, at der er tilstrækkeligt med

medarbejdere til at sikre, at alle borgere og patienter får den bedste behandling og pleje.

Det er en fælles ambition, at der skal uddannes og ansættes flere social- og sundhedsmedar-

bejdere, at arbejdsforholdene forbedres, at flere medarbejdere får mulighed for at gå op i tid

og at nedbringe sygefravær, samt at medarbejdernes kompetencer udnyttes bedst muligt.

Udfordringerne er sammensatte, og der er flere veje til at løse dem. Noget skal løses inden

for sektorernes eget arbejdsgiveransvar, noget skal understøttes via fælles tiltag. Regeringen

og Danske Regioner er i forlængelse heraf enige om at nedsætte en task force, der frem mod

et sundhedsudspil får til opgave at drøfte vejene til realisering heraf over de kommende år,

herunder en langvarig plan for rekruttering af social- og sundhedsmedarbejdere.

6. Psykiatri

Der er enighed om, at psykiatrien er et væsentligt fokusområde som skal styrkes. Det skal

bygge ovenpå tidligere prioriteringer. Med økonomiaftalen for 2019 blev der afsat 0,2 mia. kr.

årligt til en fortsat kvalitetsudvikling af psykiatrien, der bl.a. skal medgå til nedbringelse af

genindlæggelser, kapacitetsopbygning i psykiatrien og en styrkelse af børne- og ungdoms-

psykiatrien. Regionerne er i gang med at udmønte midlerne til gavn for patienterne.

Derudover blev der med finansloven for 2019 og Aftale om satspuljen på sundhedsområdet

for 2019-2022 afsat ca. 0,3 mia. kr. årligt, hvoraf mere end 0,2 mia. kr. er permanente, til en

styrkelse af indsatsen for mennesker med psykiske lidelser på tværs af kommuner og regio-

ner mv. Midlerne skal bl.a. skal gå til etablering af tidligere og lettilgængelige indsatser for

særligt børn og unge med psykisk mistrivsel og psykiske lidelser, en styrkelse af psykologbe-

handlingen for angst og depression, bedre sammenhæng på tværs af indsatser samt en

bedre og mere intensiv behandling af de mest syge psykiatriske patienter. Desuden under-

støttes regionernes arbejde med at sikre en bedre brug af personaleressourcer i psykiatrien.

Regeringen og Danske Regioner er enige om, at regionerne vil arbejde målrettet på at imple-

mentere initiativerne fra de tre oven for nævnte aftaler med henblik på at styrke indsatsen for

mennesker med psykiske lidelser eller tegn herpå.

Aftale om regionernes økonomi for 2020 ꞏ September 2019

Aftale om regionernes økonomi for 2020

Det er en væsentlig prioritering for regeringen og Danske Regioner at styrke psykiatrien. Re-

geringen vil løfte psykiatrien og vil igangsætte et arbejde med henblik på at udarbejde en 10-

års plan for psykiatrien med forpligtende mål om blandt andet at mindske antallet af genind-

læggelser, nedbringe ventetiden og øge gennemsnitslevealderen for borgere med psykisk

sygdom. Planen vil bl.a. indeholde initiativer målrettet forebyggelse af psykisk sygdom, bedre

sammenhæng i behandlingsforløb, en udvidelse af psykologordningen samt forøget kapacitet

i psykiatrien

Regeringen tilkendegiver, at Danske Regioner og KL vil blive inddraget i arbejdet med en 10

års plan, så lokal forankring og ejerskab sikres med henblik på at gøre en forskel for menne-

sker med psykiske lidelser.

10-årsplan for psykiatrien

Bedre styring og sammenhæng i psykiatrien

Der er de seneste år sket en positiv udvikling i regionernes styring af psykiatrien, som bl.a.

har nedbragt ventetiderne til gavn for patienterne.

Regionerne har siden styringsgennemgangen i psykiatrien fra 2018 arbejdet med de centrale

anbefalinger. Der er enighed om, at regionerne fortsætter arbejdet, herunder i forhold til de

identificerede muligheder for en optimeret kapacitetsudnyttelse inden for visitationspraksis,

snitflader til og samarbejde med primærsektoren, samarbejde i og mellem stationære afsnit

og ambulatorier, vagtplanlægningsprocessen, opgavefordeling mellem medarbejdergrupper,

bemandingspraksis samt anvendelse og planlægning af arbejdstid. Regeringen og Danske

Regioner er enige om, at fortsætte arbejdet.

Der er enighed om, at sammenhæng for borgerne med en psykisk lidelse er et vigtigt indsats-

område i en styrkelse af psykiatrien de kommende år. Regionerne arbejder i forlængelse af

den gennemførte kapacitetsanalyse bl.a. med udgående og understøttende funktioner i psy-

kiatrien. Den gennemførte kapacitetsanalyse i psykiatrien i 2018 peger på, at bedre planlæg-

ning og koordinering mellem det psykiatriske hospital og primærsektoren i forbindelse med

udskrivningsforløb kan bidrage til, at nogle patienter kan forkorte deres indlæggelse eller fo-

rebygge genindlæggelse. Parterne er enige om, at regionerne styrker og fremrykker planlæg-

ning og koordinering med primærsektoren i forbindelse med udskrivningsforløb med henblik

på at sikre bedre forløb om udskrivning.

Sammenhæng i indsatsen for borgere med psykisk sygdom og samtidigt

misbrug

Mennesker, der har brug for behandling af både psykiske lidelser og misbrug, oplever alt for

ofte, at hjælpen er usammenhængende og utilstrækkelig. Parterne er derfor enige om, at der

er behov for at ændre den nuværende ansvarsfordeling mellem regioner og kommuner for

denne gruppe mennesker med henblik på at sikre en mere sammenhængende og helheds-

orienteret indsats.

En ændret ansvarsfordeling skal ses i sammenhæng med udviklingen af det øvrige psykiatri-

ske område. Regeringen vil som led i udarbejdelsen af en 10-årsplan for psykiatrien under-

søge modeller for en ændret ansvarsfordeling som en af de første prioriteter. KL og Danske

Regioner vil blive inddraget i dette arbejde.

Aftale om regionernes økonomi for 2020 ꞏ September 2019

Aftale om regionernes økonomi for 2020

Som led i indsatsen for at foregribe vold og udadreagerende adfærd på landets botilbud er

der med tidligere satspuljeaftaler tilvejebragt medfinansiering til etablering af 150 nye særlige

pladser i psykiatrien. Pladserne er målrettet en særligt udsat gruppe af borgere med svære

psykiske lidelser og særlige sociale problemer, og som vurderes til at være eller i risiko for at

blive til fare for andre. Der er medio 2019 etableret 135 pladser.

Regeringen og Danske Regioner er enige om, at indsatsen over for den særlige gruppe af

borgere er vigtig. Parterne konstaterer samtidig, at udnyttelsesgraden for pladserne er sti-

gende efter en lovændring i foråret 2019, der justerede visitationskriterierne, men fortsat er

for lav. Der er i forlængelse heraf enighed om, at de særlige pladser og integrationen med

den øvrige psykiatri og socialpsykiatri tages op i den kommende 10-års plan for psykiatrien.

Særlige pladser i psykiatrien

7. Digitalisering og data

Danmark er i front, når det gælder offentlig digitalisering. Det tætte samarbejde mellem kom-

munerne, regionerne og staten gør, at den offentlige sektor i dag kan tilbyde en effektiv og

tidssvarende service til gavn for danskerne. Selvbetjeningsløsninger, NemID og Digital Post

gør hverdagen nemmere, og tilfredsheden med løsningerne er høj. Den digitale udvikling vil

også i de kommende år muliggøre en hurtigere og nemmere service og bidrage til at styrke

velfærden. Samtidig er vi nået langt med at opbygge en fælles infrastruktur på sundhedsom-

rådet, som binder sundhedsindsatsen i kommuner, regioner og praksissektoren sammen til

gavn for både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle.

Regeringen, KL og Danske Regioner er derfor enige om at fortsætte det tætte samarbejde og

videreføre initiativerne i digitaliseringspagten fra foråret 2019. Det skal bidrage til, at den of-

fentlige sektor fortsat opfylder borgernes forventninger til en digital og sammenhængende

service. Initiativerne er nærmere beskrevet i

bilag 1.

Det danske sundhedsvæsen er kendetegnet ved i international sammenligning at have sund-

hedsdata af høj kvalitet og stor modenhed i dataanvendelse, hvilket tilskrives især sygehus-

væsenets dokumentationspraksis og national indberetning til bl.a. Landspatientregisteret.

Regeringen og Danske Regioner er enige om, at systematisk viden om indsatser og resulta-

ter i sundhedsvæsenet udgør et nødvendigt grundlag for kvalitetsudvikling, sammenhæng

samt opfølgning og styring. Parterne er derfor enige om at styrke datagrundlag og anvendel-

sen af data bl.a. ved at tilvejebringe grundlag for national indberetning fra praksissektoren

samt at kliniske kvalitetsdatabaser også kan understøtte kvalitetsudvikling i kommunerne.

Endvidere vil parterne styrke dataanvendelse ved at udnytte de nye muligheder i Landspati-

entregisteret til bl.a. monitorering af prioriterede indsatser.

Åbenhed og synlighed om indsatser i praksissektoren

Der er på tværs af aktørerne på sundhedsområdet behov for en mere systematisk viden om

indsatser og resultater hos praktiserende læger med henblik på at understøtte sammenhæn-

gende forløb, kvalitetsudvikling samt styring og opfølgning.

Aftale om regionernes økonomi for 2020 ꞏ September 2019

Aftale om regionernes økonomi for 2020

Regeringen og Danske Regioner er derfor enige om at følge op på lovgivningen om bedre di-

gitalt samarbejde ved, at parterne i 2019 tilvejebringer grundlaget for, at praktiserende læger

systematisk kan aflevere relevant data til kobling med blandt andet LPR3. Arbejdet tilrette-

lægges i samarbejde mellem regeringen, Danske Regioner og PLO.

Parterne er enige om, at den aftalte afdækning af barrierer for sammenhængende patientfor-

løb i økonomiaftalen for 2018 skal færdiggøres.

For så vidt angår den del, der vedrører samdrift, er der enighed om at udarbejde en del-af-

rapportering med beskrivelse af eventuelle barrierer i den nuværende lovgivning. For så vidt

angår den del, der vedrører deling af data på tværs, er selve afdækningen nu afsluttet, og der

er iværksat tiltag, som skal afløfte en række af de identificerede barrierer. Herunder er sund-

hedsloven (Bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet mv.) blevet ændret i foråret 2019

og skal nu udmøntes.

Parterne er enige om fortsat at arbejde med rammerne for bedre brug af data, fx til beslut-

ningsstøtte, værdibaseret sundhed og proaktiv forebyggelse. Samtidig er parterne enige om i

2020 at samarbejde om en fælles indgang til vejledning om adgang til sundhedsdata, så for-

skere let kan danne sig overblik over krav til at søge om adgang og oplever smidigere ansøg-

ningsprocesser.

Afdækning af barrierer for sammenhængende patientforløb

8. Regional udvikling

Det er en fælles ambition, at der fortsat er gode muligheder for at bo, leve og arbejde i alle

dele af landet. Parterne er enige om, at regionerne spiller en central rolle, når det gælder løs-

ningen af de udfordringer, der handler om en velfungerende infrastruktur og kollektiv trafik, let

adgang til gode uddannelser samt sikre en indsats over for de jordforureninger, som truer

sundhed, drikkevand og miljø.

Regionerne kan udarbejde en udviklingsstrategi, der omfatter regionernes opgaver inden for

regional udvikling: Kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannelse og miljø, samt i tilknytning

hertil den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og re-

kreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning samt evt. grænseoverskridende samarbej-

der. Det forudsættes, at aspekter vedr. erhverv, turisme og vækst ikke indgår, så der ikke fo-

rekommer overlap til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for den decentrale er-

hvervsfremmeindsats.

Sammenhængskraften i Danmark hænger sammen med, om vi lykkes med at skabe effektive

og bæredygtige løsninger på disse samfundsmæssige udfordringer, som gør en stor forskel

for borgernes hverdag og fremtid.

Rammer for de regionale udviklingsopgaver

Forenklingen af erhvervsfremmesystemet trådte i kraft den 1. januar 2019 og indebærer, at

antallet af ansvarlige politiske niveauer er reduceret fra tre til to.

Aftale om regionernes økonomi for 2020 ꞏ September 2019

Aftale om regionernes økonomi for 2020

Regeringen og Danske Regioner er enige om, at regionerne skal have gode rammer for at

udføre de regionale udviklingsopgaver, som de fortsat har ansvar for. Parterne vil derfor un-

dersøge, om der er behov for tilpasninger af rammerne for de regionale udviklingsopgaver,

så de bedre understøtter regionernes arbejde for at skabe regional udvikling.

En stærkere rolle i det grænseoverskridende samarbejde

Parterne er enige om, at regionerne bidrager positivt til det grænseoverskridende samar-

bejde, og at de derfor bør have en stærkere rolle i dette. Regeringen vil derfor gøre det muligt

for regionerne, på lige fod med kommunerne, at varetage formandsskabet i grænseoverskri-

dende samarbejde, der som ét blandt flere formål beskæftiger sig med erhvervsfremme.

Tilsvarende vil regionerne få mulighed for at varetage formandskabet i de kommunalt og regi-

onalt finansierede EU-kontorer.

Regionerne bidrager til at skabe stærke partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, virk-

somheder mv. om kvalificeret arbejdskraft, og parterne er enige om, at regionerne kan vare-

tage en ledende rolle i disse partnerskaber, herunder indgå i bestyrelsesarbejde.

Deltagelse i bestyrelser og selskaber

Teknologipagt

Regeringen vil arbejde for, at Danske Regioner indtræder som medlem i TeknologipagtRå-

det, så regionerne kan bidrage til samarbejdet i Teknologipagten om at styrke arbejdsstyr-

kens tekniske og digitale kompetencer.

Parterne er enige om, at der er behov for videre undersøgelser med henblik på at identificere

de jordforureninger, som reelt truer overfladevand. Forhandlinger om de videre undersøgel-

ser genoptages senere i 2019.

Forurening i overfladevand

De danske lokalbaner har over en årrække overordnet set bidraget med passagervækst. Lo-

kalbanerne er tæt koordineret med den regionale og lokale bustrafik, og herigennem skabes

et godt og koordineret tilbud til borgerne.

En analyse fra 2017 viser variation i driftsudgifterne til og vedligeholdelsesstanden af infra-

strukturen på lokalbanerne. Danske Regioner noterer i den forbindelse, at regeringen plan-

lægger at drøfte de fremtidige statslige investeringer i infrastruktur i 2020, og at regeringen

forud herfor har noteret sig tilstanden på privatbanerne.

Lokalbaner

Regeringen og Danske Regioner er enige om, at alle unge skal have gode uddannelsesmu-

ligheder, uanset hvor i landet de bor. Regeringen og Danske Regioner er i den forbindelse

enige om, at det er vigtigt, at der er en god geografisk spredning af velfærdsuddannelserne,

adgang til ungdomsuddannelser og VUC i hele landet. Det noteres, at regeringen vil arbejde

for, at de lukningstruede VUC’ere kan fortsætte.

Uddannelse

Aftale om regionernes økonomi for 2020 ꞏ September 2019

Aftale om regionernes økonomi for 2020

Der er igangsat flere initiativer med fokus på uddannelser i hele Danmark. Regeringen vil i

forlængelse af de igangsatte initiativer se nærmere på regionsrådenes rolle i forhold til elev-

fordeling og i forhold til geografisk dækning af adgangen til ungdomsuddannelser.

Verdensmål

Regeringen og Danske Regioner er enige om aktivt at arbejde for implementeringen af FN's

17 verdensmål. Verdensmålene og 2030-dagsordenen sætter retningen for en mere bære-

dygtig fremtid, hvor der er fokus på økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. Afta-

len om regionernes økonomi for 2020 er et vigtigt bidrag til verdensmål 3 (sundhed og triv-

sel), som skubber Danmark i en mere bæredygtig retning.

Regionerne vil ligeledes have fokus på verdensmålene i arbejdet med regional udvikling.

Verden og Danmark står i en klimakrise, der stiller højere krav end nogensinde før til ambiti-

onsniveauet på hele det grønne område.

Regeringen har med

Retfærdig retning for Danmark

sat en ny retning, hvor Danmark vil

hæve ambitionerne for klima, miljø og natur. Danmark skal være en grøn stormagt og påtage

sig det internationale lederskab for den grønne omstilling. Derfor har regeringen sat et meget

ambitiøst mål om, at Danmark skal reducere sine udledninger af drivhusgasser med 70 pct. i

2030 ift. 1990.

Det kræver en enorm indsats, der skal forankres bredt i den offentlige sektor. Det gælder

både staten, kommunerne og regionerne.

Regeringen vil løbende inddrage Danske Regioner og KL samt andre relevante interessenter

i arbejdet med den grønne omstilling med det mål for øje at sikre en solid kvalificering og for-

ankring af den samlede klimaindsats.

Det gælder bl.a. på forskellige områder som fremme af en strategi for cirkulær økonomi, om-

stilling til et mere energieffektivt samfund, klogere affaldssortering og omstilling af den offent-

lige sektors indkøb, så det i højere grad understøtter den grønne omstilling.

Klima

9. Øvrige temaer

Hurtig udredning og behandling af patienterne er i dag et centralt element i sundhedsindsat-

sen. Rigsrevisionen vurderer i sin beretning om overholdelse af udredningsretten, at regio-

nerne ikke har implementeret lovgivningen om ret til hurtig udredning ens. Rigsrevisionen

vurderer også, at Sundheds- og Ældreministeriet i højere grad kan understøtte regionerne i

implementeringen af udredningsretten.

Fokus på overholdelse af udredningsretten

Aftale om regionernes økonomi for 2020 ꞏ September 2019

Aftale om regionernes økonomi for 2020

Parterne er enige om, at regionerne skal sikre en ensartet implementering af udredningsret-

ten på tværs af landet, og at udredningsretten skal overholdes for alle patienter. Regionerne

fortsætter dette arbejde. For at understøtte dette er parterne enige om, at Sundheds- og Æl-

dreministeriets vejledning om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udred-

ning og information til henviste patienter udbygges i samarbejde med regionerne. Parterne er

således enige om at samarbejde om en fælles og klar fortolkning af patientrettighederne til

gavn for patienterne.

Samtidig er parterne opmærksomme på, at der er indført en ny model for indberetning som

kan påvirke monitoreringen af udredningsretten i det første år efter implementeringen.

Kræftområdet

Regeringen og Danske Regioner prioriterer kræftbehandlingen højt og er enige om, at kræft-

patienter skal sikres hurtig og rettidig behandling af høj faglig kvalitet. Regeringen og Danske

Regioner er enige om, at den positive udvikling i kræftoverlevelse skal fortsætte.

Regeringen og Danske Regioner er enige om at følge op på Rigsrevisionens beretning om

rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter, og at regionerne i højere grad sikrer ens be-

handling for kræftpatienter i hele landet. Det gælder både i forhold til tidlig opsporing, gen-

nemførelse af kræftpakkerne og overholdelse af reglerne om maksimale ventetider.

Regionernes beslutning om at implementere automatiske elektroniske varslingssystemer er

et vigtigt redskab til fremadrettet systematisk og proaktivt at sikre patienterne den hurtige be-

handling, de har ret til.

Regeringen og Danske Regioner er desuden enige om fortsat at understøtte de nationale

målsætninger og konkrete initiativer i Kræftplan IV og vil i fællesskab arbejde på realiseringen

af disse i overensstemmelse med den fælles udmøntningsplan fra februar 2017.

National strategi for personlig medicin / Nationalt Genom Center

Med Nationalt Genom Center er der etableret en ny national infrastruktur til helgenomsekven-

tering. Regeringen og Danske Regioner er enige om vigtigheden af en ensartet og effektiv

brug af den nye nationale infrastruktur i henhold til den fælles strategi for personlig medicin.

Parterne er enige om, at indsatserne i regionerne og Nationalt Genom Center skal koordine-

res tæt så genetiske oplysninger, der indberettes til Nationalt Genom Center, slettes lokalt,

når den diagnostiske analyse er tilendebragt.. Parterne vil i den forbindelse både samarbejde

om, at andre relevante data stilles til rådighed i infrastrukturen for klinikken og til forskning i

den fælles infrastruktur, og om national standardisering af analyseværktøjer mv.

Sklerosehandlingsplan

Regeringen og Danske Regioner er enige om at styrke indsatsen for mennesker med skle-

rose og deres pårørende. Derfor er der afsat 1,5 mio. kr. i 2019 til regionerne til opkvalifice-

ring af sygeplejersker med neurologiske kompetencer samt i alt 12 mio. kr. i perioden 2019-

2021 til en styrket indsats for patienter med progressiv sklerose. Regeringen og Danske Re-

gioner er enige om, at løftene anvendes til de angivne formål, jf. ”Helhedsplan for sklerose-

området – Et godt liv med sklerose (april 2019).

Aftale om regionernes økonomi for 2020 ꞏ September 2019

Aftale om regionernes økonomi for 2020

Nedbringelse af ventetiden til offentlig høreapparatbehandling

Med finanslovsaftalen for 2019 er der afsat 25 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til regio-

nerne til nedbringelse af ventetider til offentlig høreapparatbehandling. Regeringen og Dan-

ske Regioner er enige om, at midlerne anvendes til det angivne formål, og at Danske Regio-

ner sender en status på ventelisterne halvårligt til Sundheds- og Ældreministeriet.

Regeringen og Danske Regioner er enige om at udvide mulighederne for, at regioner kan

gøre brug af Freja Ejendomme A/S i forbindelse med salg af regionale ejendomme.

Regeringen vil søge Folketingets tilslutning til, at Freja Ejendomme A/S’ hjemmelsgrundlag

udvides til at omfatte hele den regionale ejendomsportefølje. Udvidelsen af hjemmelsgrundla-

get vil med virkning fra 2020 give regionerne

mulighed

for at afhænde alle typer af ejen-

domme i porteføljen til Freja Ejendomme A/S, som herefter forestår videresalget. Alle samar-

bejder om salg er frivillige for både Freja Ejendomme A/S og regioner.

Effektive ejendomssalg i det offentlige

Kvalitetsfondsbyggerier - Viden og evaluering

Fire kvalitetsfondsprojekter er nu fuldt ibrugtaget, og de resterende 12 byggerier er i gang.

Regionerne har som bygherrer ansvar for at realisere kvalitetsfondsprojekterne inden for de

udmeldte tilsagnsbetingelser, så der opføres fuldt funktionsdygtige og tidssvarende syge-

huse. Regionerne foretager i den forbindelse de nødvendige prioriteringer, der sikrer styring

og overholdelse af de fastlagte investeringsrammer og dermed klare rammer for de enkelte

projekter.

Regeringen og Danske Regioner vil fortsat understøtte en tværgående indsats for at sikre vi-

dendeling særligt med henblik på udbredelse af viden og erfaringer fra de mest fremskredne

og ibrugtagne projekter, herunder også i forhold til driften i nye bygninger. Det gælder særligt

i forhold til byggestyring og realisering af potentialerne for bedre arbejdsgange og bedre tek-

nologisk understøttelse af det sundhedsfaglige arbejde i de nye bygninger.

Regeringen og Danske Regioner er desuden enige om fortsat at følge regionernes arbejde

med videndeling tæt. Danske Regioner skal inden udgangen af 2019 opdatere oversigten

over de initiativer, som regionerne har igangsat i projektet om videndeling.

Regionerne arbejder løbende med at reducere perioder med overbelægning, blandt andet

gennem fortsat udbredelse og anvendelse af redskaberne fra Sikkert Patientflow.

Parterne er enige om fortsat skal have fokus på bedre anvendelse af ressourcerne, arbejds-

tidstilrettelæggelse og brug af tidstro data blandt andet for at reducere perioder med overbe-

lægning på de medicinske afdelinger.

For at skabe yderligere overblik og sammenligningsgrundlag er parterne enige om at imple-

mentere indberetningsvejledningen.

Indsatser mod overbelægning

Forenkling af tilskudsadministration

Der er taget initiativ til mere enkle tilskudsadministrative regler og et fælles it-system, så det

både bliver lettere og mere overskueligt at søge om statslige tilskud og administrere tilskud.

Aftale om regionernes økonomi for 2020 ꞏ September 2019

Aftale om regionernes økonomi for 2020

Regeringen og Danske Regioner er enige om at videreføre det etablerede partnerskab om

udviklingen af økonomistyring i regionerne. Arbejdet fokuserer bl.a. på en professionalisering

af vagtplanlægningen og bedre forudsigelse af patienttilstrømningen.

Partnerskab om god økonomistyring

Der var i foråret 2019 enighed om en ny strategi for COI, hvor fokus er på at understøtte in-

novationsfokus i den offentlige sektors samarbejde med den private sektor samt bidrage til

udbredelse af velafprøvede teknologiske løsninger og nye, lovende teknologier. Regeringen,

KL og Danske Regioner er som opfølgning herpå enige om at forlænge bevillingen til COI til

og med 2021.

COI

Aftale om regionernes økonomi for 2020 ꞏ September 2019

Aftale om regionernes økonomi for 2020

Bilag 1. En brugervenlig

digital offentlig sektor