Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2091327_0001.png
7. oktober 2019
Samarbejdsaftale mellem Styrelsen for Patientsikkerhed, Kammeradvokaten og
Retslægerådet om procedurer og kommunikation i forbindelse med retssager om per-
manent autorisationsfrakendelse og virksomhedsindskrænkning
Styrelsen for Patientsikkerhed træffer midlertidige afgørelser om autorisationsfratagelse og virksom-
hedsindskrænkning. Afgørelserne bortfalder, hvis styrelsen ikke inden for to år har anlagt en sag om
permanent autorisationsfrakendelse eller virksomhedsindskrænkning ved domstolene. Retssagerne føres
i praksis af Kammeradvokaten på vegne af styrelsen.
Det er en betingelse for sagsanlæg, at Styrelsen for Patientsikkerhed indhenter en udtalelse fra Retslæ-
gerådet og giver den berørte sundhedsperson lejlighed til at komme med en udtalelse i sagen. Ved Østre
Landsret dom af 9. november 2018 blev det imidlertid slået fast, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal
have indhentet en udtalelse fra Retslægerådet og foretaget partshøring af sundhedspersonen herover,
inden stævning kan udtages i sagen.
Styrelsens midlertidige afgørelser om autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning kan få
opsættende virkning under retssagen. Betingelsen herfor er, at styrelsen udtager stævning i sagen inden
den midlertidige afgørelse er udløbet.
Den nye retspraksis har medført et behov for klarere tidsfrister og en større indbyrdes gennemsigtighed
om sagernes håndtering og proces, med henblik på at sikre en smidigere sagsbehandling i forbindelse
med og opsættende virkning under retssagerne. Dette er både nødvendigt af hensyn til patientsikkerhe-
den og retssikkerheden for de implicerede sundhedspersoner.
På baggrund heraf har parterne indgået nærværende samarbejdsaftale om procedurer og kommunikation
i forbindelse med sagsanlæg. Det aftalte er et udtryk for målsætningen for den gode proces. Der vil være
sager, der grundet sagens komplicerede karakter må forventes at have en længere procestid. Der er aftalt
følgende:
1. Styrelsen for Patientsikkerhed oversender relevante sager om permanent autorisationsfrata-
gelse eller virksomhedsindskrænkning til Kammeradvokaten inden for 1 måned efter midlertidig
afgørelse er truffet
1
. Styrelsen for Patientsikkerhed medsender straks samtlige sagens akter og
Styrelsen for Patientsikkerhed foretager altid, når styrelsen træffer beslutning om midlertidig autorisationsfratagelse eller virk-
somhedsindskrænkning, en konkret vurdering af, om der også skal indledes en sag om permanent autorisationsfratagelse eller
virksomhedsindskrænkning. Det er fra og med 2019 styrelsens praksis, at en sådan sag som altovervejende udgangspunkt indledes
1
1
SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 231: Spm. om, hvilke konkrete tiltag, som følger af, at der nu skal være tættere koordinering mellem Styrelsen for Patientsikkerhed, Retslægerådet og Kammeradvokaten, til sundheds- og ældreministeren
2091327_0002.png
gennemgår forinden sagen med henblik på at vurdere, om der bør indhentes yderligere materiale
til brug for Retslægerådets vurdering af sagen.
2. Kammeradvokaten sender udkast til spørgetema til Styrelsen for Patientsikkerhed inden for 6
uger efter modtagelse af sagen. Hvis Kammeradvokaten skønner, at der mangler relevante akter,
efterspørges disse straks hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed iværk-
sætter i givet fald straks indhentelse af akterne. Det fremgår af vedlagte bilag, hvilke dokumenter
Retslægerådet som minimum skal modtage til brug for sin vurdering af en sag.
3. Styrelsen for Patientsikkerhed fremkommer med bemærkninger til udkast til spørgetema, såle-
des at eventuel dialog om spørgetemaets udformning kan være afsluttet senest 14 dage efter Kam-
meradvokatens fremsendelse af udkastet.
4. Kammeradvokaten fremsender sagen til Retslægerådet, straks der er enighed mellem Styrelsen
for Patientsikkerhed og Kammeradvokaten om spørgetemaet. Kammeradvokaten oplyser samtidig
Retslægerådet om, hvornår den administrative afgørelse er truffet, således at Retslægerådet er
bekendt med datoen for 2 års-fristens udløb, ligesom Kammeradvokaten anmoder om så vidt muligt
at modtage Retslægerådets udtalelse inden for en nærmere angiven frist. Kammeradvokaten ori-
enterer desuden Styrelsen for Patientsikkerhed om, at sagen er oversendt til Retslægerådet.
5. Retslægerådet afgiver udtalelse i sagen inden for 3-6 måneder efter, at sagen er tilstrækkeligt
oplyst. Såfremt Retslægerådet under behandlingen efterspørger yderligere akter, videresender
Kammeradvokaten straks forespørgslen til Styrelsen for Patientsikkerhed, som i muligt omfang
straks iværksætter indhentelse af akterne. Retslægerådet orienterer inden for 1 måned fra sagens
fremsendelse Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis Retslægerådet vurderer, at sagen falder uden
for rådets kompetence.
6. Retslægerådet orienterer straks Kammeradvokaten, hvis Retslægerådet vurderer, at Kammer-
advokatens frist for oversendelse af en udtalelse i sagen undtagelsesvist ikke kan overholdes. Kam-
meradvokaten fastsætter herefter en ny frist og orienterer Styrelsen for Patientsikkerhed herom.
7. Retslægerådet sender udtalelse i sagen til både Styrelsen for Patientsikkerhed og Kammeradvo-
katen. Styrelsen for Patientsikkerhed gennemgår straks udtalelsen for at vurdere, om der fortsat
af hensyn til at sikre, at den videre proces, herunder høringsproceduren, og sagsanlæg kan gennemføres indenfor 2-års fristen,
medmindre der er konkrete grunde der taler for at udskyde beslutningen herom.
2
SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 231: Spm. om, hvilke konkrete tiltag, som følger af, at der nu skal være tættere koordinering mellem Styrelsen for Patientsikkerhed, Retslægerådet og Kammeradvokaten, til sundheds- og ældreministeren
er grundlag for at videreføre sagen om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsind-
skrænkning. Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler inden for 1 uge fra modtagelsen af udtalelsen
Kammeradvokaten om, hvorvidt Kammeradvokaten skal iværksætte høringsprocedure i sagen el-
ler ej.
8. Kammeradvokaten iværksætter straks høring af sundhedspersonen. Kammeradvokaten orien-
terer Styrelsen for Patientsikkerhed med kopi af høringen. Såfremt der anmodes om et møde med
Styrelsen for Patientsikkerhed og Retslægerådet, arrangerer Kammeradvokaten dette til afhol-
delse på Kammeradvokatens kontor. Kammeradvokaten varetager på mødet funktionerne som ord-
styrer og referent.
9. Styrelsen genovervejer anlæggelse af sag på baggrund af Retslægerådets udtalelse og oplysnin-
ger fra høringen og giver Kammeradvokaten besked om, hvorvidt sagen skal videreføres.
10. Skal sagen anlægges, oversender Kammeradvokaten udkast til stævning til godkendelse hos
Styrelsen for Patientsikkerhed.
11. Styrelsen for Patientsikkerhed godkender udkast til stævning med eventuelle bemærkninger.
Kammeradvokaten udtager herefter straks stævning i sagen, og orienterer Styrelsen for Patient-
sikkerhed med kopi af stævningen.
12. Styrelsen for Patientsikkerhed har ansvaret for at holde overblik over den samlede sagsbehand-
lingstid for enkeltsagerne.
Det forudsættes, at det samlede forløb fra modtagelsen af Retslægerådets udtalelse til indlevering
af stævning til retten gennemføres inden for 3 måneder. Der kan være konkrete sager, hvor denne
periode grundet sagens karakter vil være længere.
Den samlede sagsbehandlingstid hos Styrelsen for Patientsikkerhed, Kammeradvokaten og Rets-
lægerådet, fra der er truffet midlertidig afgørelse om autorisationsfratagelse eller virksomhedsind-
skrænkning til der er anlagt sag om permanent fratagelse eller indskrænkning, forudsættes efter
denne aftale at være 12-13 måneder, hvis sagen er tilstrækkeligt oplyst ved sagens fremsendelse
til Retslægetrådet. Sagsbehandlingstiden kan være længere, såfremt der viser sig behov for ind-
hentelse af yderligere materiale i sagen men forudsættes i alle tilfælde at være under 24 måneder.
3
SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 231: Spm. om, hvilke konkrete tiltag, som følger af, at der nu skal være tættere koordinering mellem Styrelsen for Patientsikkerhed, Retslægerådet og Kammeradvokaten, til sundheds- og ældreministeren
2091327_0004.png
Aftalen træder i kraft den 15. oktober 2019.
København, den
For Styrelsen for Patientsikkerhed:
Konstitueret enhedschef, Sundhedsjura
For Retslægerådet:
_____________________________________
_____________________________________
For Kammeradvokaten:
_____________________________________
4