SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 226: Spm. om, hvad det vil koste at opnormere på landsplan, således at alle psykiatriske sengeafdelinger i almen psykiatrien har en normering, der svarer til de "bæltefri" sengeafsnit, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Eva

aluer

ringsrappo

ort

Udarb

bejdet af DEFACT

TUM i sa

amarbejd

med C

COWI fo Sundhedsstyre

elsen

August 2018

Eval

luerin af fors

ng f

søg med bælt

tefri

afd nger i psy

delin

ykiatr

rien

DEFACT

TUM

Social, su

undhed & arbejdsmar

rked

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 226: Spm. om, hvad det vil koste at opnormere på landsplan, således at alle psykiatriske sengeafdelinger i almen psykiatrien har en normering, der svarer til de "bæltefri" sengeafsnit, til sundheds- og ældreministeren

Evalueringsrapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Evaluering af forsøg med bæltefri afdelinger i psykiatrien

DEFACTUM i samarbejde med COWI

Redaktion/forfattere:

Anders Nørbæk

Bidrag til registerdatabehandling:

Tina Veje Andersen

Marie Louise Overgaard Svendsen

Sara Flensborg Hansen

Dorte Brandt Svendstrup

Yderligere bidrag:

Brugerkonsulent hos DEFACTUM Gry Trust Mertz

Kontakt:

Specialkonsulent Anders Nørbæk

E-mail: [email protected]

DEFACTUM

Region Midtjylland

Olof Palmes Alle 15

8200 Aarhus N

Hjemmeside:

www.defactum.dk

DEFACTUM®, Region Midtjylland, 2018

1 INDLEDNING

2 SAMMENFATNING OG KONKLUSION

3 EVALUERINGSDESIGN

3.1 D

ATAINDSAMLING

4 KARAKTERISTIK AF DE MEDVIRKENDE AFSNIT

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

FSNIT

N6, B

RØNDERSLEV

SYKIATRISKE

YGEHUS

, R

EGION

ORDJYLLAND

FSNIT

P4, AUH R

ISSKOV

, R

EGION

IDTJYLLAND

FSNIT

61-63, P

SYKIATRISK

FDELING

ABENRAA

, R

EGION

YDDANMARK

FSNIT

SL3

SL5, P

SYKIATRISYGEHUSET I

LAGELSE

, R

EGION

JÆLLAND

FSNIT

809

811, P

SYKIATRISK

ENTER

LOSTRUP

, R

EGION

OVEDSTADEN

FSNIT

1, 2

6, P

SYKIATRISK

ENTER

ALLERUP

, R

EGION

OVEDSTADEN

5 BÆLTEFRIE AFSNIT

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

NALYSETILGANG OG DATAKILDE

DVIKLING I BÆLTEFIKSERING

FLEDTE VIRKNINGER

ROJEKTAFSNITTENES MÅLOPNÅELSE

AMMENFATNING AF RESULTATER

6 VIRKSOMME ELEMENTER I INDSATSER

6.1 E

R INDSATSERNE IMPLEMENTERET SOM PLANLAGT

6.2 A

FSNITTENES VURDERINGER AF INDSATSERNES RELEVANS

6.3 V

IRKSOMME ELEMENTER

7 BILAGSFORTEGNELSE

Antallet af bæltefikseringer i den regionale psykiatri er højt. Satspuljepartierne har i den

forbindelse ønsket, at der sættes fokus på at reducere anvendelsen af tvangsfikseringer

via forsøg med bæltefri afdelinger på udvalgte lukkede afdelinger i den regionale psyki-

atri. Som led i Satspuljeaftalen på psykiatriområdet for 2014-2017 er der derfor afsat

73,6 mio. kr. til satspuljeprojektet "Forsøg med bæltefri/tvangsfri afdelinger" . Projektet

ses som et vigtigt skridt mod Partnerskabsaftalernes langsigtede mål om at halvere an-

tallet af bæltefikseringer frem mod år 2020 .

Satspuljeprojektet Forsøg med bæltefrie afdelinger afvikles i perioden oktober 2014 -

december 2017. I projektet deltager psykiatriske sengeafsnit fra seks forskellige centre

og afdelinger, nemlig hele Psykiatrisk Center Ballerup, N6 i Brønderslev, 809 og 811 på

Psykiatrisk Center Glostrup, P4 på Aarhus Universitetshospital i Risskov, SL3 og SL5 på

Psykiatrisk Sygehus i Slagelse og 61/63 på Psykiatrisk Afdeling i Aabenraa. Det nationale

projekt består således af seks medvirkende afsnit.

Det overordnede omdrejningspunkt for projektindsatserne er at udvikle bæltefrie be-

handlingsmiljøer ved at afprøve og implementere en række personalerettede, organisato-

riske indsatser og ny patientrettet klinisk praksis.

Konsortiet COWI-DEFACTUM har gennemført en evaluering af dette satspuljeprojekt på

vegne af Sundhedsstyrelsen. Evalueringen har fokus på at undersøge, hvad der skal til

for at et dansk psykiatrisk døgnafsnit kan undgå at bruge bæltefiksering. Evalueringen

skal ikke blot dokumentere, om de deltagende sengeafsnit når deres målsætninger om at

reducere anvendelsen af bæltefiksering, men skal også skabe større viden om, hvilke

aktiviteter og organisationsformer, der kan bidrage til at reducere anvendelsen af bælte-

fiksering.

Evalueringsrapporten er opbygget således, at afsnit 2 indeholder en sammenfatning og

konklusioner af evalueringens resultater. Derefter præsenteres evalueringens design og

dataindsamling nærmere i afsnit 3. I afsnit 4 gives en kort præsentation af de deltagende

projektafsnit fra de seks forskellige psykiatriske afdelinger. Derefter har rapporten to

hovedafsnit. I afsnit 5 præsenteres og analyseres projektafsnittenes resultater i forhold

til anvendelsen af bæltefiksering og øvrige tvangsformer såvel som udviklingen i perso-

nalerettede parametre og patienttilfredshed. Efter analysen af resultaterne fokuseres der

i afsnit 6 på de indsatser de deltagende afsnit har anvendt for at opnå resultaterne. Der

er fokus på at kortlægge, hvilke indsatser der er implementeret, i hvilket omfang de fin-

des relevante samt at identificere de virksomme elementer i de afprøvede indsatser.

https://www.sst.dk/da/puljer-og-projekter/2014/baeltefri-afdelinger-i-psykiatrien

https://docplayer.dk/23249253-Satspuljeopslag-forsoeg-med-baeltefri-afdelinger-forsoeg-med-baeltefri-

afdelinger-i-psykiatrien.html

Side 3

I evalueringen er der fokus på at undersøge, om det er lykkedes for de deltagende pro-

jektafsnit at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering og på at identificere de elementer,

der især har vist sig at være virksomme i forhold til at nå denne målsætning.

Resultater

Udviklingen i anvendelsen af bæltefiksering undersøges ved at sammenligne en baseline

periode (2014) med en indsatsperiode (2015-2017), hvor projektafsnittene arbejder med

de iværksatte indsatser i regi af projekt bæltefri afsnit. SPC-analyser af antallet af bælte-

fikseringer over tid for de seks deltagende projektafsnit viser en udvikling i antallet for

Aabenraa, Slagelse, Glostrup og Ballerup, som er statistisk sikker. Alle fire projektafsnit

har således reduceret deres anvendelse af bæltefiksering i forhold til 2014. Projektafsnit-

tet i Brønderslev har derimod haft en stigning i antallet af bæltefikseringer, der er stati-

stisk sikker. Projektafsnittet i Risskov har ikke haft en statistisk sikker udvikling i antallet

af bæltefikseringer, hverken i positiv eller negativ retning. To af de fire afsnit med positiv

udvikling er helt eller næsten helt bæltefri. På projektafsnittet i Glostrup har man således

ingen bæltefikseringer i de seneste fem kvartaler, mens projektafsnittet i Aabenraa har

været helt bæltefrit i tre af fire kvartaler i 2017. I Ballerup, hvor hele centret deltager, er

man tæt på målsætningen om maksimalt 10 bæltefikseringer pr. år. På projektafsnittene

i Slagelse er der fortsat forholdsvis mange bæltefikseringer på trods af den positive ud-

vikling.

Der er foretaget analyser af udviklingen i anvendelsen af øvrige tvangsformer i samme

periode. Anvendelsen af akut beroligende medicin, fastholdelser, remme og tvangstilba-

geholdelser er medtaget. Der ses ikke nogen udvikling i de øvrige tvangsformer i forhold

til baseline på tværs af de seks projektafsnit. Udviklingen i de øvrige tvangsformer er

undersøgt specifikt for de projektafsnit, der har haft en reduktion i anvendelsen af bælte-

fikseringer. Heller ikke her ses der en udvikling, hvilket vil sige at nedbringelsen i anven-

delse af bæltefiksering er sket uden at gøre mere brug af andre tvangsanvendelser.

Resultaterne peger på, at arbejdet for at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering ikke

fører til lavere medarbejdertilfredshed, øget sygefravær eller et øget omfang af vold og

trusler mod personalet. Derimod er patienternes samlede tilfredshed med deres indlæg-

gelse steget fra baseline til 2016 på tværs af de seks projektafsnit.

Evaluator konkluderer på den baggrund at:



Fire ud af seks projektafsnit har reduceret anvendelsen af bæltefiksering

–

to er

helt eller næsten helt bæltefri

Anvendelsen af bæltefiksering er nedbragt uden at gøre mere brug af øvrig tvang

Reduceret anvendelse af bæltefiksering ikke fører til øget sygefravær, øget om-

fang af vold og trusler mod personalet eller reduceret medarbejdertilfredshed

Patienttilfredsheden er steget i samme periode på de deltagende afsnit

Virksomme elementer

De seks deltagende projektafsnit har i forbindelse med projektansøgning og udarbejdel-

sen af indsatsteorier beskrevet hvilke konkrete indsatser de forventede at implementere i

forsøget på at nedbringe anvendelsen af bæltefikseringer i projektperioden. Projektafsnit-

tenes samlede indsats er overordnet set implementeret i overensstemmelse med de

planlagte implementeringsmodeller. Med få undtagelser har projektafsnittene således

indført de tiltag, de forventede at arbejde med i indsatsperioden.

De overordnede indsatser for at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering er struktureret

efter seks kernestrategier, som uddybes i afsnit 6.1. Alle seks projektafsnit har arbejdet

med disse seks kernestrategier. Medarbejderne på de deltagende projektafsnit vurderer

overordnet set, at kernestrategierne er relevante og virksomme i forhold til at arbejde for

at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering.

På tværs af de seks projektafsnit viser fagpersonernes erfaringer og faglige vurderinger,

at især en ændret kultur, ekstra ressourcer og kompetenceløft hos personalet har været

afgørende for at kunne nedbringe anvendelsen af bæltefiksering i projektperioden. Be-

grebet

kulturændring

går igen, når fagpersonerne skal beskrive de vigtigste elementer i

Side 4

den samlede indsats. Kulturændringen dækker både over en ændret faglig tilgang til ar-

bejdet og en ændret tilgang til og omgang med patienterne på afsnittet. Konkret frem-

hæves det, at medarbejderne med kulturændringen anvender andre redskaber over for

patienterne end tidligere, og at de har mere fokus på at forebygge bæltefiksering i det

daglige arbejde. Derudover fremhæves det, at kulturændringen også betyder en mere

åben og imødekommende tilgang til patienterne, hvilket betyder, at patienterne i højere

grad føler sig set og forstået. Denne tilgang til patienterne giver også personalet bedre

relationer til patienterne og dermed bedre muligheder for at finde deeskalerende og fore-

byggende løsninger for den enkelte patient.

De deltagende projektafsnit har fået tilført midler til at ansætte ekstra ressourcer i pro-

jektperioden. Det vurderes, at ekstra ressourcer både i opstartsfasen og i efterfølgende

drift er afgørende i forhold til at kunne nedbringe anvendelsen af bæltefiksering. I op-

startsfasen er ekstra ressourcer bl.a. afgørende i forhold til at kunne danne arbejdsgrup-

per, der kan prioritere arbejdet med at planlægge og gennemføre de aktiviteter, der kan

skabe udvikling og kulturændring. I den daglige drift giver ekstra personaleressourcer

bedre muligheder for at håndtere akutte situationer, så de kan deeskaleres frem for at

ende i bæltefiksering.

Fagpersonerne fremhæver, at kompetenceudviklingsaktiviteter har gjort personalet bedre

rustet til i højere grad at arbejde med forebyggende og deeskalerende redskaber. Der

har også været fokus på at opnå større viden om forståelse for særligt udfordrende pati-

entgrupper. Derudover fremhæver fagpersonerne, at den øgede fælles kompetenceudvik-

ling understøtter det tværfaglige samarbejde på afsnittet via et fælles sprog og bedre

indbyrdes forståelse.

De seks deltagende projektafsnit fremhæver mange forskellige konkrete forebyggelses-

redskaber. Når det kommer til valget af konkrete redskaber til at arbejde med forebyg-

gelse, har projekterne således fundet forskellige veje til at nedbringe anvendelsen af

bæltefiksering. Det tyder på, at de organisatoriske tiltag (kulturændring, flere ressourcer

og kompetenceudvikling) er mere afgørende for at kunne nedbringe anvendelsen af bæl-

tefiksering, end hvilke konkrete redskaber, man arbejder med.

Patientinterview har peget på, at især gode relationer til personalet, ro til at tale med

personalet og det at kunne tale med kendt personale har betydning i forhold til at undgå

optrappede situationer. Samtidig viser analyser af patienttilfredshedsundersøgelser, at

forebyggende samtaler ved indlæggelse og løbende reducerer risikoen for, at patienten

oplever tvang i løbet af sin indlæggelse.

Evaluator konkluderer på den baggrund at:



Projektafsnittene med få undtagelser har implementeret de planlagte indsatser

Indsatsens kernestrategier vurderes relevante og virksomme af medarbejderne

Medarbejderne især fremhæver følgende elementer som afgørende for at kunne

nedbringe anvendelsen af bæltefiksering:

Kulturændring

Ekstra ressourcer

Kompetenceløft hos personale

Der er fundet mange forskellige veje til at nedbringe anvendelsen af bæltefikse-

ring, når det kommer til konkrete forebyggelsesredskaber

Patienter peger på gode relationer med personale og forebyggende samtaler som

afgørende for at undgå bæltefiksering



Side 5

Det centrale spørgsmål for denne evaluering er, hvad der skal til for at et dansk psykia-

trisk døgnafsnit kan undgå at bruge bæltefiksering. Evalueringen skal på den ene side

dokumentere, om projektafsnittene har nået deres målsætninger, og dermed om omfan-

get af bæltefiksering er reduceret på de deltagende afsnit. På den anden side skal evalu-

eringen skabe større viden om, hvilke aktiviteter og organisationsformer, der kan bidrage

til at reducere anvendelsen af bæltefiksering.

Denne slutevaluering har således to primære formål:

1. Undersøge om satspuljeprojektets målsætning om at skabe bæltefri afsnit er op-

fyldt.

2. Identificere virksomme elementer i forhold til at nå målsætningen.

Disse to formål er i projektet operationaliseret i en række evalueringstemaer og -

spørgsmål, som det fremgår af tabel 1 herunder.

Tabel 1: Evalueringsspørgsmål og -indikatorer

Formål

1. Under-

søge mål-

sætning

om at ska-

be bæltefri

afsnit

Evaluerings-

tema

Resultat

Evalueringsspørgs-

mål

Har projektafsnit-

tene nået deres

målsætninger?

Evalueringsindikatorer

Bæltefikseringer

Udvikling i antal bæltefikse-

ringer

Udvikling i antal bæltefiksere-

de patienter

Udvikling i varighed pr. bæl-

tefiksering

Udvikling i antal bæltefri dage

pr. måned

Har indsatsen

afledte virkninger?

Fastholdelser

Udvikling i anvendelse af

fastholdelser

Udvikling i varighed af fast-

holdelser

Beroligende medicin

Remme

Trusler og vold

Medarbejdertilfreds-

hed

Sygefravær

Patienttilfredshed

2. Identifi-

cere virk-

somme

elementer

Implemente-

ring

Har projektafsnit-

tene nået deres

målsætninger

vedr. implemente-

ring af indsatser?

Er de enkelte

indsatser relevante

ift. at nedbringe

brugen af tvang?

Bliver indsatserne

understøttet af or-

ganisering og le-

delse?

Hvilke dele af

indsatserne har

været virksomme

ift. at nå resulta-

ter?

Udvikling i anvendelse af akut

beroligende medicin

Udvikling i anvendelse af

remme

Udvikling i omfanget af trusler

og vold mod personale

Udvikling i medarbejdernes

samlede tilfredshed

Udvikling i sygefravær

Udvikling i patienttilfredshed

Vurdering af hvorvidt indsatser fra projektafsnittenes

indsatsteori er implementeret.

Relevans

Nøglepersoners og medarbejderes oplevelse af relevan-

sen af indsatsernes delelementer ift. at nedbringe

brugen af bæltefikseringer.

Nøglepersoners og medarbejderes oplevelse af, hvor-

vidt organiseringen og ledelsen er formålstjenestelig og

understøttende ift. indsatsen.

Faglige vurderinger af, hvad der især har været virk-

somt i det enkelte projekt.

Organisering

Virksomme

aktiviteter

I evalueringens første formål er der således fokus på projektets resultater, hvad angår

målsætningen om at blive bæltefri samt eventuelle utilsigtede virkninger af indsatsen.

Side 6

I det andet formål er der fokus på implementering og organisering af indsatserne for at

blive bæltefri, samt hvorvidt indsatserne er relevante og virksomme. Evalueringsspørgs-

målene kan besvares ud fra en række konkrete indikatorer, som også fremgår af tabellen

oven for.

Evalueringen er ikke tilrettelagt som en effektevaluering, og der er derfor ikke mulighed

for at måle enkelte tiltags bidrag til den effekt, der findes i form at statistisk sikre udvik-

linger i anvendelsen af bæltefikseringer. Evalueringen er tilrettelagt som en virkningseva-

luering. Hvor en effektevaluering har fokus på at teste effekten af en given indsats, så

har en virkningsevaluering nærmere fokus på at undersøge de virksomme mekanismer i

indsatsen og dermed søge en forklaring på, hvad der virker . Et centralt redskab i virk-

ningsevaluering er en indsatsteori, der dels beskriver indsatsen i form af ressourcer og

aktiviteter, og dels angiver de forventede virkninger af indsatsen over tid. I denne sam-

menhæng er indsatsen forholdsvis kompleks, da den består af seks projektafsnit med

hver sin tilhørende indsatsteori i forhold til målet om at nedbringe anvendelsen af bælte-

fiksering.

Figuren herunder viser, at en indsatsteori består af en implementeringsmodel på den ene

side og en forandringsteori på den anden side. Denne sondring er afgørende for

Figur 1: De to led i en indsatsteori

FORANDRINGSTEORI

PROCES-

INDIKATORER

IMPLEMENTERINGS-

GRUNDLAG

PROCES-

INDIKATORER

VIRKNINGS-

INDIKATORER

RESSOURCER

AKTIVITETER

FORVENTEDE

VIRKNINGER OVER

TID

IMPLEMENTERINGSMODEL

evalueringsmæssigt at kunne skelne mellem "implementeringsfejl" og "teorifejl". Hvis

man, efter at have iværksat en indsats, ikke ser de forventede virkninger for målgrup-

pen, kan dette skyldes, at indsatsen ikke er implementeret som beskrevet i indsatsteori-

ens implementeringsmodel, og/eller at den faglige teori (dvs. forandringsteorien) er fejl-

agtig eller utilstrækkelig. Afsnit 5 ser på de forventede virkninger af de iværksatte ind-

satser, mens afsnit 6 har fokus på, hvorvidt indsatserne er implementeret som beskrevet

i projektafsnittenes implementeringsmodel samt hvilke elementer af den samlede ind-

sats, der især er fundet virksomme.

Evalueringen bygger på et mixed method design, hvor flere forskellige kvantitative og

kvalitative datakilder supplerer hinanden og tilsammen giver viden om de oven for opstil-

lede evalueringsindikatorer. Dette sikrer en balanceret og nuanceret viden, hvor projekt-

afsnittenes indsatser undersøges og beskrives fra forskellige perspektiver. Tabel 2 her-

under giver et overblik over den omfattende dataindsamling over de tre projektår og vi-

ser samtidig, hvilke datakilder der knytter sig til de enkelte evalueringstemaer og -

indikatorer.

Se bl.a.:

Pawson R. & Tilley N. (1997):

Realistic Evaluation.

London: Sage Publications og

Dahler-Larsen, P. & H.K. Krogstrup (2003): Nye veje i evaluering, Systime Academic.

Side 7

Tabel 2: Oversigt over dataindsamling

DATAINDSAMLING

2014

2015

2016

2017



EVALUERINGSTEMAER OG

INDIKATORER

REGISTERDATA TIP OG LUP-PSYKIATRI

BÆLTEFIKSERINGER

FASTHOLDELSER

BEROLIGENDE MEDICIN

REMME

PATIENTTILFREDSHED

PROJEKTERNES LOKALE DOKUMENTATION/SELVEVALUERING

STATUSRAPPORT

2015

STATUSRAPPORT

2016

STATUSRAPPORT

2017

INTERVIEW

NØGLEPERSON



TRUSLER OG VOLD

MEDARBEJDERTILFREDSHED

SYGEFRAVÆR

IMPLEMENTERING

RELEVANS

ORGANISERING

VIRKSOMME AKTIVITETER

PATIENT-

INTERVIEW

SP.SKEMA

UNDERSØGELSE

Registerdata TIP

De deltagende afsnit indberetter løbende alle tvangshændelser til

psykiatrien.

DEFACTUM har haft adgang til TIP-databasen via Sundhedsdatastyrelsens

forvaltningsmaskine. Forvaltningsmaskinen giver adgang til data over udviklingen i alle

tvangsformer for de deltagende afsnit. Disse data anvendes til at undersøge udviklingen i

anvendelsen af bæltefikseringer, fastholdelser, beroligende medicin og remme på de af-

snit og afdelinger, der deltager i projektet.

Selvevaluering

Projektafsnittene har gennem hele projektperioden været forpligtet til at foretage en

række registreringer og lokal dokumentation af deres aktiviteter og resultater. Projektaf-

snittenes egen dokumentation har været struktureret efter deres lokale indsatsteori. Det

betyder, at denne dokumentation bidrager med viden om projektafsnittenes målopnåel-

se, implementering, organisering mv.

Interview med nøglepersoner

Der er foretaget semi-strukturerede telefoninterview med i alt syv nøglemedarbejdere fra

de deltagende projektafsnit. Deltagerne har været afdelingssygeplejersker, overlæger,

konsulenter mv. med en central tilknytning til projektarbejdet og den daglige praksis.

Alle seks projektafsnit er repræsenteret i de gennemførte interview. Interviewmaterialet

bidrager med nuanceret og uddybende viden om implementering, organisering, tilrette-

læggelse af indsatsen samt faglige vurderinger af hvilke dele af den samlede indsats, der

har vist sig særligt virksom.

Interview med patienter

Der er foretaget semi-strukturerede telefoninterview med i alt syv patienter, som har

været eller er indlagt på et af de deltagende afsnit. Alle seks projektafsnit er repræsente-

ret i de gennemførte interview. Interviewmaterialet bidrager med patientperspektivet på

en bæltefri tilgang hos de deltagende afsnit. I interviewene er der fokus på patienternes

oplevelse af indlæggelsen og dagligdagen på afsnittet, samt i særlig grad på patienternes

syn på, hvordan man undgår eskalerende situationer, der kan føre til tvangsanvendelse.

Side 8

Spørgeskemaundersøgelse

Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de medarbejdere og nøgleperso-

ner, der på undersøgelsestidspunktet var tilknyttet de deltagende afsnit. I alt 120 med-

arbejdere har besvaret spørgeskemaet. Spørgeskemaundersøgelsen bidrager med tvær-

gående viden om projektafsnittenes implementering og organisering, samt om oplevelsen

af indsatsernes relevans og effekt.

Statusrapporter

Gennem hele projektperioden har de deltagende afsnit udfyldt en statusrapport ved hver

årsafslutning. Statusrapporterne har haft til formål at gøre status på projektets fremdrift

for både Sundhedsstyrelsen og evaluator. De bidrager dog også til det samlede evalue-

ringsmateriale med viden om bl.a. sygefravær, økonomi mv.

Side 9

De deltagende projektafsnit er geografisk fordelt således, at alle fem regioner er repræ-

senteret i satspuljeprojektet. Afsnittene varierer i størrelse, patientmålgruppe, historik

med videre. I det følgende gives en kort karakteristik af projektafsnittene og de organi-

satoriske ændringer, der er sket i projektperioden. Der henvises i øvrigt til projektets

midtvejsevaluering, hvori der er udarbejdet mere udførlige casebeskrivelser af hver en-

kelt deltagende projekt .

N6 består af et intensivt voksenpsykiatrisk sengeafsnit med 12 sengepladser og et akut

modtageafsnit med fire sengepladser. Afsnittet har eksisteret som selvstændigt afsnit

siden 2013, hvor det blev adskilt fra Intensivt sengeafsnit N5. N6 har fået ny ledelse i

2015. Desuden blev der nedlagt sengepladser på andre psykiatriske sengeafsnit i Nord-

jylland. Der er ikke fælles akutmodtagelse med somatisk hospital. Begge afsnit har del-

taget i gennembrudsprojektet Nedbringelse af Tvang i Psykiatrien 2012-2015.

P4 er et skærmet sengeafsnit med 17 sengepladser. De fysiske rammer er af ældre dato,

og der er ikke fælles akutmodtagelse med somatisk hospital. I forbindelse med Region

Midtjyllands spareplan, hvor Afdeling M i Risskov blev nedlagt i 2016, blev målgruppen

udvidet for projektafsnittet. Mens målgruppen tidligere bestod af patienter med hovedsa-

geligt psykoser, tilføjes ved omlægningen i 2016 patienter med organisk sindslidelse,

misbrugsudløste tilstande, ADHD og autisme. Afsnittet har deltaget i gennembrudspro-

jektet Nedbringelse af tvang i psykiatrien 2012-2015.

Afsnittet er et integreret almenpsykiatrisk døgnafsnit med 30 sengepladser fordelt med

15 på hvert delafsnit. Frem til 8/9 2015 har projektafsnittet været P2 Haderslev (25 sen-

gepladser). Afsnit P2 i Haderslev er flyttet til nye bygninger i Aabenraa per september

2015 og har skiftet navn til sengeafsnit 61/63. Med hensyn til organisatoriske ændringer

er der endvidere indført elektronisk patientjournal pr 1. juni 2015, hvilket har betydet, at

der i en periode er brugt ekstra administrativ tid til at dokumentere i 2015

. Regionen

har desuden besluttet at opnormere de psykiatriske døgnafsnit. Der er fælles akutmodta-

gelse med Sygehus Sønderjylland (somatik). P2/Sengeafsnit 61/63 har ikke deltaget i

gennembrudsprojektet Nedbringelse af tvang i psykiatrien 2012-2015.

SL3 og SL5 er integrerede afsnit med hver 17 sengepladser. Frem til efteråret 2015 del-

tog det nu nedlagte afsnit V4 i Holbæk i projektet (nuværende SL3). V1 i Slagelse var

også en del af projektet (nuværende SL5). Per 1. august 2016 overgår SL5 fra at være

følgeafsnit til at være et egentligt projektafsnit. De fysiske rammer er nybyggeri, og der

er ikke fælles akutmodtagelse med somatisk hospital. Det nye Psykiatriske Sygehus i

Slagelse er taget i brug i oktober 2015, og afdelingen Psykiatrien Vest er fysisk blevet

samlet der. Afsnit V4 i Holbæk er i lighed med afsnit V2 og V3 i Dianalund dermed ned-

Se casebeskrivelser her: https://www.sst.dk/da/puljer-og-projekter/2014/baeltefri-afdelinger-i-psykiatrien

Statusrapport 2015 for Sengeafsnit 61/63

Side 10

lagt og flyttet til Slagelse og omdefineret til integrerede døgnafsnit med skærmet enhed.

De organisatoriske og geografiske ændringer har resulteret i en relativ stor personaleom-

sætning, hvor mange medarbejdere fra Holbæk ikke er ansat på SL3

. V1 deltog i gen-

nembrudsprojektet Nedbringelse af tvang i psykiatrien 2012-2015.

Afsnit 809 og 811 er lukkede intensive døgnafsnit med plads til 13 patienter hver. Afsnit

809 og 811 har samme ledelse. De fysiske rammer er nyrenoverede, og der er ikke fæl-

les akutmodtagelse med somatisk hospital. Psykiatrisk Center Hvidovre er per 1. februar

2016 blevet en del af Psykiatrisk Center Glostrup

. Ved denne fusion er akutmodtagelsen

i Hvidovre blevet flyttet til Glostrup og Amager. Både afsnit 809 og 811 deltog i gennem-

brudsprojektet Nedbringelse af tvang i psykiatrien 2012-2015.

Afsnit 1, 2 og 6 er de tre intensivafsnit, der er de egentlige projektafsnit i Psykiatrisk

Center Ballerup. Hvert afsnit har 16 sengepladser. Døgnafsnit 12 og akutmodtagelsen er

ligeledes omfattet af projektet. Visionen for centrets deltagelse i satspuljeprojektet er

”bæltefrit center". De fysiske rammer er delvist nye, idet Døgnafsnit 1 er flyttet til nye

lokaler per maj 2016. Der er ikke fælles akutmodtagelse med somatisk hospital. Døgnaf-

snit 1 har deltaget i gennembrudsprojektet Nedbringelse af tvang i psykiatrien 2012-

2015.

Statusrapport 2015 for Voksenpsykiatrisk afsnit SL3

Statusrapport 2015 for Psykiatrisk Center Glostrup

Side 11

I dette afsnit er der fokus på at undersøge resultaterne for de seks deltagende projektaf-

snit. Det vil sige, hvordan har udviklingen været fra 2014 til 2017, hvad angår anvendel-

sen af bæltefiksering på projektafsnittene? I forlængelse heraf er der også fokus på at

undersøge, om en nedbringelse i anvendelsen af bæltefiksering har utilsigtede konse-

kvenser i form af øget anvendelse af øvrige tvangsformer, øget omfang af vold og trusler

mod personalet, øget sygefravær eller reduceret medarbejdertilfredshed. Endelig under-

søges udviklingen i patienttilfredshed på de deltagende afsnit i projektperioden. De føl-

gende underafsnit besvarer således evalueringsspørgsmål 1 og 2.

I de følgende afsnit er der fokus på udviklingen i anvendelsen af bæltefiksering og øvrige

tvangsformer over tid i perioden 2014-2017. Der er således tale om tidsseriedata, hvor

en indsatsperiode (2015-2017) sammenlignes med en baselineperiode (2014) . I analyse

af tidsseriedata er det afgørende at kunne skelne mellem tilfældige måleudsving og ikke-

tilfældige forandringer i indikatoren over tid. Til dette formål anvendes i denne sammen-

hæng seriediagrammer og statistisk proceskontrol (SPC) som analysemetode.

I analyserne anvendes seriediagrammet, der er et kurvediagram med en indikatorværdi

på y-akse (fx antal bæltefikseringer), tid på x-akse samt en vandret medianlinje. Serie-

diagrammet er udviklet som et redskab til at studere variation. Ved hjælp af få relativt

simple regler, knyttet til seriediagrammet, kan det vurderes hvor stor sandsynligheden er

for, at den variation, som seriediagrammet viser, er tilfældig. I denne slutevaluering be-

nyttes reglen om ”skift” i data til at undersøge, om der forekommer ikke tilfældig

variati-

on i data. Reglen om "skift" i data kan beskrives sådan: Hvis der observeres en serie af

datapunkter, som er længere end en given grænseværdi, eller hvis antallet af kryds med

medianen er lavere end grænseværdien, er det usandsynligt, at variationen i data er til-

fældig. Med andre ord vil der i et sådant tilfælde med stor statistisk sikkerhed være sket

en udvikling i anvendt tvang fra baselineperioden til perioden efter baseline. Med "serie"

menes i denne sammenhæng en række datapunkter på samme side af medianen.

Karakteren af de aktuelle data om udviklingen i tvang betyder, at det betragtes som en

ikke-tilfældig udvikling i indikatoren, når værdien herpå i mindst 7 på hinanden følgende

datapunkter ligger på den samme side af baseline-medianen, eller når datapunkter i ind-

satsperioden krydser baseline-medianen højst 4 gange .

Metoden udgør på samme måde som en signifikanstest en statistisk test af den observe-

rede udvikling fra baseline til indsatsperiode. Metoden er valgt, fordi den giver et godt

indblik i eventuelle udsving i de undersøgte perioder.

Analyserne i de følgende afsnit er foretaget på data fra Register over Tvang i Psykiatrien

(TIP), som er behandlet via Sundhedsdatastyrelsens forvaltningsmaskine. Bilag 2 inde-

holder en beskrivelse af den datarens-procedure, der er foretaget af disse data . Data fra

TIP er underlagt et diskretionskrav, som betyder at observationer under 5 ikke må vises.

Derfor vil der i nogle tilfælde forekomme brud på kurverne i SPC-diagrammerne i de føl-

gende afsnit. I disse brud vil værdien således være mellem 1 og 4.

I afsnit 5.2 besvares evalueringsspørgsmål 1. Figur 2 herunder viser den samlede udvik-

ling i antal påbegyndte bæltefikseringsepisoder samlet for alle seks deltagende projektaf-

Hele 2014 betragtes som baseline i analyserne, fordi året går forud for indsatsperioden, som starter

01.01.2015. Der har vist sig en ringere datakomplethed for årene 2012 og 2013, hvorfor disse ikke er i be-

tragtning som baseline.

Anhøj, J., 2015.

Kompendium i kvalitetsudvikling - Rammer og redskaber.

1 edn. København: Munksgaard

Der optræder registreringer af tvangsepisoder i Register over Tvang i Psykiatrien (TIP), hvor der mangler en

afslutningsdato. På baggrund af drøftelser med fagpersoner med kendskab til indberetningerne er sådanne

registreringer i det følgende talt med som reelle tvangsepisoder.

Side 12

snit i perioden 2014 til 2017. 2014 betragtes som baseline, idet projektafsnittene påbe-

gyndte den indsats for at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering, der kan henregnes til

dette projektforløb i januar 2015. Figuren viser, at antallet af bæltefikseringer på de seks

projektafsnit er reduceret fra i alt 501 i 2014 til 179 i 2017. Dette svarer til, at de seks

projektafsnit samlet set har reduceret deres anvendelse af bæltefiksering med 64% i

løbet af projektperioden.

Figur 2: Antal bæltefikseringer pr. år samlet for alle seks projektafsnit

Som beskrevet i forrige afsnit anvendes en analysemetode, der kan adskille tilfældig va-

riation og reel udvikling, når denne type data betragtes over tid. Figur 3 herunder viser

et SPC-diagram over udviklingen i anvendelsen af bæltefiksering samlet for de seks del-

tagende projektafsnit. Figuren viser to kurveforløb; et for projektafsnittene og et for føl-

geafsnittene . For hvert kurveforløb vises en fastfrosset medianlinje, som er beregnet ud

fra baselineperioden. Figuren viser, at udviklingen i anvendelsen af bæltefiksering efter

2014 på de seks projektafsnit kan betragtes som en reel forbedring, eftersom der både

er mindst syv på hinanden følgende datapunkter, som ligger under baseline-medianen og

kurven i indsatsperioden krydser baseline-medianen færre end fire gange. På samme

måde fremgår det, at der også er en reel udvikling i retning af færre bæltefikseringsepi-

soder på de tilhørende følgeafsnit. Det indikerer et fokus på at nedbringe anvendelsen af

bæltefiksering, der rækker ud over de seks projektafsnit; måske på grund en afsmittende

effekt af projektaktiviteterne. Samtidig viser det, at der samlet set ikke ser ud til at være

flyttet bæltefikseringer væk fra de deltagende projektafsnit.

Figur 3: Udvikling i antal bæltefikseringsepisoder samlet for alle seks projektafsnit

Følgeafsnit er defineret som den afdeling projektafsnittet tilhører minus projektafsnittet. Dvs. at følgeafsnit

består af alle afdelingens øvrige afsnit. Følgeafsnit er medtaget i analyserne for at få en indikator for, om tvang

er flyttet til andre afsnit i projektperioden.

Side 13

I tabel 3 herunder er det samlede antal påbegyndte bæltefikseringsepisoder for hvert

projektafsnit opgjort pr. år . Det fremgår, at de fleste har haft en forholdsvis markant

nedgang i antallet af bæltefikseringer i løbet af projektperioden, om end der for nogle

afsnit fortsat er et stykke vej til målet om helt at kunne undgå bæltefikseringer. Udvik-

lingen på de enkelte projektafsnit analyseres nærmere i de følgende afsnit. Det skal poin-

teres, at antallet af patienter er meget forskelligt på de deltagende afsnit, ligesom der

kan være forskel på afsnittenes patientsammensætning. Tabel 3 bør derfor ikke anven-

des til at sammenligne de deltagende projektafsnit.

Tabel 3: Antal bæltefikseringsepisoder pr. år for hvert projektafsnit

2014

Brønderslev

Risskov

Aabenraa

Slagelse

Glostrup

Ballerup

211

2015

152

2016

101

2017

Af tabel 3 i forrige afsnit fremgik det, at der på N6 i Brønderslev var en stor stigning i

antal bæltefikseringer i det første år af indsatsperioden sammenlignet med baselineåret.

I løbet af indsatsperioden er niveauet faldet, så det samlet pr. år igen nåede samme ni-

veau som i baselineåret.

Dette mønster ses også i seriediagrammet i figur 4 herunder. Det fremgår, at der i sidste

halvår af 2015 sker en markant stigning i anvendelsen af bæltefikseringer, hvorefter kur-

ven igen nærmer sig baselinemedianen. På projektafsnittet ligger samtlige otte data-

punkter fra første kvartal 2015 til fjerde kvartal 2016 over baselinemedianen, hvilket vil

sige, at der har været en reel stigning i antallet af bæltefikseringsepisoder sammenlignet

med baselineåret. Der ses ikke nogen udvikling på følgeafsnittene.

Udviklingen på projektafsnittet i den sidste del af indsatsperioden skal ses i lyset af, at

det gennemsnitlige antal indlagte patienter pr. måned på N6 i 2017 steg til 99, hvorimod

der i 2015 og 2016 i gennemsnit havde været henholdsvis 30 og 26 indlagte patienter i

gennemsnit pr. måned. Det er altså lykkedes at undgå en stigning i antallet af bæltefik-

seringer i 2017 på trods af, at der i gennemsnit har været 3-4 gange så mange patienter

indlagt på afsnittet.

Figur 4: Udvikling i antallet af bæltefikseringsepisoder, Brønderslev

ikke renset ud i de behandlede data. TIP indeholder også tvangsepisoder, som stammer fra tvangsindlæggelser.

Disse er heller ikke renset ud i de behandlede data.

Side 14

En tilsvarende analyse af antallet af bæltefikserede patienter på afsnit N6 i Brønderslev

viser, at der ikke har været en stigning i forhold til baselineåret. Derimod viser analyser

af varigheden af bæltefikseringerne på N6, at der med stor statistisk sikkerhed er sket et

fald i varigheden af bæltefikseringerne fra baseline til indsatsperioden. Stigningen i antal

bæltefikseringer forekommer med andre ord på det samme antal bæltefikserede patien-

ter, og bæltefikseringerne varer i kortere tid.



Statistisk sikker stigning i antal bæltefikseringer på projektafsnit ift. 2014

Ingen udvikling i antal bæltefikserede patienter

Statistisk sikker reduktion i varighed af bæltefikseringer på projektafsnit ift. 2014

Stor stigning i antal indlagte patienter på projektafsnit i 2017

Tabel 3 viste et fald i antal bæltefikseringer pr. år for afsnit P4 i Risskov mellem 2014 og

2016, mens der mellem 2016 og 2017 var en stigning.

Figur 5 herunder viser udviklingen i antal bæltefikseringsepisoder i forhold til baseline-

medianen. Det fremgår, at kurven for projektafsnit P4 varierer omkring medianlinjen for

2014. Der er ikke syv eller flere punkter på samme side af medianen, og der optræder

også flere end fire kryds af medianlinjen. Det betyder, at der ikke kan identificeres en

udvikling i anvendelsen af bæltefikseringsepisoder på afsnit P4, når indsatsperioden

sammenlignes med baselineåret. Derimod viser figur 5, at der i indsatsperioden har væ-

ret en statistisk sikker udvikling i retning af flere bæltefikseringsepisoder på følgeafsnit-

tene i forhold til baselineåret. Antallet af indlagte patienter på projektafsnittet har været

henholdsvis 34, 25 og 23 i gennemsnit pr. måned i 2015-2017.

Figur 5: Udvikling i antallet af bæltefikseringsepisoder, Risskov

Når udviklingen på P4 i Risskov i stedet betragtes ud fra antallet af bæltefikserede pati-

enter ses derimod en positiv udvikling i forhold til baselineåret. Således ligger antallet af

bæltefikserede patienter under baselinemedianen i alle kvartaler i indsatsperioden med

undtagelse af andet kvartal 2017. Dermed er der flere end syv på hinanden følgende

punkter, som alle ligger under medianlinjen, og der er med stor statistisk sikkerhed tale

om en reel udvikling. På følgeafsnittene ses omvendt en ikke-tilfældig negativ udvikling,

idet antallet af bæltefikserede patienter her i otte kvartaler i træk ligger over baseline-

medianen. På følgeafsnittene er der således både en stigning i antal bæltefikserede pati-

enter og en stigning i antal bæltefikseringsepisoder. På projektafsnittet ses derimod et

fald i antal bæltefikserede patienter, uden at der ses et fald i antallet af bæltefikserings-

episoder. Det kan tyde på, at der i indsatsperioden i højere grad end i baselineperioden

er tale om, at enkelte patienter fylder meget i statistikken over bæltefikseringsepisoder.

Der er ingen udvikling i varigheden af bæltefikseringerne, hverken på P4 eller følgeafsnit-

tene.

Side 15



Ingen udvikling i antal bæltefikseringer på projektafsnit ift. 2014

Statistisk sikker stigning i antal bæltefikseringer på følgeafsnit ift. 2014

Statistisk sikker reduktion i antal bæltefikserede patienter på projektafsnit ift. 2014

Statistisk sikker stigning i antal bæltefikserede patienter på følgeafsnit ift. 2014

Ingen udvikling i varighed af bæltefikseringer

Af tabel 3 fremgik det, at afsnit 61-63 i Aabenraa har oplevet et fald i antallet af bælte-

fikseringer for hvert år i perioden 2014-2017. Antallet af indlagte patienter på projektaf-

snittet har været henholdsvis 44, 45 og 43 i gennemsnit pr. måned i de tre indsatsår. I

seriediagrammet i figur 6 herunder vises udviklingen i antal bæltefikseringsepisoder i

perioden. Kurven for projektafsnit 61-63 er vanskelig at aflæse. Det skyldes, at der i syv

af de tolv kvartaler i indsatsperioden er registreret mellem et og fire antal bæltefikse-

ringsepisoder. Som nævnt i afsnit 5.1 betyder diskretionskravet, at disse punkter ikke

kan optræde på kurven. I tre af de øvrige fem kvartaler har der slet ikke været bæltefik-

seringsepisoder, og i de to sidste har der været henholdsvis fem og ni. Det fremgår såle-

des, at antallet af bæltefikseringsepisoder ligger over baselinemedianen i det første kvar-

tal af indsatsperioden. Herefter falder antallet til et niveau under baselinemedianen, hvil-

ket fastholdes i resten af indsatsperioden kulminerende med, at der i tre af de fire kvar-

taler i 2017 slet ikke registreres bæltefikseringsepisoder. Der er således med stor stati-

stisk sikkerhed sket en reduktion i anvendelsen af bæltefiksering på projektafsnit 61-63.

Der ses en lignende udvikling for følgeafsnittene i Aabenraa. For disse ligger antallet af

bæltefikseringsepisoder under baselinemedianen i alle kvartaler i indsatsperioden. Også

her har man således med stor statistisk sikkerhed nedbragt anvendelsen af bæltefikse-

ring.

Figur 6: Udvikling i antal bæltefikseringsepisoder, Aabenraa

Der ses ikke nogen udvikling i antallet af patienter der bæltefikseres. Her har antallet på

projektafsnittet i baselineperioden ligget under fem, hvilket det også gør i hele indsatspe-

rioden. På følgeafsnittene ses heller ikke en udvikling i antal patienter, der udsættes for

bæltefiksering. Analyserne af varighed viser ingen udvikling her, hverken på projektafsnit

eller følgeafsnit.



Statistisk sikker reduktion i antal bæltefikseringer på projektafsnit ift. 2014

Statistisk sikker reduktion i antal bæltefikseringer på følgeafsnit ift. 2014

Ingen udvikling i antal bæltefikserede patienter

Ingen udvikling i varighed af bæltefikseringer

Det fremgår af tabel 3 i afsnit 5.2, at der på projektafsnit SL3 og SL5 i Slagelse har væ-

ret en markant udvikling i antallet af bæltefikseringsepisoder. Udviklingen skyldes bl.a.,

at antallet af bæltefikseringer i baselineåret ligger meget højt. Herefter ses et markant

fald i både 2015 og 2016, mens antallet samlet set stiger lidt igen i 2017. Det gennem-

Side 16

snitlige antal indlagte patienter på de to projektafsnit har i 2015 og 2016 været 23 pr.

måned, mens det i 2017 er steget til 41 i gennemsnit pr. måned.

Figur 7 herunder viser seriediagrammet for de to projektafsnit. Baselinemedianen ligger

højt, fordi der registreres mange bæltefikseringsepisoder i de to første kvartaler af 2014.

Kurven falder og ligger i hele indsatsperioden under baselinemedianen. Det betyder, at

der med stor statistisk sikkerhed er sket en reduktion i antallet af bæltefikseringsepiso-

der. Figuren viser, at der ikke er sket samme udvikling for følgeafsnittene, idet kurven

her varierer omkring baselinemedianen.

Figur 7: Udvikling i antal bæltefikseringsepisoder, Slagelse

I forbindelse med flytningen i 2015 er der i Slagelse oprettet en psykiatrisk akutmodta-

gelse, hvor akutte patienter modtages og indlægges i op til to døgn. De fleste patienter

på SL3 og SL5 henvises fra akutmodtagelsen. Patienter kan således have været udsat for

bæltefiksering i akutmodtagelsen, inden de overflyttes til projektafsnittet. Det er en

praksis som afviger fra andre sengeafsnit, hvor patienter modtages direkte på sengeaf-

snittet. Psykiatrisk akutmodtagelse indgår ikke i de følgeafsnit, der kan udtrækkes via

TIP. Derfor indeholder figur 7 ikke bæltefikseringsepisoder, som er foregået i akutmodta-

gelsen. Projektet oplyser, at der har været 36 bæltefikseringsepisoder i akutmodtagelsen

i 2015 og 33 i 2016. I 2017 har der været 12 unikke cpr-numre med bæltefiksering i

akutmodtagelsen, men der er ikke oplysninger om, hvor mange episoder, der har været.

Hvis patienterne blev modtaget direkte på projektafsnittene, ville en del af disse bælte-

fikseringsepisoder formentlig finde sted her i stedet.

Udviklingen ses også i antallet af bæltefikserede patienter på afsnit SL3 og SL5 i Slagel-

se. Her ligger antallet af patienter med bæltefiksering under baselinemedianen fra andet

kvartal 2015 og frem til slutningen af 2017. Det betyder, at der også her er en statistisk

sikker reduktion. På følgeafsnittene ses imidlertid en modsat statistisk sikker udvikling.

Her stiger antallet af bæltefikserede patienter i slutningen af 2015 til et niveau, der ligger

over baselinemedianen. Antallet ligger herefter over baselinemedianen i resten af ind-

satsperioden. Disse modsatrettede udviklinger tyder således på, at patienter med særlig

risiko for bæltefiksering i højere grad end tidligere indlægges på andre afsnit end pro-

jektafsnittene. Analyserne af varigheden af bæltefikseringer viser et lignende mønster.

Også her identificeres en statistisk sikker reduktion i varigheden på projektafsnittene,

mens der ses en statistisk sikker forøgelse af varigheden på følgeafsnittene i samme pe-

riode.



Statistisk sikker reduktion i antal bæltefikseringer på projektafsnit ift. 2014

Ingen udvikling i antal bæltefikseringer på følgeafsnit ift. 2014

Statistisk sikker reduktion i antal bæltefikserede patienter på projektafsnit ift. 2014

Statistisk sikker stigning i antal bæltefikserede patienter på følgeafsnit ift. 2014

Statistisk sikker reduktion i varighed af bæltefikseringer på projektafsnit ift. 2014

Statistisk sikker stigning i varighed af bæltefikseringer på følgeafsnit ift. 2014

Stigning i antal indlagte patienter på projektafsnit i 2017

Side 17

Af tabel 3 i afsnit 5.2 fremgik det, at projektafsnittene 809 og 811 i Glostrup i alt havde

50 bæltefikseringsepisoder i 2014. I det første år af indsatsperioden var tallet halveret,

og i 2016 og 2017 har der været henholdsvis mindre end 5 og ingen bæltefikseringer på

projektafsnittene. De to projektafsnit har tilsammen haft henholdsvis 13, 14 og 22 pati-

enter i gennemsnit i de tre indsatsår. Udviklingen afspejler sig også i seriediagrammet for

Glostrup i figur 8 herunder. Her ses det, at antallet af bæltefikseringer pr. kvartal falder

til et niveau under baselinemedianen i andet kvartal af indsatsperioden. Dette niveau

fastholdes i den resterende del af indsatsperioden. Der er således tale om et statistisk

sikkert fald i antallet af bæltefikseringer på projektafsnittene 809 og 811. Det fremgår

også, at følgeafsnittene i Glostrup også har en statistisk sikker reduktion i antallet af

bæltefikseringer fra baselineår til indsatsperiode.

Der ses en lignende udvikling for projektafsnittene hvad angår antallet af bæltefikserede

patienter i perioden. Her ligger antallet under baselinemedianen fra andet kvartal 2015

og frem til slutningen af indsatsperioden. Udviklingen er således statistisk sikker. Den

samme udvikling forekommer ikke på følgeafsnittene, hvor antallet af bæltefikserede

patienter i indsatsperioden varierer omkring baselinemedianen. Der ses ikke nogen ud-

vikling i varigheden af bæltefikseringer på projektafsnittene i perioden. Derimod sker der

en forøgelse af varigheden af bæltefikseringerne på følgeafsnittene, der kan betragtes

som statistisk sikker.

Figur 8: Udvikling i antal bæltefikseringsepisoder, Glostrup

I løbet af indsatsperioden er Psykiatrisk Center Glostrup og Psykiatrisk Center Hvidovre

fusioneret. I den forbindelse er den psykiatriske skadestue på PC Glostrup lukket, hvilket

betyder, at projektafsnit 809 og 811 herefter modtager færre patienter direkte på farlig-

heds- og behandlingskriterium. Vurderingen er, at det i sig selv har haft en positiv effekt

i forhold til at nedbringe anvendelsen af bæltefikseringer. Der er i forbindelse med fusio-

nen oprettet en psykiatrisk akutmodtagelse, hvor nogle af bæltefikseringsepisoderne i

forbindelse med indlæggelse nu forekommer. Disse ville i højere grad tidligere være fo-

rekommet på projektafsnittene .



Statistisk sikker reduktion i antal bæltefikseringer på projektafsnit ift. 2014

Statistisk sikker reduktion i antal bæltefikseringer på følgeafsnit ift. 2014

Statistisk sikker reduktion i antal bæltefikserede patienter på projektafsnit ift. 2014

Ingen udvikling i antal bæltefikserede patienter på følgeafsnit ift. 2014

Ingen udvikling i varighed af bæltefikseringer på projektafsnit ift. 2014

Statistisk sikker stigning i varighed af bæltefikseringer på følgeafsnit ift. 2014

Stigning i antal indlagte patienter på projektafsnit i 2017

Det har ikke været muligt at indhente præcise tal for omfanget af bæltefikseringsepisoder i den psykiatriske

akutmodtagelse.

Side 18

Tabel 3 i afsnit 5.2 viste en forholdsvis markant udvikling i antallet af bæltefikseringer for

Ballerup. Således gik man fra 85 episoder i baselineåret til henholdsvis 32 og 13 i de to

første indsatsår, hvorefter antallet steg lidt igen til 19 i 2017. I Ballerup er der ikke ud-

valgt enkelte afsnit til projektet. Derimod indgår hele Psykiatrisk Center Ballerup i projek-

tet, og der arbejdes på at nedbringe antallet af bæltefikseringer på alle afsnit. De oven-

nævnte antal bæltefikseringer stammer således også fra hele centret. På PC Ballerup har

der været et stabilt antal indlagte patienter over hele perioden. I gennemsnit har der

været 245 indlagte patienter pr. måned.

Seriediagrammet for PC Ballerup i figur 9 herunder viser den samme positive udvikling.

Antallet af bæltefikseringsepisoder ligger under baselinemedianen i alle kvartaler i ind-

satsperioden. Det betyder, at det med stor statistisk sikkerhed kan siges, at PC Ballerup

har reduceret deres anvendelse af bæltefiksering. Eftersom hele centret indgår som pro-

jektafsnit er der ingen følgeafsnit.

Figur 9: Udvikling i antal bæltefikseringsepisoder, Ballerup

Der ses en lignende udvikling for antallet af bæltefikserede patienter på PC Ballerup i

perioden. Også her ligger antallet under baselinemedianen i hele indsatsperioden, og

udviklingen er dermed statistisk sikker. Der ses ikke nogen udvikling i varigheden af bæl-

tefikseringerne hos PC Ballerup.



Statistisk sikker reduktion i antal bæltefikseringer på centret ift. 2014

Statistisk sikker reduktion i antal bæltefikserede patienter på centret ift. 2014

Ingen udvikling i varighed af bæltefikseringer

De foregående afsnit har vist, at der har været forskellige udviklinger i anvendelsen af

bæltefiksering på de seks projektafsnit. Som det fremgik af afsnit 5.2 er der dog samlet

set sket en forholdsvis stor reduktion i antallet af bæltefikseringer, når udviklingen hos

de seks projektafsnit lægges sammen. I dette afsnit er der fokus på at undersøge, om

arbejdet med at nedbringe anvendelsen af bæltefikseringer har utilsigtede konsekvenser;

dermed besvares evalueringsspørgsmål 2. På den ene side undersøges det, om det fokus

der har været på at reducere omfanget af bæltefikseringer fører til et øget brug af øvrige

tvangsformer. På den anden side undersøges det, om der kan identificeres negative kon-

sekvenser for personalet i forhold til sygefravær, tilfredshed og omfang af vold og trusler.

Figur 10 herunder viser udviklingen i de øvrige tvangsformer beroligende medicin, fast-

holdelser, remme og tvangstilbageholdelser i perioden fra baseline til slutningen af ind-

Side 19

satsperioden samlet for de seks projektafsnit . Seriediagrammet viser, at antallet af

tvangsepisoder med fastholdelser, remme og tvangstilbageholdelser er forholdsvis stabile

i perioden 2014 til 2017. Der ses ikke nogen skift i data på disse tre indikatorer. Derimod

fremgår det, at der sker et fald i antallet af episoder med akut beroligende medicin givet

under tvang i 2016. Analyserne viser da også, at niveauet ligger under medianen for

baselineåret fra første kvartal 2016 til tredje kvartal 2017. Der er derfor med stor stati-

stisk sikkerhed tale om en reel reduktion i antallet af episoder, hvor der er givet akut

beroligende medicin under tvang.

Figur 10: Udvikling i øvrige tvangsformer på tværs af projektafsnit

I forhold til forventet udvikling i øvrige tvangsformer, har der især været udtrykt bekym-

ring for, om et stort fokus på at nedbringe anvendelsen af bæltefikseringer ville føre til et

øget omfang af beroligende medicin eller en øget anvendelse af fastholdelser på projekt-

afsnittene, da det kunne være en måde at håndtere patienter i risiko for bæltefiksering

på. Det synes således ikke at være tilfældet. Det er imidlertid nødvendigt at se på udvik-

lingen på de enkelte projektafsnit, eftersom modsatrettede udviklinger vil kunne udligne

hinanden, når man ser på det samlede billede. I den forbindelse er det især interessant

at se på de projektafsnit, der jf. forrige afsnit har haft en reduktion i antallet af bæltefik-

seringer. Af disse fire ses der ingen udvikling i antal episoder med akut beroligende me-

dicin givet under tvang i Ballerup og Aabenraa, mens der ses et fald heri i Slagelse og

Glostrup. Dertil kommer, at der ikke ses en udvikling i medicinforbruget i Risskov, mens

der ses en stigning i Brønderslev. I forhold til fastholdelser ses der et fald i Slagelse og

ingen udvikling i Aabenraa, Glostrup og Ballerup. Dertil kommer, at der ikke ses en ud-

vikling i antallet af fastholdelser i Risskov og en stigning i Brønderslev.

Ud fra dette, kan det således konkluderes, at en nedbringelse af anvendelsen af bæltefik-

sering på de deltagende projektafsnit ikke fører til et øget omfang af akut beroligende

medicin givet ved tvang eller fastholdelser. Beroligende medicin uden brug af tvang er

imidlertid også forholdsvis udbredt på psykiatriske sengeafsnit. Derfor er det undersøgt,

hvorvidt det er muligt at finde valide data for udviklingen i medicinforbrug, der ikke er

bundet op på tvangsepisoder. Det har imidlertid vist sig vanskeligt, idet der for de fleste

deltagende afsnits vedkommende ikke findes et medicinmonitoreringssystem. Andre ste-

der har man et monitoreringssystem, men uden mulighed for at se specifikt på afsnits-

eller afdelingsniveau. Data fra hospitalsapotekerne om leveret medicin til de deltagende

afsnit rummer også fejlkilder; primært fordi der bestilles en forholdsvis stor mængde

medicin hjem, som ender med ikke at blive anvendt.

I Region Syddanmark er der imidlertid gennemført et studie, som kan supplere oversig-

ten over udviklingen i akut beroligende medicin givet under tvang. I studiet undersøges

det, hvorvidt der er opstået et øget forbrug af antipsykotisk og angstdæmpende medicin

som følge af indsatsen for at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering. Studiet er gen-

nemført på det deltagende projektafsnit 61-63 fra Aabenraa og undersøger udviklingen

Der indberettes formentlig for mange episoder med remme, fordi der indberettes en episode pr. arm/ben.

Der er ikke foretaget datarens af dette. Det betyder, at niveauet for remme sandsynligvis vurderes for højt,

men det påvirker ikke udviklingen.

Side 20

fra 2013 til 2016. I studiet måles udviklingen i medicinforbrug ud fra en gennemgang af

journalmateriale, hvilket betyder, at også det reelle omfang af anvendelsen af beroligen-

de medicin uden tvang måles. Studiets konklusion er, at anvendelsen af bæltefiksering

på de to undersøgte afsnit reduceres i perioden 2013 til 2016, uden at der i samme peri-

ode sker en signifikant udvikling i forbruget af antipsykotisk medicin eller benzodiazepi-

ner . Studiet viser således, at det godt kan lade sig gøre at reducere anvendelsen af

bæltefikseringer uden at øge forbruget af beroligende medicin, og resultaterne under-

bygger det billede, der viser sig ud fra udviklingen i akut beroligende medicin givet under

tvang.

Reduktion i antal bæltefikseringer har ikke ført til øget omfang af akut beroligende me-

dicin eller fastholdelser

Arbejdet med at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering på projektafsnittene kan bety-

de, at medarbejderne her kommer til at befinde sig i konfliktsituationer med patienterne i

længere tid end tidligere, fordi der er øget fokus på at søge deeskalering og nedtrapning

af selv svære konflikter. Derfor er det relevant at undersøge, om den ændrede tilgang til

arbejdet med patienterne belaster personalet så meget, at det fører til et øget sygefra-

vær, fald i medarbejdertilfredshed og/eller et øget omfang af vold og trusler mod perso-

nalet.

Udvikling i sygefravær

De seks deltagende projektafsnit har tilsendt oplysninger om sygefravær for projektperi-

oden, således at det er muligt at følge udviklingen heri. Flere af projektafsnittene har

haft vanskeligt ved at finde tal for projektafsnittet for 2014 på grund af sammenlægning

af afsnit, flytninger eller andet. Det er dog muligt at se udviklingen i perioden fra start

2015 til slut 2017. I den periode har fire af de seks projektafsnit oplevet et fald i syge-

fraværet, mens to projektafsnit har oplevet en stigning. Der er tale om forholdsvis små

ændringer i perioden, både hvad angår fald og stigninger. Det kan dog konstateres, at

arbejdet efter en bæltefri tilgang ikke medfører en stigning i sygefravær, når vi ser på

tværs af de seks deltagende projektafsnit.

Udvikling i medarbejdertilfredshed

Fem af de seks deltagende projektafsnit har tilsendt data over udviklingen i medarbej-

dertilfredshed for perioden. Et af projektafsnittene har ikke sammenlignelige data over

tid på grund af flytning og sammenlægning af afsnit. Der bliver ikke foretaget målinger af

medarbejdertilfredshed hvert år i alle regioner, hvorfor der er forskel på, hvilke år udvik-

lingen kan ses for. To projektafsnit har målinger, hvor baselineåret 2014 kan sammenlig-

nes med 2017. Begge steder ses en stigning i medarbejdertilfredsheden for projektafsnit-

tet. For to projektafsnit er medarbejdertilfredsheden stort set uændret mellem henholds-

vis 2014-2015 og 2016-2017. Et projektafsnit har oplevet et fald i medarbejdertilfreds-

heden mellem 2015 og 2016.

Samlet set er der således ikke noget, der tyder på, at arbejdet med en bæltefri tilgang

medfører et fald i medarbejdertilfredsheden på tværs af de seks deltagende projektafsnit.

Højlund M., Høgh L., Bojesen A. B., Munk-Jørgensen P. and Stenager E. (2018).

Use of

antipsycotics and benzodiazepines in connection to minimising coercion and mechanical

restraint in a general psychiatric ward.

International Journal of Social Psychyatri 1-8.

Sage Publications.

Side 21

Udvikling i omfang af vold og trusler mod personale

Der er tilsendt data om udvikling i arbejdsskader som følge af vold mod personale eller

registreringer af episoder med vold eller trusler mod personalet fra de seks deltagende

projektafsnit.

Hos to af projektafsnittene ses en stigning i omfanget af vold og trusler mod personalet

fra 2014 til 2017. Derudover ses en stigning i omfang af fysisk vold mod personalet fra

2016 til 2017 hos yderligere et af projektafsnittene. Her er der ikke sammenlignelige da-

ta fra 2014 og 2015. Et af projektafsnittene har haft et fald i antal episoder med vold

mod personalet fra 2014 til 2017. Et andet projektafsnit har haft et fald i antal episoder

med vold mod personale fra 2015 til 2017, og yderligere et projektafsnit har haft et fald i

omfang af fysisk vold mod personale fra 2016 til 2017.

Samlet set har tre projektafsnit således haft en stigning i omfang af vold mod personalet

i projektperioden og tre projektafsnit har haft et fald i projektperioden. Der er således

ikke noget, der entydigt peger på, at arbejdet efter en bæltefri tilgang fører til et øget

omfang af vold og trusler mod personalet.



Der ses ikke en stigning i sygefravær på tværs af projektafsnit i perioden

Der ses ikke et fald i medarbejdertilfredshed på tværs af projektafsnit i perioden

Der ses ikke samlet set et øget omfang af vold og trusler mod personale på tværs af

projektafsnit i perioden

Projektafsnittene har i forsøget på at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering indført en

række tiltag, der har direkte betydning for patienterne. Som det vil fremgå i senere afsnit

i denne rapport har flere projektafsnit desuden arbejdet specifikt med at ændre kulturen

på afsnittet og de ansattes tilgang til patienterne som et middel til at nå målet om at

nedbringe anvendelsen af bæltefiksering.

Derfor er det relevant at se på, om der sker noget med patienttilfredsheden på de delta-

gende afsnit i denne periode. Figur 11 herunder viser udviklingen i patienttilfredsheden

samlet for de seks deltagende projektafsnit og for øvrige psykiatriske afsnit på landsplan.

Det er kun muligt at sammenligne baselineperioden med 2015 og 2016, fordi der i 2017

blev foretaget ændringer i spørgsmålsformuleringer og svarkategorier i LUP-Psykiatri.

Det fremgår af figuren, at der er sket en ret markant stigning i andelen af patienter fra

de seks projektafsnit, der har et godt eller virkelig godt samlet indtryk af deres indlæg-

gelse fra baseline til 2016. Andelen er således gået fra 79,6% i 2014 til 92,7% i 2016.

Forskellen er statistisk signifikant. Der ses ikke samme udvikling på landsplan. Derimod

er patienttilfredsheden på de seks projektafsnit gået fra at ligge markant under tilfreds-

heden på landsplan til at ligge over.

Figur 11: Andel patienter som har et virkelig godt eller godt samlet indtryk af sin indlæggelse

* LUP-Psykiatri 2017

https://patientoplevelser.dk/lup/landsdaekkende-undersoegelse-patientoplevelser-lup/lup-psykiatri

Side 22

Denne udvikling tyder altså på, at det at arbejde efter en bæltefri tilgang i dette projekt

har haft en positiv indvirkning på patienternes samlede tilfredshed med deres indlæggel-

se. Denne påvirkning kan ske på flere måder. Der kan være positive effekter af de kon-

krete tiltag og den ændrede måde at tilgå patienterne, det reducerede omfang af bælte-

fikseringer kan også have en betydning i sig selv, og endelig kan man også forestille sig,

at den øgede personalenormering, der har været i projektperioden spiller positivt ind på

patinternes tilfredshed. I afsnit 6.3.5 analyseres patienternes oplevelser yderligere.

Statistisk signifikant stigning i patienttilfredshed på projektafsnit ift. 2014

Alle deltagende projektafsnit har forud for projektet opstillet mål for deres indsats vedrø-

rende udviklingen i bæltefikseringer, øvrige tvangsformer mv. Disse mål fremgår dels af

deres projektbeskrivelser indsendt til Sundhedsstyrelsen og dels af deres lokale indsats-

teorier, som de har udarbejdet i den første fase af projektet. I nogle tilfælde præciserer

projektafsnittene i indsatsteorien deres målsætninger i forhold til de oprindeligt opstille-

de.

På baggrund af resultaterne, som er fremstillet i de foregående afsnit, er det muligt at

afgøre i hvilket omfang projektafsnittene har haft målopnåelse på de mål, de har opstillet

for projektperioden. I tabel 4 herunder er hver enkelt projekts oprindelige målsætning

ved projektstart og status for 2017 vedrørende resultatmålene opgjort. I forlængelse

heraf er det i sidste kolonne angivet, hvorvidt projektet har haft målopnåelse på hver

enkelt målsætning. Som det fremgår, har kun Slagelse og Glostrup nået deres målsæt-

ning i forhold til anvendelsen af bæltefiksering. Derudover er Aabenraa og Ballerup me-

get tæt på at opnå deres målsætning om antal bæltefikseringer ved afslutningen af pro-

jektperioden. I forhold til chancen for at opfylde målsætningen spiller det en stor rolle,

hvordan målsætningen er formuleret. Slagelse, Glostrup og Ballerup er de projektafsnit,

der har haft målopnåelse på flest af deres opstillede målsætninger.

Side 23

Tabel 4: Oversigt målopnåelse

Målsætning

Brønderslev

Antal bæltefikseringer

Antal fastholdelser

Omfang af akut beroligende medicin ved tvang

Patienttilfredshed

Antal arbejdsskader

Sygefravær

Indlæggelsestid

Risskov

Antal bæltefikseringer på P4

Antal bæltefikseringer på hele afdeling P

Antal pt. der bæltefikseres på P4

Antal pt. der bæltefikseres på hele afdeling P

Varighed af bæltefiksering på P4

Varighed af bæltefikseringer på hele afdeling P

Antal fastholdelser

Omfang af akut beroligende medicin ved tvang

Aabenraa

Antal pt. der bæltefikseres

Antal fastholdelser

Omfang af akut beroligende medicin ved tvang

Patienttilfredshed

Medarbejdertilfredshed

Antal arbejdsskader som følge af vold

Slagelse

Antal bæltefikseringer

Antal fastholdelser

Omfang af akut beroligende medicin ved tvang

Glostrup

Antal bæltefikseringer

Antal fastholdelser

Omfang af akut beroligende medicin ved tvang

Medarbejdertilfredshed

Patienttilfredshed og pårørendetilfredshed

Antal utilsigtede hændelser

Antal arbejdsskader

Ballerup

Antal bæltefikseringer

Antal fastholdelser

Omfang af akut beroligende medicin ved tvang

Omfang af vold og trusler mod personale

Antal arbejdsskader

Medarbejdertilfredshed

Patienttilfredshed

Max 10 i 2017

Reduktion eller fastholde niveau

Øget tilfredshed eller fastholde niveau

Nej

Ingen bæltefiksering

Reduktion eller fastholde niveau

Øget tilfredshed

Reduktion

Reduktion med 20% pr. år

Nej

Ingen bæltefiksering på SL3

Reduktion på integrerede afsnit

Reduktion eller fastholde niveau

Ingen bæltefikseringer

Reduktion

Tilfredshed øges

Reduktion

Nej

Ingen bæltefiksering ved afslutning

Reduktion med mindst 30%

Ingen bæltefiksering ved afslutning

Reduktion med mindst 30%

Ingen bæltefiksering ved afslutning

Reduktion

Nej

0 pr. mdr.

<5,8 pr. mdr.

<6,9 pr. mdr.

> 67% tilfredse

Med fravær: < 6 pr. år

Uden fravær: < 10 pr. år

< 20,29 dage pr. år pr. medarbejder

< 10 dage i gennemsnit

Nej

Målopnåelse

Side 24

SPC-analyserne i ovenstående afsnit viste, at der med stor statistisk sikkerhed kan iden-

tificeres en reduktion i antallet af bæltefikseringer på projektafsnittene i Aabenraa, Sla-

gelse, Glostrup og Ballerup, når projektperioden sammenlignes med baselineåret. Der-

imod er der identificeret en statistisk sikker stigning i antallet af bæltefikseringer i Brøn-

derslev. Der er imidlertid forskel på de fire projektafsnit med positiv udvikling. To af af-

snittene er helt eller næsten helt bæltefri. Således har man i Glostrup slet ikke haft bæl-

tefikseringer i de sidste fem kvartaler af projektperioden, mens man i Aabenraa har væ-

ret helt bæltefri i tre af fire kvartaler i 2017. I Ballerup nåede man i 2016 det niveau for

hele centret, som var målsætningen, mens man i 2017 igen ligger lidt over. I Slagelse er

der på trods af den positive udvikling fortsat forholdsvis mange bæltefikseringer på pro-

jektafsnittene. Udviklingen afspejler her, at antallet i baselineåret ligger rigtig højt.

Når man sammenligner udviklingen på de enkelte projektafsnit er det relevant også at se

på forskellen i størrelsen på de deltagende afsnit. Figur 12 herunder viser antallet af bæl-

tefikseringer pr. indlagte patient pr. måned for de tre indsatsår. Her fremgår det, at selv-

om Ballerup ikke er blevet helt bæltefri, så har de set over hele projektperioden ligget

med det laveste antal månedlige bæltefikseringer pr. indlagte patient, fordi de deltager

med hele centret med 245 indlagte patienter i gennemsnit pr. måned. I 2017 har Balle-

rup således 0,07 bæltefikseringer pr. indlagte patient pr. måned. På trods af, at SPC-

diagrammet viste en markant reduktion i antallet af bæltefikseringer på projektafsnittene

i Slagelse, så har de fortsat i 2017 lidt over én bæltefiksering pr. indlagte patient om

måneden. Det er et højere antal end i Brønderslev, hvor der ellers har været en stigning i

antallet af bæltefikseringer. Det skyldes, at der i Slagelse i gennemsnit har været 41 pa-

tienter indlagt på projektafsnittene i 2017, mens der i gennemsnit har været 99 patienter

indlagt på projektafsnittet i Brønderslev.

Figur 12: Antal bæltefikseringer pr. indlagte patient pr. måned

Alt andet lige er det sværere helt at undgå bæltefikseringer jo flere patienter, der indgår,

og derfor er ovenstående nuancer væsentlige, når man ser på tværs af de deltagende

projektafsnits udvikling. Der kan også være forskel på tyngden af de patienter, der er

indlagt på de deltagende projektafsnit, hvilket vil have stor betydning for muligheden for

at blive bæltefri. Der foreligger imidlertid ikke data for dette i denne sammenhæng.

Derudover har afsnit 5 vist, at nedbringelsen i anvendelsen af bæltefiksering ikke fører til

en stigning i de øvrige tvangsformer, akut beroligende medicin, fastholdelser, remme

eller tvangstilbageholdelser. Der er heller ikke noget der tyder på, at en reduktion i an-

vendelsen af bæltefiksering fører til mere sygefravær, flere voldsepisoder mod personalet

eller lavere medarbejdertilfredshed. Derimod ses en statistisk signifikant stigning i pati-

enttilfredsheden på de seks projektafsnit fra baseline til 2016.

Side 25

I de foregående afsnit har der været fokus på de resultater, som projektafsnittene har

opnået i løbet af projektperioden. I dette afsnit rettes fokus i stedet mod indsatssiden af

projektafsnittenes samlede forløb. Det vil sige mod en kortlægning af, hvilke indsatser de

enkelte projektafsnit har anvendt for at arbejde i retning af at blive bæltefri, herunder

også en analyse af, hvilke elementer af den samlede indsats, der især er fundet virksom.

De følgende underafsnit besvarer således evalueringsspørgsmålene 3-6.

Første skridt i retning af at kunne vurdere, hvorvidt indsatserne har haft den forventede

virkning, samt hvilke elementer af indsatsen, der især har været virksom og hvordan, er,

at undersøge om indsatserne er implementeret som beskrevet i indsatsteoriens imple-

menteringsmodel. Som beskrevet i afsnit 3 består indsatsteorien af en implementerings-

model på den ene side og en forandringsteori på den anden side. Som nævnt er denne

sondring afgørende for evalueringsmæssigt at kunne skelne mellem "implementerings-

fejl" og "teorifejl". I dette afsnit er der således fokus på, hvorvidt de enkelte projektafsnit

har implementeret deres indsats som beskrevet i deres implementeringsmodel, og der er

således fokus på at besvare evalueringsspørgsmål 3.

De deltagende projektafsnit har alle planlagt og struktureret deres indsatser, og dermed

deres implementeringsmodel, efter de seks kernestrategier, som bygger på Kevin Ann

Huckshorns forskning i, hvad der bidrager til reduktion af fysisk tvangsanvendelse

. Ud

fra omfattende litteraturstudier og dialoger med eksperter har Huckshorn identificeret

følgende seks kernestrategier, der alle betegnes som væsentlige i arbejdet med at be-

grænse anvendelsen af fysiske tvangsforanstaltninger i psykiatrien:

Ledelse med henblik på organisationsændringer

Anvendelse af data til informationsbaseret praksis

Kompetenceudvikling af personale

Anvendelse af forebyggelsesværktøjer

Patientinddragelse

Debriefing

Bilag 1 indeholder oversigter over hver enkelt projekts samlede indsats i arbejdet for at

blive bæltefri i løbet af projektperioden. Oversigterne er struktureret efter de seks kerne-

strategier, og det fremgår, at alle projektafsnittene har arbejdet med indsatser inden for

alle kernestrategierne.

De seks deltagende projektafsnit har ikke været forpligtet af at skulle implementere og

afprøve bestemte indsatser. Projektafsnittene har ved projektstart udarbejdet en indsats-

teori, hvori det er beskrevet, hvilke indsatser de forventede at implementere og anvende

i forsøget på at blive bæltefri i løbet af projektperioden. Midtvejs i projektperioden er

indsatsteorierne justeret i dialog mellem evaluator og det enkelte projektafsnit på bag-

grund af de foreløbige erfaringer med indsatserne. Det er således muligt ud fra de juste-

rede indsatsteorier at vurdere hver enkelt projektafsnits målopnåelse i forhold til imple-

menteringsindsatsen.

Ledelse med henblik på organisationsændringer

På N6 i Brønderslev har man bl.a. haft fokus på at implementere et stærkt løbende sam-

arbejde mellem ledelsen og personalet. N6 har indsendt dokumentation, der viser, at der

løbende i projektperioden er afholdt henholdsvis styregruppe-, projektgruppe- og perso-

nalemøder med deltagelse af både personale og ledelse. Styregruppen har haft deltagel-

se af sygefaglig vicedirektør, repræsentanter fra klinikledelsen, Kontorchef fra HR og

Huckshorn, Kevin Ann: "Et overblik over seks kernestrategier til reduktion af fysiske tvangsforanstaltninger"

(2006), National Association of State Mental Health Program Directors. Oversat af oversygeplejerske Jesper

Bak.

Side 26

Kvalitetsafdelingen samt projektleder fra tidligere gennembrudsprojekt. Projektgruppen

har bestået af Specialeansvarlig overlæge på afsnit N6, en psykolog, souschef for afsnits-

ledende sygeplejersker og repræsentanter fra plejegruppen. Projektgruppen refererer til

styregruppen og har haft ansvaret for at igangsætte og koordinere aktiviteter samt syn-

liggøre resultater for øvrige medarbejdere i N6. Den daglige ledelse af projektet har væ-

ret varetaget af speciallægeansvarlig overlæge og afsnitsledende sygeplejerske på afsnit

N6. Dokumentationen har desuden vist, at der er udviklet ledelsesinformation og kvali-

tetsdokumentation vedrørende projektet, samt at dette har været afrapporteret i må-

nedsrapporter. Det er ikke lykkedes at ansætte en fast psykolog på afsnittet til at vare-

tage supervision og kompetenceudvikling. Dette har i stedet været varetaget af ledende

psykolog i Klinik Psykiatri Nord.

Anvendelse af data

Dokumentation fra N6 viser også, at de forventede aktiviteter vedrørende anvendelse af

data til informationsbaseret praksis er implementeret. Aktuelle tvangsdata er i projektpe-

rioden opgjort i månedsrapporter, som løbende har været tilgængeligt for personalet på

projektafsnittet, ligesom de er drøftet på personalemøder. Derudover har man på N6

arbejdet med data i forbindelse med analyser af de enkelte bæltefikseringsepisoder.

Kompetenceudvikling

Personalet på afsnit N6 har gennemført kurser inden for mentaliseringsbaseret miljøtera-

pi, konflikthåndtering og deeskalering, samt kommunikation og medarbejderkultur. Der-

udover har medarbejderne gennemført kompetenceudvikling inden for tidlig opsporing og

triggerfaktorer, psykopatologi og dynamisk skærmning gennem løbende sidemandsoplæ-

ring.

Forebyggelsesværktøjer

På afsnit N6 har man opstillet syv konkrete forebyggelsesværktøjer, som man har haft til

hensigt at implementere og anvende i løbet af projektperioden. Dokumentationen fra

afsnit N6 viser, at andelen af vagtskifter, hvor der er afholdt en kort sikkerhedsbriefing

ligger på 100% i størstedelen af projektperioden. Det fremgår af dokumentationen, at ca.

40% af patienterne i projektperioden har fået foretaget systematisk risikovurdering, hvil-

ket ligger under den målsætning N6 har opstillet. Tjeklisten for de første 24 timer inde-

holder bl.a. BVC , selvmordsrisikovurdering, triggerskema og skema til bevarelse af

selvkontrol. Ca. 70% har patienterne har i projektperioden fået foretaget henholdsvis

dokumenteret BVC og selvmordsrisikovurdering, og andelen af patienter med dokumen-

teret triggerskema og skema til bevarelse af selvkontrol ligger på ca. 37%. Begge dele

ligger lidt under målsætningen for afsnittet. Hovedparten af bæltefikseringerne i projekt-

perioden er gennemgået ved eksternt tværfagligt team. I den sidste del af perioden er

alle episoder gennemgået. I projektperioden har der i øget omfang været en tilgængelig

miljøperson i afsnittet. Der er udarbejdet en fast ugeplan for aktiviteter, som opdateres

fra uge til uge. Endelig er morgenmøder blevet en fast arbejdsgang på afsnit N6.

Patientinddragelse

I indsatsteorien for N6 er der angivet tre indsatser vedrørende patientinddragelse. Afsnit-

tet har oprettet en åben pårørendegruppe for pårørende i den akutte fase. Der er tale om

ugentlige møder. Det er dog uklart i hvilket omfang de pårørende har gjort brug af dette

tilbud. Derudover inddrager tjeklisten til de første 24 timer patienten i form af drøftelse

af strategi for mestring og forhåndstilkendegivelse. Disse to elementer er delvist imple-

menteret. Endelig har man på N6 ønsket at implementere eftersamtaler til patienter, som

har været udsat for tvang. Optællinger viser, at eftersamtaler har været afholdt i ca.

halvdelen af tvangstilfældene.

Debriefing

Afsnit N6 har implementeret faste debriefingmøder på afsnittet. Disse afholdes løbende

http://www.riskassessment.no/

Side 27

ved alvorlige traumatiske hændelser. Syv ansvarshavende sygeplejersker har gennem-

ført kompetenceudvikling i debriefing.



Projektafsnittet har arbejdet med alle seks kernestrategier

Projektafsnittet har implementeret deres samlede indsats som beskrevet i deres im-

plementeringsmodel

Ledelse med henblik på organisationsændringer

På afsnit P4 i Risskov har man i forhold til den første kernestrategi haft fokus på at pro-

jektet løbende drøftes på tværfaglige møder, at oprette team med fokus på særlig ind-

sats og på at holde en fast struktur for løbende supervision. Den fremsendte dokumenta-

tion fra afsnit P4 viser, at projekt bæltefrit afsnit, herunder indsatser og kritiske situatio-

ner, drøftes på personalemøder, der afholdes en gang om måneden, og som har delta-

gelse af tværfaglige medarbejdergrupper samt ledelsen. Derudover afholdes der tre

ugentlige møder med fokus på review, deeskalering og fagligt forum. Der er oprettet et

team, som har fokus på at igangsætte særlig indsats for de patienter, det er relevant for.

Endelig viser dokumentationen, at der afholdes faste supervisionsseancer for personalet

på afsnit P4 to gange om måneden.

Anvendelse af data

Dokumentationen fra afsnit P4 viser også, at deres forventede aktiviteter i forhold til at

understøtte anvendelsen af data på afsnittet er implementeret. De igangværende indsat-

ser monitoreres og resultater herfra hænges løbende op i afsnittets konferencerum sam-

men med grafer over afsnittets tvangstal. På afsnittets personalekontor hænger der en

synlig årskalender, hvorpå det løbende noteres, når der har været bæltefikseringer.

Sammen med denne hænger en tavle, hvor antallet af bæltefri dage dagligt opdateres.

Derudover udfyldes et skema for hver bæltefikseringsepisode, og dette danner grundlag

for en fælles analyse af episoden på den daglige morgenkonference.

Kompetenceudvikling

Personalet på afsnit P4 har gennemgået kompetenceudvikling i forskellige former. Rele-

vante medarbejdere har gennemført kurser i APG , NADA , konflikthåndtering, Sensory

Profile og kognitiv terapi. Derudover har der været gennemført et uddannelsesforløb i

dobbeltdiagnose for personalet på P4, ligesom en række medarbejdere har deltaget i en

temadag om Safewards . Det har ført til nedsættelsen af en særlig intern Safewards-

gruppe med ansvar for at implementere og vedligeholde interventionerne fra Safewards.

Ud over disse konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter, skabes der på P4 kompetence-

udvikling i medarbejdergruppen via strukturerede ugentlige drøftelser i refleksionsforum

og fagligt forum, samt i forbindelse med review.

Forebyggelsesværktøjer

På afsnit P4 har man opstillet en række konkrete forebyggelsesværktøjer, som det har

været hensigten at implementere og anvende i projektperioden. Alle patienter på afsnit-

tet får ved indlæggelsen 24 timers Tidlig Indsats. Udvalgte patienter overgår derefter til

Særlig Indsats, som fortsætter under resten af deres indlæggelse. I 2017 er det indført,

at der laves forhåndstilkendegivelser ved alle indlæggelser. I forbindelse med indlæggel-

sen udarbejder personalet i samarbejde med patienten og pårørende en behandlingsplan,

som også indeholder en akut medicinplan. Ved indlæggelsen udarbejdes der desuden en

mestringsanalyse af den enkelte patient, enten i samarbejde med patienten eller ud fra

https://www.konflikthaandtering.dk/apg/

http://nada-danmark.dk/

https://rm.plan2learn.dk/Kursusvalg.aspx?id=15180

http://www.safewards.net/da/

Side 28

journalmateriale, samarbejdsparter og pårørende. Mestringsanalysen munder ud i et me-

stringsskema, som hænges op på sengestuen og indføres i patientens handlingsplan. Der

er ansat en fast aktivitetsmedarbejder på P4, som står for faste målrettede aktiviteter

med patienterne. Aktiviteterne følger et fast skema, men er også udarbejdet efter en

vurdering af den enkelte patients behov. NADA-behandling og Cocoonstole anvendes ef-

ter behov på afsnittet. Derudover anvendes interventioner fra Safewards, ligesom struk-

turerede analyser af bæltefikseringsepisoder gennemføres tværfagligt med henblik på

fælles læring på afsnittet.

Patientinddragelse

I indsatsteorien for afsnit P4 er der angivet tre indsatser i forhold til patientinddragelse.

Der er ansat en brugermedarbejder på afsnittet. Brugermedarbejderen indgår i det gene-

relle projektarbejde omkring indsatsen for at blive bæltefri og deltager dermed også i de

daglige møder. Som en del af Tidlig Indsats inviteres pårørende til at deltage i lægesam-

tale med henblik på udarbejdelse af behandlingsplan for patienten. Derudover tilbydes

fællesdokumentation sammen med patienten i dag- og aftenvagter, ligesom patienterne

deltager i afsnittets morgen- og aftenmøder.

Debriefing

Der er implementeret faste review-møder på afsnittet, som samler op på alle tvangsepi-

soder. Derudover arrangerer ledelsen ved udvalgte tvangsepisoder debriefing for hele

alarmholdet med deltagelse af ekstern psykolog. Derudover arbejdes der med case-

supervision efter behov på afsnittet.



Projektafsnittet har arbejdet med alle seks kernestrategier

Projektafsnittet har implementeret deres samlede indsats som beskrevet i deres im-

plementeringsmodel

Ledelse med henblik på organisationsændringer

På afsnit 61-63 i Aabenraa har man i forhold til den første kernestrategi nedsat en styre-

gruppe for projektet, hvor der er deltagelse af afdelingens ledelsesgruppe. Der er i en

lokal partnerskabsaftale opstillet mål og plan for afskaffelse af bæltefiksering. Der er ef-

terfølgende løbende arbejdet med disse mål og planer i projektgruppen. Der er etableret

samarbejde med lokalpsykiatri, misbrugscenter, socialpsykiatri, politi og retspsykiatri

med henblik på at understøtte arbejdet med en bæltefri tilgang. Derudover er der ansat

en fast psykolog på afsnit 61-63, ligesom der også i projektperioden er etableret nye

fysiske rammer for afsnittet.

Anvendelse af data

Dokumentationen fra afsnit 61-63 viser også, at opdaterede tvangsdata løbende er til-

gængelige for personalet, da de både er tilgængelige online og gennemgås på månedlige

personalemøder og på det månedlige møde i arbejdsgruppen for projektet. Data anven-

des også i det daglige i forbindelse med udfyldelsen af et skema til analyse af hver enkelt

bæltefikseringsepisode. Disse analyseres af leder og medarbejdere.

Kompetenceudvikling

Personalet på afsnit 61-63 har deltaget i flere former for kompetenceudvikling i forbin-

delse med projektet. Alle ansatte på afsnit 61-63 har deltaget i uddannelsesdage inden

for:



Introduktion projekt bæltefri afsnit + relationsbehandling

Aggression Profile Guideline + Sanseintegration

Safewards

FRAM analyse + forebyggelseskultur

Modtageprocedurer + Brøset Violence Screening

Side 29



Akut indlagte traumatiserede asylansøgere + Trauma Informed Care

Behandling af personlighedsforstyrrelse og forebyggelse af tvang

Deeskaleringsstrategier

Derudover tilbydes alle medarbejdere på afsnittet kompetenceudvikling inden for miljøte-

rapi, behandling og recovery af misbrugere, fysisk aktivitetskonsulentuddannelse, klinisk

etisk refleksion og simulationstræning.

Forebyggelsesværktøjer

På afsnit 61-63 har man opstillet en række konkrete forebyggelsesværktøjer, som man

har haft til hensigt at implementere med henblik på at nedbringe anvendelsen af bælte-

fikseringer. Der er indført en fast struktureret modtageprocedure, hvor der udarbejdes en

medicinplan og en miljøterapeutisk plan, ligesom der tages stilling til patientens behov

for støtte og en evt. sikkerhedsplan for patienter med behov for særlig støtte. I forlæn-

gelse heraf er der også indført en fast udskrivelsesprocedure, som betyder, at patienter-

ne først slippes af afsnittet, når der er relevant opfølgning og støtte på plads. Der er også

indført daglige fysiske aktiviteter for patienterne på afsnit 61-63, ligesom interventioner-

ne fra Safewards er implementeret. Der udarbejdes APG-profiler på særlige indsatspati-

enter, og der er desuden opstillet Cetrea-skærme og indført en fast politik om åbne døre

i afsnittet. Endelig anvendes strukturerede analyser af de enkelte bæltefikseringsepisoder

som redskab til at forebygge yderligere bæltefiksering.

Patientinddragelse

På afsnit 61-63 har man indført flere indsatser med henblik på øget patientinddragelse.

Forhåndstilkendegivelser er en del af modtageproceduren. Derudover inddrages patien-

terne løbende i et samarbejde omkring forebyggelse af tvang samt det at skabe et trygt

og godt miljø. Derudover tilbydes patienterne diagnosespecifik psykoedukation i form af

et gruppetilbud under og efter indlæggelse.

Debriefing

Der gennemføres eftersamtaler med patienter, som har været udsat for tvang.



Projektafsnittet har arbejdet med alle seks kernestrategier

Projektafsnittet har implementeret deres samlede indsats som beskrevet i deres im-

plementeringsmodel

Ledelse med henblik på organisationsændringer

På afsnit SL3 og SL5 i Slagelse har man i forbindelse med arbejdet med den første ker-

nestrategi nedsat en styregruppe for projekt bæltefrit afsnit, hvor der ud over ledelse og

medarbejdere har været deltagelse af en ansat med brugerbaggrund samt repræsentan-

ter for pårørende. Der afholdes løbende personalemøder, hvor der er fokus på projektet

og fremdriften heri. Derudover har man på SL3 og SL5 ansat en kognitiv medarbejder,

en koordinator og en forløbsansvarlig, alle med henblik på at skabe de rette organisatori-

ske forudsætninger for at arbejde i retning af at blive bæltefrit afsnit.

Anvendelse af data

Dokumentationen fra SL3 og SL5 viser, at de forventede indsatser i forhold til anvendelse

af data er implementeret. Således anvendes data i forbindelse med strukturerede analy-

ser af de enkelte bæltefikseringsepisoder. Analyserne gennemgås på månedlige møder.

Data vedrørende tvangstal samles på forbedringstavler. På afsnitsniveau afholdes der

med udgangspunkt heri tværfaglige tavlemøder hver uge. Derudover anvendes data fra

BVC-screeninger løbende i tværfaglige møder mv.

https://www.researchgate.net/publication/321938114_Trauma_Informed_Care_-

_naeste_skridt_mod_en_positiv_psykiatrikultur_der_forebygger_tvang

Side 30

Kompetenceudvikling

Medarbejderne på SL3 og SL5 har gennemgået kompetenceudvikling inden for en række

områder. Alle medarbejdere på de to afsnit har deltaget i undervisning i den kognitive

metode og i deeskalering. Medarbejderne modtager desuden kompetencekort, der be-

skriver deres kompetencer i forhold til deeskalering.

Forebyggelsesværktøjer

Afsnit SL3 og SL5 har opstillet en række konkrete forebyggelsesværktøjer, som skal bi-

drage til at nå målet om at arbejde bæltefrit. Afsnittene har indført Patientens Team,

hvor alle patienter ved indlæggelsen tilknyttes et fast team. Den enkelte patient spiller

selv en aktiv rolle i sit team og inddrages i arbejdstilrettelæggelsen. Alle patienter scores

efter BVC i hver vagt. Scoren er et hjælperedskab for personalet til at vurdere patientens

aktuelle sindstilstand. Der anvendes SOAS-R ved særligt udadreagerende patienter.

Afsnittene har en særlig tovholder, som følger udviklingen og er opmærksom på særlige

mønstre. Resultater drøftes på personalemøde, hvis det er aktuelt. SOAS-R kan dermed

være et hjælperedskab i forhold til at ændre medicin, planlægge kontakt med den enkel-

te patient mv. Med ansættelsen af aktivitetsmedarbejdere har man på de to afsnit øget

fokus på fysisk aktivitet som en integreret del af behandlingsforløbet. Aktiviteterne fore-

går både i form af fælles aktiviteter og ud fra individuelle aktivitetsplaner. Hver enkelt

bæltefikseringsepisode analyseres og gennemgås via review med deltagelse af de med-

arbejdere, der har været involveret. Der samles op på hændelserne via tværfaglige re-

view, hvor der er fokus på at uddrage læring i forhold til fremtidig forebyggelse af bælte-

fiksering. Derudover har man på de to afsnit indført Kon-Tiki , som er et koncept til at

sikre flow og sammenhæng i det enkelte patientforløb både i forhold til interne og eks-

terne samarbejdsparter. Derudover har man indført onsdagscafé med deltagelse af en

præst, hvor patienterne kan få en pause fra at være patient, og Cocoonstole som patien-

terne kan benytte til afskærmning. Endelig har det været hensigten at indføre stillerum

med beroligende redskaber og musik. I forbindelse med flytningen til Slagelse har tekni-

ske udfordringer betydet, at stillerum endnu ikke er taget i anvendelse.

Patientinddragelse

Der er indført forskellige tiltag på afsnit SL3 og SL5 med henblik på at øge patientinddra-

gelsen. Der er ansat en medarbejder med brugerbaggrund, som bl.a. deltager i projek-

tets styregruppe. I styregruppen har man også inkluderet repræsentanter for pårørende.

Derudover bliver patienterne i øget omfang inddraget i det daglige og i planlægningen af

deres forløb via Patientens Team.

Debriefing

Der arbejdes systematisk med både debriefing og eftersamtaler efter hver bæltefikse-

ringsepisode.



Projektafsnittet har arbejdet med alle seks kernestrategier

Projektafsnittet har implementeret deres samlede indsats som beskrevet i deres im-

plementeringsmodel

Ledelse med henblik på organisationsændringer

På afsnit 809/811 i Glostrup har man indført en række tiltag i forhold til den første ker-

nestrategi. Der er først og fremmest tale om faste møderækker på forskelligt niveau,

hvor projektet er på dagsordenen og dermed løbende drøftes. Der er nedsat en styre-

gruppe, som holder møder hvert halve år, en arbejdsgruppe med månedlige møder og en

projektgruppe, som holder ugentlige møder. Derover holder man ugentlige tavlemøder

https://www.researchgate.net/publication/242677728_The_staff_observation_aggression_scale-

revised_SOAS-R

https://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/uddannelse-udvikling-og-

arbejdsmiljo/udvikling/konsulentydelser/ledelsesudvikling/lederudviklingsprogram/kon-tiki/

Side 31

på afsnittene ud fra LEAN med fokus på forbedringskultur. Centerledelsen deltager ad

hoc i alle disse mødefora. Derudover har man ansat recovery-mentorer og en musiktera-

peut.

Anvendelse af data

Data om status på bæltefiksering er løbende tilgængeligt for personalet på de to projekt-

afsnit. Hver uge sendes en mailopdatering vedrørende bæltefiksering og sygefravær til

alle medarbejdere og ledelsen på afsnit 809 og 811. Der foretages registrering og audit

af kriseplaner hver måned, og disse, samt behandlingsplaner, drøftes løbende på tavle-

møder i afsnittene. Derudover monitoreres den indledende sygeplejevurdering af patien-

terne løbende i forbindelse med den daglige tavlegennemgang.

Kompetenceudvikling

På afsnit 809 og 811 er der gennemført forskellige former for kompetenceudvikling af

medarbejderne. Alle medarbejdere har gennemført et tredages kursus i fysisk interventi-

on og deeskalering. Der er udpeget nøglemedarbejdere på afsnittene, som gennem ud-

dannelse har opnået særlig viden om misbrug og dobbeltdiagnoser. Der er indført under-

visning i Dialektisk Adfærds Terapi for alle medarbejdere på de to projektafsnit i form af

ugentlig undervisning samt en række temadage. Undervisningen har imidlertid ikke kun-

net gennemføres tilstrækkeligt i 2017 pga. samtidig implementering af Sundhedsplatfor-

men. Endelig pågår der løbende kompetenceudvikling af personalet via ugentlige kliniske

konferencer og ugentlige møder i faglige fora.

Forebyggelsesværktøjer

Der er indført en række konkrete forebyggelsesværktøjer på afsnit 809 og 811 med hen-

blik på at blive bæltefri. Der er opnormeret med fysioterapeuter, ergoterapeuter og akti-

vitetsmedarbejdere i alle vagter, hvilket betyder, at man har kunnet indføre mere fysisk

aktivitet for patienterne. Der er oprettet en åben samtalegruppe, som patienterne har

mulighed for at benytte sig af på ugentlig basis. Der er indført et sanserum, som patien-

terne kan benytte med henblik på at opnå ro og mindske egen arousal. Der foretages

analyse og struktureret gennemgang af hver enkelt bæltefikseringsepisode. Der arbejdes

delvist med kriseplaner som redskab, implementeringen har dog på dette punkt været

udfordret af fusionen mellem de to afdelinger i projektperioden.

Patientinddragelse

Flere tiltag er indført med henblik på at øge patientinddragelsen på afsnit 809 og 811.

Der er ansat en medarbejder med brugerbaggrund som recovery-mentor for patienterne.

Derudover inddrages patienterne som en central part i forbindelse med deres egen be-

handlingsplan, kriseplan og udskrivningsaftale, ligesom der afholdes løbende patientmø-

der samt morgen- og aftenmøder med patienten. Endelig deltager patienter i second opi-

nion møder.

Debriefing

Der afholdes second opinion møder mellem plejepersonale, læger og patienter efter hver

bæltefikseringsepisode med henblik på udvikling af den daglige praksis gennem fælles

refleksion og inddragelse af patientperspektiv.



Projektafsnittet har arbejdet med alle seks kernestrategier

Projektafsnittet har implementeret deres samlede indsats som beskrevet i deres im-

plementeringsmodel

Ledelse med henblik på organisationsændringer

I Ballerup har man i forhold til den første kernestrategi haft fokus på at nedsætte de ret-

te organer og sikre den rette mødeaktivitet heri. Der er nedsat henholdsvis en styregrup-

https://vidensportal.dk/temaer/selvskadende-adfaerd/dialektisk-adfaerdsterapi

Side 32

pe og en arbejdsgruppe i forbindelse med projekt bæltefrit center. Styregruppen afholder

kvartalsvise møder og projektgruppen afholder møder 15-18 gange årligt. Med disse mø-

defora er der fokus på at visionen om et bæltefrit center deles af alle ledere og medar-

bejdere.

Anvendelse af data

Data anvendes på flere forskellige måder i Ballerup. Der sendes opdaterede oversigter

over anvendt tvang hver måned til afsnitsledelserne. Der laves oversigter, som hele tiden

er tilgængelige på centerledelsens målstyringstavler. Oversigterne anvendes desuden og

drøftes løbende på de afholdte møder. Endelig anvendes data i forbindelse med struktu-

rerede analyser af hver enkelt bæltefikseringsepisode.

Kompetenceudvikling

Der har været fokus på at medarbejderne på PC Ballerup gennemfører en tværfaglig

kognitiv uddannelse. Alle relevante medarbejdere har gennemført eller påbegyndt ud-

dannelsen, som består af 8 moduler og supervision. Ved projektstart var målet at gen-

nemføre 19 hold på tværfaglig kognitiv uddannelse. Der har i alt været gennemført 21

hold. PC Ballerup har også udvalgt aktivitetskonsulentuddannelsen som en central kom-

petenceudviklingsaktivitet. I alt har 12 medarbejdere gennemført uddannelsen.

Forebyggelsesværktøjer

Der er indført flere konkrete forebyggelsesredskaber på PC Ballerup i projektperioden.

Centret har etableret et interventionsteam, som kan tilkaldes i forbindelse med særligt

opkørte situationer, der er vanskelige at deeskalere. Interventionsteamet yder faglig kol-

legial sparring, og hvis det vurderes formålstjenestelig, kan teamet overtage patientkon-

takten i det aktuelle tilfælde. Der er også indført differentieret visitation, hvor man forsø-

ger at matche patienten med kompetencer på de forskellige afdelinger. Der ses på fysi-

ske rammer, kompetencer og erfaringer med forskellige patientgrupper. Der udarbejdes i

samarbejde med patienten individuelle samarbejdsaftaler, hvori der peges på, hvad der

konkret kan hjælpe i forhold til at undgå opkørte situationer. Der er indført flere fysiske

aktiviteter for patienterne i centret som følge af uddannede aktivitetskonsulenter. Der er

etableret sanserum, som alle patienter introduceres til. Sanserummet kan indgå i den

enkelte patients samarbejdsaftale, men det kan også anvendes ad hoc af patienter efter

aftale med personale. Endelig foretages der strukturerede analyser af hver bæltefiksering

med henblik på læring i forhold til fremtidig forebyggelse.

Patientinddragelse

På PC Ballerup er der ansat medarbejdere med brugerbaggrund. Disse indgår i projekt-

gruppen og har bl.a. også medvirket til udviklingen af Interventionsteamet. Derudover

arbejder man løbende med patientinddragelse bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af

samarbejdsaftaler.

Debriefing

På PC Ballerup blev der inden projektstart arbejdet systematisk med debriefing efter

tvangsepisoder. Dette arbejde er fortsat under projektperioden.



Projektafsnittet har arbejdet med alle seks kernestrategier

Projektafsnittet har implementeret deres samlede indsats som beskrevet i deres im-

plementeringsmodel

Som nævnt indledningsvist er det en forudsætning for at kunne vurdere, hvorvidt indsat-

serne har haft den forventede virkning, at det i første omgang undersøges, i hvilket om-

fang de planlagte indsatser er implementeret.

Dette afsnit har vist, at den samlede indsats for at nedbringe anvendelsen af bæltefikse-

ring overordnet set er implementeret i overensstemmelse med de respektive implemen-

teringsmodeller hos de seks deltagende projektafsnit. Billedet bekræftes af de indlevere-

de statusrapporter, hvori projektafsnittene, med enkelte specifikke undtagelser hos et

enkelt afsnit, har angivet, at alle forebyggende tiltag fra den godkendte projektbeskrivel-

se er iværksat på afsnittet.

Side 33

De seks projektafsnit har således arbejdet med målsætningen om at nedbringe anven-

delsen af bæltefiksering ved at implementere de tiltag, der er angivet i implemente-

ringsmodellen i deres indsatsteorier, dog med enkelte undtagelser. Samlet set har pro-

jektafsnittene i bred forstand haft målopnåelse, hvad angår implementeringen af de for-

ventede virksomme indsatser, og de implementerede indsatser dækker hos alle projekt-

afsnit de seks kernestrategier. Afsnit 5 viste, at ikke alle projektafsnit har haft en reduk-

tion i anvendelsen af bæltefiksering. Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at det ikke

skyldes en manglende implementering af den planlagte indsats.

I de følgende afsnit vil der være fokus på, i hvilken grad projektafsnittene har fundet

arbejdet med hver af de seks kernestrategier relevante, og hvilke elementer i de imple-

menterede indsatser, der især vurderes at have været virksomme i forhold til at nedbrin-

ge anvendelsen af bæltefiksering.

Som nævnt i forrige afsnit har alle seks projektafsnit struktureret deres samlede indsats

efter Huckshorns seks kernestrategier, ligesom det også fremgik, at alle projektafsnittene

har opfyldt deres målsætninger i forhold til de indsatser, de forventede at implementere

inden for hver enkelt kernestrategi. Der er således arbejdet med alle kernestrategier på

alle seks deltagende projektafsnit.

I dette afsnit vil fokus i stedet være på fordelingen af projektafsnittenes samlede indsats

mellem de seks kernestrategier; dvs. på at undersøge, hvordan projektafsnittene har

vægtet arbejdet mellem de seks kernestrategier. I forlængelse heraf ses på projektaf-

snittenes vurdering af, i hvilken grad arbejdet med den enkelte kernestrategi opleves

som relevant og virksom i forhold til at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering. Der er

således fokus på at besvare evalueringsspørgsmål 4 og 5.

I den afsluttende fase af projektperioden er der gennemført en spørgeskemaundersøgel-

se, hvor der bl.a. har været fokus på at undersøge i hvilken grad projektafsnittene har

arbejdet konkret med de enkelte kernestrategier, samt på at indfange faglige vurderinger

af, hvad der især har været virksomt i forhold til at nedbringe anvendelsen af bæltefikse-

ringer. Undersøgelsen er foretaget blandt alle medarbejdere, der har arbejdet på de del-

tagende projektafsnit i projektperioden. I det følgende opdeles svarene i to grupper; den

gruppe af medarbejdere på afsnittene, som også har haft en tilknytning til projektarbej-

det omkring forsøget på at blive bæltefri, og gruppen af øvrige medarbejdere.

Tabel 5 herunder viser resultatet fra spørgeskemaundersøgelsen blandt de medarbejde-

re, der har haft tilknytning til projektet på de bæltefrie afsnit. I spørgeskemaundersøgel-

sen er medarbejderne bl.a. blevet spurgt til, i hvilken grad de har arbejdet med den en-

kelte kernestrategi med henblik på at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering. Resulta-

tet i tabel 4 viser, hvordan den samlede indsats for at blive bæltefri har fordelt sig på

kernestrategierne på tværs af projektafsnittene. Det fremgår, at projektafsnittene især

har arbejdet med konkrete forebyggelsesmetoder, understøttende ledelse og kompeten-

ceudvikling. Der er også i vid udstrækning arbejdet med anvendelse af data og debrie-

fing, mens patientinddragelse ser ud til at være den kernestrategi, der er blevet arbejdet

mindst med i projektperioden. De fulde besvarelser på spørgsmålene fremgår af bilag 3.

Her fremgår det også, at der kun i meget få tilfælde er svaret

i mindre grad

eller

slet ikke

til disse spørgsmål.

Tabel 5: I hvilken grad har I arbejdet med det enkelte fokusområde med henblik på at nedbringe

anvendelsen af bæltefiksering?

Kernestrategi

1. Ledelse

2. Anvendelse af data

3. Kompetenceudvikling

4. Forebyggelsesmetoder

5. Patientinddragelse

6. Debriefing

I meget høj grad / i høj grad

95%

90%

95%

100%

63%

90%

Medarbejdere tilknyttet projekt bæltefri på tværs af alle projektafsnit. N = 19

Side 34

Dette resultat siger imidlertid ikke i sig selv noget om, hvorvidt denne indsatsfordeling er

et udtryk for en faglig prioritering, eller om den skyldes andre årsager som fx vanske-

ligheder med at fastholde implementerede tiltag vedrørende patientinddragelse. Derfor er

det relevant i forlængelse heraf at gå nærmere ind i projektafsnittenes faglige vurderin-

ger af, i hvilken grad de enkelte kernestrategier har været relevante og virksomme i ar-

bejdet for at blive bæltefri.

Tabel 6 viser projektmedarbejdernes vurdering af, i hvilken grad deres konkrete arbejde

med hver enkelt kernestrategi har været virksomt i forhold til at nedbringe anvendelsen

af bæltefikseringer.

Tabel 6: I hvilken grad har jeres konkrete arbejde med hvert enkelt fokusområde været virksomt i

forhold til at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering?

Kernestrategi

1. Ledelse

2. Anvendelse af data

3. Kompetenceudvikling

4. Forebyggelsesmetoder

5. Patientinddragelse

6. Debriefing

I meget høj grad / i høj grad

85%

77%

100%

92%

85%

Medarbejdere tilknyttet projekt bæltefri på tværs af alle projektafsnit. N = 19

Inden for alle seks kernestrategier er der en høj andel, der har svaret

i høj grad

eller

meget høj grad

til, at det konkrete arbejde med det pågældende fokusområde har været

virksomt i forhold til at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering. Det fremgår dog, at

især arbejdet med kompetenceudvikling og konkrete forebyggelsesmetoder vurderes til

at have været virksomt, mens det konkrete arbejde med anvendelse af data vurderes til

at have været det mindst virksomme. Det fremgår også, at en forholdsvis stor andel sva-

rer

i høj grad

eller

i meget høj grad

til, at det konkrete arbejde med patientinddragelse

har været virksomt, på trods af, at tabel 5 viste, at netop patientinddragelse er den ker-

nestrategi der er blevet arbejdet mindst med i de seks projektafsnit. Ud fra den betragt-

ning er det således ikke udtryk for en faglig prioritering af indsatsen, at der på tværs af

de seks projektafsnit er arbejdet mindre med patientinddragelse end med de øvrige fem

kernestrategier. Af bilag 3 fremgår det, at der kun i meget få tilfælde er svaret

i mindre

grad

eller

slet ikke

til disse spørgsmål.

Tabel 7 og 8 herunder viser resultatet for de samme spørgsmål i spørgeskemaundersø-

gelsen, men indeholder kun svar fra de medarbejdere på de seks projektafsnit, der ikke

har været tilknyttet projektarbejdet. Dvs. at det er svar fra medarbejdere, som ikke har

været med til at planlægge indsatserne og det konkrete arbejde med at blive bæltefri,

men som alligevel har skullet arbejde efter kernestrategierne og med de konkrete indsat-

ser. Derfor er det relevant også at se på, hvordan denne gruppe medarbejdere vurderer,

i hvilken grad der er arbejdet med den enkelte kernestrategi, samt i hvilken grad de vur-

derer dette arbejde til at være virksomt i forhold til at nedbringe anvendelsen af bælte-

fiksering.

Tabel 7: I hvilken grad har I arbejdet med det enkelte fokusområde med henblik på at nedbringe

anvendelsen af bæltefiksering?

Kernestrategi

1. Ledelse

2. Anvendelse af data

3. Kompetenceudvikling

4. Forebyggelsesmetoder

5. Patientinddragelse

6. Debriefing

I meget høj grad / i høj grad

55%

63%

54%

71%

49%

61%

Medarbejdere tilknyttet projekt bæltefri på tværs af alle projektafsnit. N = 103

Side 35

Tabel 7 viser det samme mønster, som tabel 5; de øvrige medarbejdere angiver også de

konkrete forebyggelsesmetoder som den kernestrategi, der er arbejdet mest med og

patientinddragelse som den kernestrategi, der er arbejdet mindst med i forhold til at

nedbringe anvendelsen af bæltefiksering. Det fremgår af tabellen, at gruppen af øvrige

medarbejdere generelt i mindre grad angiver, at der er arbejdet med de seks kernestra-

tegier med henblik på at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering, end tilfældet er for de

medarbejdere, der har været tilknyttet projektarbejdet omkring bæltefrit afsnit. Der kan

være flere forklaringer på, at denne gruppe medarbejdere ikke i samme omfang oplever

at have arbejdet konkret med de enkelte kernestrategier. For det første er det forvente-

ligt, at kernestrategierne og det konkrete daglige indhold heri ikke er lige så present for

de øvrige medarbejdere, som for de medarbejdere, der ved siden af det daglige arbejde

også står for at planlægge indsatsen for at blive bæltefri efter netop de seks kernestrate-

gier. Derfor kan man forestille sig, at gruppen af øvrige medarbejdere i nogle tilfælde har

arbejdet med kernestrategierne uden selv at være helt bevidste herom. Det vil tale for,

at der reelt er arbejdet med kernestrategierne i højere grad, end denne gruppe medar-

bejdere vurderer. For det andet kan det være, at medarbejderne med tilknytning til det

bæltefri projektarbejde helt reelt har arbejdet mere med det konkrete indhold i kerne-

strategierne, end den øvrige gruppe medarbejdere.

Sammenligningen af tabel 5 og tabel 7 viser også, at forskellen mellem de to medarbej-

dergruppers angivelse af, i hvilken grad der er arbejdet med den enkelte kernestrategi,

især er tydelig hvad angår kompetenceudvikling og ledelse. Her er der tale om en for-

holdsvis stor forskel på de to medarbejdergruppers oplevelse af, i hvilken grad der er

arbejdet med de to områder med henblik på at nedbringe anvendelsen af bæltefikserin-

ger. Som det fremgik af afsnit 6.1 viser dokumentationen, at alle projektafsnit har im-

plementeret de planlagte indsatser inden for både understøttende ledelse og kompeten-

ceudvikling. Den store forskel på besvarelserne tyder imidlertid på, at de implementerede

indsatser på disse to områder ikke er nået så langt ind i afsnittets medarbejdergruppe.

De implementerede indsatser omkring understøttende ledelse har i høj grad været cen-

treret omkring ledelsens deltagelse i styregrupper, projektarbejdsgrupper og i planlæg-

ning af den samlede indsats for at arbejde bæltefrit i det deltagende projektafsnit. Det

kunne tyde på, at ledelsens opbakning og deltagelse især har været tydelig for de med-

arbejdere, der også har haft en direkte rolle i de planlæggende fora. Det er imidlertid

væsentligt, at alle udførende medarbejdere er bevidste om ledelsens rolle og har en op-

levelse af, at ledelsen prioriterer og bakker op om den bæltefri tilgang til det daglige ar-

bejde med patienterne . Som det også fremgik af afsnit 6.1 har alle projektafsnit gen-

nemført en række kompetenceudviklingsaktiviteter for de relevante medarbejdere. Den

ovennævnte forskel kunne indikere, at der i den øvrige medarbejdergruppe, på trods af

de gennemførte aktiviteter, fortsat er et behov for yderligere kompetenceudvikling mål-

rettet mod at arbejde efter en bæltefri tilgang.

Tabel 8: I hvilken grad har jeres konkrete arbejde med hvert enkelt fokusområde været virksomt i

forhold til at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering?

Kernestrategi

1. Ledelse

2. Anvendelse af data

3. Kompetenceudvikling

4. Forebyggelsesmetoder

5. Patientinddragelse

6. Debriefing

I meget høj grad / i høj grad

57%

59%

65%

71%

63%

60%

Øvrige medarbejdere på projektafsnit. N = 103

Det fremgår af tabel 8, at de øvrige medarbejdere generelt vurderer det konkrete arbej-

de inden for alle seks kernestrategier mindre virksomt, end tilfældet er for de medarbej-

Huckshorn, Kevin Ann: "Et overblik over seks kernestrategier til reduktion af fysiske tvangsforanstaltninger"

2006, National Association of State Mental Health Program Directors. Oversat af oversygeplejerske Jesper Bak.

Side 36

dere, der har været tilknyttet projektet. Det kan der være flere årsager til. Det kan skyl-

des, at de øvrige medarbejdere reelt ikke vurderer virkningen lige så stor. Det kan også

skyldes, at den øvrige medarbejdergruppe, som nævnt oven for, ikke har helt samme

billede af omfanget af arbejdet med hver enkelte kernestrategi som de medarbejdere,

der har haft en stærkere tilknytning til projektet. Endelig kan det skyldes, at medarbej-

dere med tilknytning til projektet reelt har mere indsigt i, i hvilken grad arbejdet inden

for hver enkelt kernestrategi har været virksomt, alene af den grund at de har haft et

større fokus på at identificere det virksomme.

Tabel 8 viser derudover, at gruppen af øvrige medarbejdere, ligesom medarbejderne

med projekttilknytning, vurderer arbejdet med kompetenceudvikling og konkrete fore-

byggelsesmetoder som det mest virksomme sammenlignet med arbejdet inden for de

øvrige kernestrategier. De øvrige medarbejdere vurderer dog i modsætning til projekt-

medarbejderne arbejdet med forebyggelsesmetoder som det mest virksomme i forhold til

at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering. De øvrige medarbejdere har kun i forholds-

vist begrænset omfang svaret

i mindre grad

eller

slet ikke

til disse spørgsmål, som det

fremgår af bilag 3.

Dette afsnit har vist, at både medarbejdere tilknyttet projekt bæltefrit afsnit og øvrige

medarbejdere på de deltagende projektafsnit overordnet set angiver, at projektafsnittene

i vid udstrækning har arbejdet med alle seks kernestrategier med henblik på at nedbrin-

ge anvendelsen af bæltefiksering. Begge grupper af medarbejdere angiver, at der har

været arbejdet mest med konkrete forebyggelsesredskaber og mindst med patientind-

dragelse. Derudover er der som nævnt forholdsvis stor divergens mellem vurderingerne

af, i hvilket omfang der er arbejdet med henholdsvis kompetenceudvikling og ledel-

se/organisering.

Afsnittet har også vist, at især de medarbejdere, der har været tilknyttet projektet over-

ordnet set vurderer, at arbejdet inden for alle kernestrategier har været virksomt i for-

hold til at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering. Dermed er den overordnede vurde-

ring også, at indsatsens delelementer betragtes som relevante af projektafsnittenes

medarbejdere i forhold til at medvirke til at nedbringe omfanget af bæltefikseringer. Der

viste sig forskelle mellem de to medarbejdergruppers vurderinger, men der var dog enig-

hed om, at arbejdet med konkrete forebyggelsesmetoder og kompetenceudvikling har

vist sig at være det mest virksomme. Endelig fremgik det, at de to medarbejdergrupper

ikke havde samme opfattelse af, i hvilken grad indsatserne for at nedbringe anvendelsen

af bæltefiksering er blevet understøttet af organiseringen og ledelsen. De medarbejdere

der har været tilknyttet projektet de enkelte steder vurderer i højere grad end de øvrige

medarbejdere, at der er arbejdet med at få ledelse og organisering til at understøtte ind-

satsen for at nedbringe omfanget af bæltefiksering.

I de foregående afsnit har der været fokus på de konkrete elementer, som de deltagende

projektafsnit har implementeret inden for de seks kernestrategier, samt hvordan projekt-

afsnittene har vægtet arbejdet inden for disse, og i hvilket omfang arbejdet er fundet

relevant i forhold til at bidrage til at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering.

Som det er fremgået i de foregående afsnit, har de seks projektafsnit samlet set arbejdet

med mange forskellige indsatser i forsøget på at blive bæltefri. I dette afsnit rettes fokus

mod at identificere de mest virksomme elementer blandt de tilgange og konkrete redska-

ber, der er blevet afprøvet i løbet af projektperioden. Der er således fokus på at besvare

evalueringsspørgsmål 6.

Afsnittet indeholder en række underafsnit, som hver især har sin vinkel på dette evalue-

ringsspørgsmål. I de to første underafsnit er der fokus på, hvad centrale fagpersoner og

medarbejdere på de seks projektafsnit fremhæver som det væsentligste i forhold til at

bidrage til at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering

–

først med et fokus på, hvad der

overordnet set har været vigtigst og dernæst med fokus på, hvilke konkrete forebyggel-

sesredskaber, der fremhæves. I det efterfølgende underafsnit er der fokus på at identifi-

cere henholdsvis fremmende og hæmmende kontekstfaktorer, som har betydning for at

nå en målsætning om at blive et bæltefrit afsnit. Derefter foretager vi en sammenfatning

af de strukturerede analyser, der i projektperioden er foretaget af hver enkelt bæltefikse-

Side 37

ring. Endelig inddrages patienternes perspektiv på den bæltefri tilgang i det sidste un-

derafsnit.

Som det fremgik i afsnit 3.1 er der samlet flere forskellige former for data ind til at bely-

se dette evalueringsspørgsmål. Spørgsmålet omkring hvad der helt overordnet har været

det vigtigste for at lykkes med at arbejde bæltefrit på afsnittet har været centralt i flere

af disse dataindsamlinger. Tabel 9 herunder indeholder en sammenfatning af de indsam-

lede faglige vurderinger af, hvad der overordnet set har haft størst betydning i forhold til

at kunne nedbringe anvendelsen af bæltefikseringer. Vurderingerne er givet af nøgleper-

soner, som har været centrale i projektafsnittenes daglige arbejde for at blive bæltefrie

afsnit. De faglige vurderinger stammer således fra en blanding af overlæger, udviklings-

sygeplejersker, afsnitsledende sygeplejersker, fysioterapeuter og kvalitetskonsulenter.

Resultaterne i tabel 9 er sammenfattet af et åbent spørgsmål fra spørgeskemaundersø-

gelsen og uddybende spørgsmål fra de gennemførte telefoninterview. Nøglepersonerne

har i begge tilfælde haft mulighed for at angive flere elementer, som de ser som lige væ-

sentlige i forhold til at løfte målsætningen om at blive bæltefri.

Tabel 9 viser, at der er tre elementer, som fem af de seks projektafsnit har angivet som

de vigtigste elementer, når man som psykiatrisk sengeafsnit skal nedbringe anvendelsen

af bæltefikseringer. Det drejer sig om at skabe en

kulturændring

på afsnittet, om at

løfte kompetencerne

hos det involverede personale og om at have

ekstra ressourcer

til rådighed både i forbindelse med opstarten af dette projektarbejde og i driften med en

bæltefri tilgang. Derudover har fire ud af de seks projektafsnit peget på, at ledelsesop-

bakning er afgørende for at kunne nedbringe anvendelsen af bæltefiksering, og to ud af

de seks peger yderligere på en øget inddragelse af patienterne som et vigtigt element.

Hensigten med de telefoniske interview med i alt syv nøglemedarbejdere fra de delta-

gende projektafsnit har været, at komme mere i dybden med de elementer, der anses

for de mest væsentlige i forhold til at kunne nedbringe anvendelsen af bæltefiksering.

Sagt anderledes har der heri været fokus på at komme nærmere en forståelse af de virk-

somme mekanismer i de fremhævede elementer

–

hvorfor er disse vigtige, og hvordan

bidrager de hver især til at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering? I det følgende gen-

nemgås de fremhævede elementer derfor nærmere.

Tabel 9: Det vigtigste for at kunne arbejde bæltefrit

Vigtigste

Kulturændring

Kompetenceløft hos personale

Ekstra ressourcer til opstart

Ekstra ressourcer i fortsat drift

Ledelsesopbakning

Øget inddragelse af pt.

Brønderslev

Risskov

Aabenraa

Slagelse

Glostrup

Ballerup

Kulturændring

Begrebet

kulturændring

er forholdsvis bredt, og det kan indeholde forskellige konkrete

elementer. Selve begrebet går som nævnt igen hos fem af de seks projektafsnit, når de

skal beskrive de vigtigste elementer i den samlede indsats for at nedbringe anvendelsen

af bæltefikseringer; begrebet bruges eksplicit af nøglepersonerne uafhængigt af hinan-

den. De uddybende spørgsmål i de syv kvalitative interview med nøglepersoner giver et

billede af det konkrete indhold i begrebet. Kulturændringen dækker både over en

æn-

dret faglig tilgang

til arbejdet og en

ændret tilgang til og omgang med patienter-

på afsnittet.

Nøglepersonerne fremhæver, at det handler om øget åbenhed mellem patienter og per-

sonale, hvor døre mellem kontorer og afsnittet i højere grad end tidligere er åbne. Det

gør, at personalet er mere tilgængeligt for patienterne. Personalet søger også selv i høje-

re grad samvær med patienterne frem for at trække sig til kontorer. Personalet tilbringer

således mere tid sammen med patienterne. Dette følges af en mindre restriktiv tilgang,

Side 38

hvor der er færre regler for patienterne på afsnittet, samtidig med at der er mere elastik

i reglerne, hvor der er plads til individuelle hensyn i en vis udstrækning. Derudover peger

flere nøglepersoner på, at kulturændringen også handler om en ændret faglig tilgang,

hvor personalet skal tro på andre redskaber, end man tidligere har anvendt. Det frem-

hæves som afgørende, at man blandt personalet opnår en faglig accept af, at man ikke

nødvendigvis lægger patienter i bælte på trods af grænseoverskridende adfærd. Det på-

peges af flere, at der tidligere har været en tilgang, hvor man brugte bæltefiksering op-

dragende til at afhjælpe dårlig adfærd. Kulturændringen indebærer, at man i stedet for-

søger at hjælpe den rette adfærd på vej. Man handler som personale ikke længere alene

på baggrund af konkret adfærd, man forsøger derimod at se igennem adfærden og forstå

patienternes vrede og angst, og så derfra finde konkrete løsninger, som kan hjælpe pati-

enten til en anden adfærd i den konkrete situation. Den faglige tilgang er således ændret

fra et fokus på træning i at lægge bælter til et fokus på træning i at forebygge bæltefik-

sering. Både kompetenceudvikling og flere personaleressourcer er afgørende for at kunne

skabe en kulturændring, som beskrevet herover. Det uddybes i de næste afsnit.

Det centrale spørgsmål i forlængelse af ovenstående begrebslige afklaring er: hvorfor og

hvordan virker denne ændrede faglige tilgang og tilgang til patienterne? Interviewene

med nøglepersoner giver den forståelse, at disse ændringer bl.a. virker, fordi patienterne

i højere grad føler sig forstået og set af personalet, og at det generelt reducerer patien-

ternes frustrationer og dermed antallet af situationer, der er i risiko for at eskalere. Nøg-

lepersonernes oplevelse understøttes af flere af de gennemførte patientinterview. Heri

påpeger patienterne også, at den øgede oplevelse af medbestemmelse og af at føle sig

forstået i sig selv virker deeskalerende.

Som nævnt er et øget samvær mellem personale og patienter også en del af kulturæn-

dringen, og det påpeges, at det giver personalet bedre relationer til patienterne og der-

med bedre forudsætninger for at forstå den enkelte patients vrede og angst. Det gør per-

sonalet bedre i stand til at finde løsninger for den enkelte patient, som kan berolige ved-

kommende inden en situation eskalerer. En af de interviewede patienter fremhæver da

også, at det i sådanne situationer hjælper meget at kunne snakke med personale, som

man har det godt med. Samme patient påpeger, at han tidligere ville være blevet lagt i

bælte i situationer, som nu løses uden, fordi personalet udviser mere forståelse for,

hvordan han har det.

Kompetenceløft af personale

Som det fremgik af tabel 9, har fem af de seks projektafsnit fremhævet kompetenceud-

vikling af personalet på afsnittet som et af de vigtigste elementer i forhold til at lykkes

med at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering. Kompetenceudvikling af personalet på

projektafsnittet understøtter og muliggør de ændrede tilgange til arbejdet og patienter-

ne, som er beskrevet i foregående afsnit. En anden tilgang kræver viden til at kunne for-

stå patienterne bedre og konkrete kompetencer til at arbejde med andre redskaber.

Som det fremgik af afsnit 6.1, har alle deltagende projektafsnit gennemført en række

kompetenceudviklingstiltag for personalet på afsnittet. Der er lagt stor vægt på kompe-

tenceudvikling inden for deeskalering, konflikthåndtering, opsporing af triggerfaktorer,

risikovurderinger mv.; dvs. elementer, der har et åbenlyst sigte mod at forbedre kompe-

tencerne inden for forebyggelse og håndtering af konflikter. Derudover har der været

stor fokus på at gennemføre kompetenceudvikling inden for områder, som mere handler

om at opnå en større viden om patienterne og de særlige udfordringer, der er i spil i for-

hold til forståelse af patienternes kognitive udfordringer, dobbeltdiagnoseproblematikker

mv. I interviewene bliver det fremhævet, at denne type kompetenceudvikling i højere

grad er rettet mod at understøtte, at personalet på afsnittet kan se bag patienternes ad-

færd og handle på baggrund af en forståelse af deres udfordringer, vrede og angst i den

enkelte situation frem for alene på baggrund af deres grænseoverskridende adfærd. Den

øgede viden inden for disse områder gør med andre ord personalet bedre i stand til at

finde konstruktive løsninger sammen med den enkelte patient, hvilket øger chancerne for

at undgå bæltefiksering i det enkelte tilfælde.

Kompetenceudviklingen giver personalet på afsnittet en faglig udvikling, men derudover

fremhæver flere interviewpersoner, at den fælles kompetenceudvikling også giver perso-

nalet et fælles sprog og en bedre indbyrdes forståelse mellem de forskellige faggrupper

på afsnittet. Det er i sig selv også medvirkende til at skabe en ændret tilgang til arbejdet

Side 39

med patienterne på afsnittet. I forlængelse heraf påpeges det i flere interview også, at

det er afgørende, at der fra ledelsens side tages klart stilling til, hvad man vil opnå med

kompetenceudviklingsaktiviteterne på det konkrete afsnit, og at der herefter lægges en

plan for, hvilken form for kompetenceudvikling, der konkret er behov for, og hvordan den

afvikles under hensyntagen til den daglige drift.

Ekstra ressourcer

Resultaterne i forhold til at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering på de seks projekt-

afsnit skal ses i lyset af, at arbejdet er foretaget i et treårigt projektforløb, hvor afsnitte-

ne har haft midler til at ansætte ekstra ressourcer. Derfor har det også været centralt for

evalueringen at forholde sig til, hvilken betydning de ekstra ressourcer i sig selv har haft

for muligheden for at arbejde på denne måde og opnå de viste resultater.

Der skelnes i den forbindelse mellem at have ekstra ressourcer til at starte et projekt,

der skal løfte et afsnit til en anden tilgang og arbejdsform, og så behovet for ekstra res-

sourcer i forhold til at videreføre den arbejdsform i drift efterfølgende. Af tabel 9 fremgik

det, at fem ud af de seks projektafsnit angiver

ekstra ressourcer i opstarten

som et af

de vigtigste elementer i forhold til at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering. Alle fem

peger også på

ekstra ressourcer i den fortsatte drift

som et af de afgørende elemen-

ter for at arbejde bæltefrit.

I forhold til opstartsperioden, peger interviewmaterialet på, at det kræver ekstra ressour-

cer at igangsætte og fastholde den forandring, det er for et psykiatrisk sengeafsnit at

arbejde bæltefrit. Nøglepersonerne påpeger, at det at skabe udvikling og kulturændring

kræver, at der kan trækkes ressourcer ud af den daglige drift. Det giver mulighed for at

danne tværfaglige arbejdsgrupper, som har tid til at prioritere arbejdet med at planlægge

og gennemføre projektarbejdet omkring den bæltefri tilgang. Det påpeges også, at de

mange kompetenceudviklingsaktiviteter, som den nye tilgang kræver, også nødvendiggør

ekstra ressourcer, så den daglige drift af afsnittet kan opretholdes. Hvis det skal lykkes

at få alle medarbejdere i afsnittet til at bidrage til og få ejerskab til en ny tilgang til det

daglige arbejde, kræver det også i en periode en del ekstra mødeaktivitet og udviklings-

aktiviteter.

Som nævnt har det også været en gennemgående pointe i de fleste interview med nøg-

lepersonerne, at arbejdet efter en bæltefri tilgang kræver flere ressourcer i den daglige

drift også efter opstartsperioden. Begrundelserne for det virksomme i at have flere res-

sourcer på afsnittet går i to retninger. For det første peger flere på, at mere personale på

afsnittet i sig selv har en tvangsforebyggende effekt. Det skyldes, at det giver mere ro

for patienterne, at der er mere tilgængeligt personale. Dermed understøtter de ekstra

ressourcer også den tidligere nævnte pointe om det virksomme i at personalet i højere

grad kan være tilgængelige i afsnittet sammen med patienterne. Flere afsnit har bl.a.

brugt de ekstra ressourcer på at ansætte flere aktivitetsmedarbejdere, så patienterne

kan tilbydes flere aktiviteter i dagligdagen, end der tidligere har været mulighed for, hvil-

ket også har en forebyggende effekt.

For det andet peger flere interviewpersoner på, at ekstra ressourcer har givet dem mu-

lighed for at håndtere akutte situationer på en bedre måde. Oplevelsen er, at det deeska-

lerende arbejde lettes af, at 1-2 medarbejdere kan gå fra sammen med en patient, der er

på vej til at blive opkørt. Tidligere ville patienten ofte være overladt til sig selv i en op-

kørt fase, hvorimod personalet med ekstra hænder bedre kan støtte patienten i denne

fase og dermed bedre kan deeskalere situationen, så den ikke ender i en bæltefiksering.

Det fremhæves, at det er mere ressourcekrævende at arbejde med at deeskalere en kon-

flikt, end det er at lægge patienten i bælte. Det gælder især for de sværeste patienter,

som man også skal forsøge at undgå bæltefiksering af.

Flere interviewpersoner påpeger, at man godt kan videreføre en del af det igangsatte

arbejde og en del af den nye bæltefri tilgang uden de ekstra ressourcer, men siger sam-

tidig direkte, at det ikke er muligt at arbejde som et bæltefrit afsnit med det antal res-

sourcer, de havde til rådighed før projektperioden. Dog fremhæves det også, at det ikke

kun handler om mængden af ressourcer; det er afgørende at forholde sig til, hvordan

man bruger ekstra ressourcer bedst muligt i forhold til at nedbringe anvendelsen af bæl-

tefiksering.

Side 40

Ledelsesopbakning

Tabel 9 viser, at fire ud af de seks projektafsnit fremhæver ledelsesopbakning som et af

de vigtigste elementer i arbejdet for at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering. Det

daglige arbejde med pleje af patienterne udføres af medarbejderne på afsnittet. Det er i

høj grad disse medarbejderes måde at arbejde med patienterne på, som projektafsnitte-

ne har haft fokus på at forandre. Det er disse medarbejdere, der ofte står i optrappede

situationer og skal forsøge at håndtere dem uden at lægge patienten i bælte. Flere af

nøglepersonerne fremhæver pointen om, at det er afgørende for at få personalet med på

den nye arbejdsform, at de oplever, at der er opbakning til og en tro på denne tilgang fra

ledelsen. I den sammenhæng nævnes det, at en løbende dialog mellem ledelse og med-

arbejdergruppen om, hvorfor og hvordan der arbejdes efter denne tilgang, samt om hvor

grænsen går til alligevel at bæltefiksere, er vigtig.

I forhold til den lokale ledelse, dvs. bl.a. afdelingssygeplejersker, fremhæves det i inter-

viewmaterialet, at det ikke alene er vigtigt med opbakning til og dialog med medarbej-

dergruppen. Her er det desuden væsentligt, at de også involverer sig og også selv står i

de optrappede situationer og gør sig erfaringer med at arbejde med en anden tilgang end

bæltefiksering.

Flere steder har ledelse på forskelligt niveau deltaget i de løbende analyser af bæltefikse-

ringsepisoder og nærvedshændelser sammen med medarbejdergruppen. Dette fremhæ-

ves som positivt, fordi ledelsen her tvinges til at tage stilling til og kommunikere, hvad de

mener, personalet bør gøre i konkrete optrappede situationer.

Øget patientinddragelse

To af de seks projektafsnit fremhæver en øget patientinddragelse blandt de elementer

med størst betydning i forhold til at lykkes med at nedbringe anvendelsen af bæltefikse-

ring.

Som det fremgik af afsnit 6.1 har alle projektafsnit arbejdet specifikt med indsatser, der

har patientinddragelse for øje. Mange af projektafsnittene har ansat medarbejdere med

brugerbaggrund, som både har deltaget i projektarbejdet omkring, hvordan man kan

nedbringe anvendelsen af bæltefiksering og også har været en del af den daglige kontakt

med patienterne. Derudover har mange projektafsnit arbejdet med patientinddragelse

ved hjælpe af forhåndstilkendegivelser, samarbejdsaftaler mv.

Flere har fremhævet, at de har haft gode erfaringer med ansættelsen af medarbejdere

med brugerbaggrund. Det har været værdifuldt i planlægningen af arbejdet og i udarbej-

delsen af konkrete aktiviteter, hvor patientens perspektiv på nye tiltag er væsentligt.

Flere projektafsnit har arbejdet specifikt med de(t) første døgn efter indlæggelsen, hvor

der har været stor fokus på at lave forhåndstilkendegivelser og samarbejdsaftaler. Disse

tilgange bevirker, sammen med den generelt mere åbne tilgang til og omgang med pati-

enterne, at patienterne i højere grad bliver inddraget i eget forløb.

En øget patientinddragelse virker således ad to veje. På den ene side bidrager den til i

højere grad at tage højde for patientperspektivet i den daglige indretning og udformning

af konkrete indsatser, og på den anden side virker patienternes øgede oplevelse af at

blive mødt og hørt i forhold til sin egen hverdag og sit forløb i sig selv konfliktnedtrap-

pende.

I det foregående delafsnit har der været fokus på at kortlægge, hvad der ud fra faglige

vurderinger og erfaringer anses for de vigtigste elementer overordnet set i forhold til at

nedbringe anvendelsen af bæltefiksering, samt forklare hvori de virksomme mekanismer

i disse elementer består. I dette delafsnit snævres fokus ind til mere specifikt at forholde

sig til de konkrete forebyggelsesredskaber, der er arbejdet med og fremhæves af de seks

projektafsnit.

Tabel 10 herunder viser en sammenfatning af de konkrete forebyggelsesredskaber, som

nøglepersonerne fra de seks deltagende projektafsnit selv fremhæver som de mest virk-

ningsfulde i forhold til at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering. Sammenfatningen

bygger på svar på et åbent spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen, hvor de deltagende

medarbejdere kunne angive de tre mest virksomme konkrete redskaber, fremhævede

Side 41

konkrete redskaber i forbindelse med de kvalitative interview samt statusrapporten, hvor

hvert projekt også har fremhævet de konkrete tiltag og metoder, der opleves som sær-

ligt relevante i forhold til målsætningen om at blive et bæltefrit afsnit.

Sammenfatningen i tabel 10 viser tre konkrete redskaber, som tre af de seks projektaf-

snit fremhæver, seks konkrete redskaber som to af de seks projektafsnit fremhæver og

21 konkrete redskaber, som et af de seks projektafsnit fremhæver. I alt bliver 30 kon-

krete forebyggelsesredskaber fremhævet som de vigtigste på tværs af de seks projektaf-

snit. Tabellen tegner således et billede af, at det i forhold til konkrete forebyggelsesred-

skaber, er meget forskelligt hvad de seks projektafsnit fremhæver som de mest virk-

somme.

De seks projektafsnit har altså fundet mange forskellige veje til at arbejde for at blive

bæltefri, når det kommer til de konkrete forebyggelsesredskaber. Der kan ikke fremhæ-

ves enkelte redskaber, som ser ud til at have været særligt virksomme; derimod frem-

hæver projektafsnittene mange forskellige redskaber. Ud fra den betragtning kan det

således konkluderes, at der, i forhold til arbejdet med konkrete forebyggelsesredskaber,

er flere forskellige veje til at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering.

Tabel 10: De vigtigste konkrete forebyggelsesredskaber

Vigtigste

Tidlig indsats

Aktiviteter

Miljøperson

Særlig indsats

Kompetenceudviklingsplan

Patientens team

Kognitiv metode

Safewards

Analyse af hændelser

Debriefing

Deeskaleringsprincipper

Guidet egenbeslutning

Sikkerhedsbriefing

Triggerskema

Mentaliseringsbaseret tilgang

Brugermedarbejder

Risikovurdering

Rationel behandling

AGP

Systematiske modtage og udskri-

velsesprocedurer

Tværsektorielt samarbejde

Fysisk træning

Undervisning i selvskadende ad-

færd

Terapeutisk behandling

Second opinion

Kriseplaner/samarbejdsaftaler

Akut medicin plan

Sanserum

Differentieret visitering

Interventionsteam

Brønderslev

Risskov

Aabenraa

Slagelse

Glostrup

Ballerup

Side 42

Karakteren af denne evaluering gør, at det ikke er muligt at måle enkelte tiltags bidrag til

den effekt, der er fundet i form af statistisk sikre udviklinger i anvendelsen af bæltefikse-

ringer. Derfor er det ikke muligt på et statistisk grundlag at fremhæve nogle af de kon-

krete forebyggelsesredskaber frem for andre. Ovenstående bygger i stedet på faglige

vurderinger fra medarbejderne på tværs af de seks projektafsnit.

I tabellen er projektafsnit med en statistisk sikker reduktion i anvendelsen af bæltefikse-

ring fremhævet. Det fremgår dog, at flere af de konkrete forebyggelsesværktøjer, der er

anvendt her også er anvendt på de projektafsnit, hvor der ikke ses en nedbringelse i an-

vendelsen af bæltefiksering. Det kan skyldes, at der er forskel på, hvordan konkrete red-

skaber er blevet anvendt, men også at redskabet indgår i forskellige samlede indsats-

pakker, og at det virksomme måske nærmere skal findes i de elementer, der er udpeget i

det forrige afsnit. Det kunne således tyde på, at organisatoriske tiltag (kulturændring,

flere ressourcer, kompetenceudvikling mv.) er mere afgørende, end hvilke konkrete red-

skaber, man vælger at understøtte tilgangen med.

I forbindelse med både kvalitative interview, spørgeskemaundersøgelse og statusrapport

har der også været fokus på rammebetingelser og kontekstfaktorer med betydning for

arbejdet med at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering. Med rammebetingelser menes

de givne rammer, som projektafsnittene i projektperioden har skullet arbejde inden for.

Med kontekstfaktorer menes faktorer, som ikke er en del af projektarbejdet for at ned-

bringe anvendelsen af bæltefiksering på de seks deltagende afsnit, men som alligevel har

en betydning for projektafsnittenes mulighed for at nå målsætningen. Både rammebetin-

gelser og kontekstfaktorer kan inddeles i faktorer, der er fremmende for indsatsen for at

nedbringen anvendelsen af bæltefiksering, og faktorer der er hæmmende.

På spørgsmålet om, hvilke faktorer der har været

fremmende

for den samlede indsats

for at blive bæltefri i projektperioden peger alle projektafsnit på de ekstra ressourcer og

muligheden for at arbejde med en højere personalenormering, samt tilføje andre fag-

grupper, som det giver. Der peges også på, at det har været fremmende at den samlede

indsats har været organiseret som et projekt med en projektleder og en gruppestruktur,

der sikrer vedvarende fokus og fora til planlægning og sammenhængende organisering af

indsatsen. I forlængelse heraf peges der også på, at det i sig selv er fremmende at til-

knytte en administrativ projektleder, der ikke er en del af den daglige drift, fordi risikoen

for at projektarbejdet nedprioriteres til fordel for umiddelbart patientrettede opgaver

derved mindskes. Derudover nævnes samtidig deltagelse i

Sikker Psykiatri ,

bedre cen-

tral kapacitetsstyring, og et stærkt politisk fokus i regionen som faktorer, der er oplevet

som fremmende i forhold til projektets målsætninger.

Blandt de faktorer der fremhæves som

hæmmende

i forhold til arbejdet for at blive bæl-

tefri nævnes blandt andet, at der opleves ændringer i patientmålgruppen, som gør det

mere udfordrende at arbejde i en bæltefri retning. Flere giver udtryk for en oplevelse af,

at patienterne i målgruppen bliver gradvist dårligere i form af øget misbrug, mere vold-

som selvskade, flere med dobbeltdiagnose, samt flere retslige patienter. En ændring af

den samlede målgruppes tyngde vil alt andet lige gøre det mere vanskeligt at nedbringe

anvendelsen af bæltefiksering. I forlængelse heraf nævnes det også, at man på projekt-

afsnittet kan modtage patienter, som allerede er i bælte ved indlæggelsen, samt at pati-

enter nogle gang ordineres bæltefiksering i forbindelse med somatisk behandling af fx

selvskade. Flere nævner også hæmmende faktorer, som har et mere organisatorisk ud-

spring såsom skiftende overlæger, ledelsesskifte, mangel på specialuddannede læger

inden for psykiatrien samt stor personaleomsætning. I forlængelse heraf peges der også

på sammenlægninger af afsnit og flytning til andre lokaler som hæmmende faktorer, for-

di det giver uro og tager fokus fra projektarbejdet. Det fremhæves også, at det opleves

som hæmmende i forhold til arbejdet med målsætningen, at man som deltagende afsnit

er alene om denne målsætning i egen organisation, og at der mangler en overordnet fæl-

les strategi for nedbringelse af tvang for hele klinikken. Derudover nævnes det, at der

har været ganske omfattende kompetenceudviklingsaktiviteter i starten af projektperio-

http://www.sikkerpsykiatri.dk/

Side 43

den for medarbejderne på projektafsnittet. Det presser den daglige drift og kan i sig selv

være hæmmende for arbejdet med at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering. Det på-

peges som væsentligt, at deltagelsen på kurser og uddannelse planlægges grundigt for

afsnittet, samt at der tages højde herfor via vikardækning. Endelig nævner flere, at en

samtidig implementering af Sundhedsplatformen i denne periode har været hæmmende

for projektarbejdet.

Alle seks projektafsnit har som en del af projektarbejdet indført analyser af hver enkelt

bæltefikseringsepisode. Grundlaget for analyserne er, at der er foretaget en registrering

af nogle centrale oplysninger for hver enkelt bæltefikseringsepisode. Disse oplysninger

omfatter bl.a. registrering af tidspunktet for bæltefiksering, antallet af personaler til ste-

de forud for bæltefikseringen, samt hvilke faggrupper, der var repræsenteret ved det

tilstedeværende personale.

Projektafsnittene har brugt disse registreringer til i forskellige tværfaglige fora at foreta-

ge analyser af episoderne med henblik på fremadrettet læring og på at kunne undgå lig-

nende tilfælde af bæltefikseringer. Som det fremgik af afsnit 6.3.2 er netop disse analy-

ser et af de konkrete forebyggelsesredskaber, der fremhæves som virksomt i forhold til

at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering.

Registreringer af de enkelte bæltefikseringsepisoder på de seks projektafsnit er samlet

og kan i denne sammenhæng anvendes til at se på, om der optræder mønstre på tværs i

forhold til nogle af de oven for nævnte faktorer. Der er i alt tilsendt 92 skemaer med re-

gistreringer af bæltefikseringsepisoder.

Figur 13: Tidspunkt for bæltefikseringsepisode

50%

40%

30%

20%

10%

Dagvagt (7-15)

Aftenvagt (15-23)

Nattevagt (23-07)

23%

37%

40%

Figur 13 herover viser fordelingen af de indsendte registreringer af bæltefikseringsepiso-

der på henholdsvis dagvagt, aftenvagt og nattevagt. Det fremgår af figuren, at når bæl-

tefikseringsepisoderne opgøres på tværs af de seks projektafsnit, tegner der sig et tyde-

ligt mønster, som viser, at bæltefikseringsepisoder forekommer oftere i både aftenvagt

og nattevagt end de gør i dagvagter. Det kan der være flere mulige forklaringer på, så-

som forskelle i personalenormering, fordeling af aktivitetstilbud og øvrige forebyggende

indsatser mellem de forskellige typer af vagter, patienternes eventuelle variation i sinds-

stemning hen over døgnet eller andet. Registreringer muliggør ikke analyser, der i sig

selv kan forklare forskellen. Det kan blot konstateres, at der kan være en fordel i at fo-

kusere på at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering specifikt i aften og nattetimerne.

Sammenfatningen af registreringerne viser desuden, at 71% af bæltefikseringsepisoder-

ne er forekommet med fem eller færre personaler til stede forud for episoden, mens 29%

er forekommet med seks eller flere personaler til stede forud for episoden. Den umiddel-

bare fortolkning heraf er, at bæltefikseringsepisoder bedre forebygges med en højere

personalenormering, hvilket understøtter fagpersonernes vurdering af, hvor stor betyd-

ning ekstra personaleressourcer har for at kunne nedbringe anvendelsen af bæltefikse-

ring, jf. afsnit 6.3.1. En klar fortolkning kræver imidlertid yderligere oplysninger om per-

sonalenormering og antal patienter.

Side 44

Patienternes perspektiv på arbejdet for at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering er

væsentligt. Der er indsamlet oplevelser fra patienterne via de syv gennemførte kvalitati-

ve patientinterview og via data fra de Landsdækkende undersøgelser af patient- og pårø-

rendeoplevelser (LUP Psykiatri 2017 ).

I de

kvalitative interview

med indlagte patienter har der været fokus på at få patien-

ternes oplevelse af indlæggelsen, dagligdagen på afsnittet samt deres perspektiv på,

hvordan man bedst undgår tilspidsede situationer. Flere af de interviewede patienter gi-

ver udtryk for en oplevelse af, at der er sket en udvikling på afsnittet i forhold til tidligere

erfaringer. En af patienterne har en oplevelse af, at situationer oftere end tidligere klares

uden bæltefiksering, og en anden udtrykker en oplevelse af, at der er skruet ned for

tvang generelt i forhold til tidligere. Derudover udtrykker nogle af patienterne en oplevel-

se af, at have fået øget medbestemmelse, fx i forhold til at kunne være med til at vælge

kontaktperson. En af patienterne bruger betegnelsen kulturændring om den udvikling på

det pågældende afsnit, der opleves.

I flere af interviewene lægger patienterne vægt på, at gode relationer til personalet er

vigtigt i forhold til at undgå og håndtere tilspidsede situationer. Patienterne vægter højt,

at de kan tale med kendt personale, og at der er tid og ro til at tale sammen. I forlæn-

gelse heraf nævner en af patienterne, at han/hun gerne vil have indflydelse på, hvem der

bliver kontaktperson, og en anden nævner, at man med fordel kan tage hensyn til, hvem

der tilkaldes i konfliktsituationer. Disse ting kan ifølge flere af patienterne være afgøren-

de for, om en situation kan nedtrappes, så den ikke ender i en bæltefiksering.

Nogle af de interviewede patienter giver udtryk for en oplevelse af en forholdsvis stor

udskiftning i personalet, hvilket ifølge dem gør det sværere at nedtrappe konfliktsituatio-

ner. En anden patient giver udtryk for en oplevelse af, at de aftalte intervaller for tilsyn

ikke overholdes, hvilket virker optrappende. Derudover gives der udtryk for et ønske om,

at konfliktsituationer og magtanvendelse over for andre patienter i højere grad foregår

skærmet, så man ikke i samme grad oplever andre blive udsat for tvang.

Besvarelserne fra

LUP Psykiatri 2017

giver mulighed for at lave analyser, der yderlige-

re kaster lys på, hvad der betyder noget for patienterne i forhold deres oplevelse af

tvang. Der er gennemført statistiske analyser af sammenhængen mellem forebyggende

samtaler og selvoplevet tvang , og sammenhængen mellem selvoplevet tvang og samlet

tilfredshed med sygehuskontakt .

Analyserne viser en klar sammenhæng mellem oplevelsen af at være udsat for tvang

under indlæggelsen og den samlede tilfredshed med indlæggelsen. Således er de patien-

ter der angiver, at de har været udsat for tvang under indlæggelsen mindre tilfredse med

deres indlæggelse, end tilfældet er for patienter, der ikke angiver at have været udsat for

tvang. Sammenhængen er statistisk signifikant. Samtidig er der forskel i den samlede

tilfredshed med indlæggelsen blandt de patienter, der selv angiver at have været udsat

for tvang. De patienter der ikke synes, at tvangen foregik på en ordentlig måde er min-

dre tilfredse med deres indlæggelse, end de patienter, der synes, at tvangen foregik på

en ordentlig måde. Også her er forskellen statistisk signifikant.

I forlængelse af ovenstående viser yderligere analyser en klar sammenhæng mellem fo-

rebyggende samtaler og patienternes angivelse af, om de har været udsat for tvang un-

der indlæggelsen. Således er de patienter, der angiver at de i forbindelse med indlæggel-

sen har talt med personalet om, hvad der kan berolige dem, i mindre grad oplevet at

være udsat for tvang, end tilfældet er for de patienter, der ikke har haft denne forebyg-

gende samtale med personalet ved indlæggelsen. Forskellen er statistisk signifikant.

Derudover har de patienter, der angiver, at de har talt med personalet om, hvad de kan

gøre for at få det bedre, hvis de fx bliver bange, urolige eller har svært ved at sove i

mindre grad oplevet at være udsat for tvang under indlæggelsen, end de patienter, der

https://patientoplevelser.dk/lup/landsdaekkende-undersoegelse-patientoplevelser-lup/lup-psykiatri

Selvoplevet tvang

udgør patientens oplevelse af, at have været udsat for tvang.

De statistiske analyser er foretaget på et samlet datasæt for LUP Psykiatri 2014-2017 på landsplan. Der er

gennemført odds ratio analyser af sammenhængen mellem de angivne spørgsmål fra undersøgelsen.

Side 45

ikke angiver at have talt med personalet om dette. Også denne forskel er statistisk signi-

fikant.

Disse resultater fortæller, at patienternes tilfredshed med den samlede indlæggelse bl.a.

afhænger af deres oplevelse af, om de har været udsat for tvang, og om tvangen foregik

på en ordentlig måde. Yderligere viser resultaterne, at risikoen for, at patienterne oplever

tvang kan reduceres via forebyggende samtaler ved indlæggelsen og løbende under ind-

læggelsen. Forebyggende samtaler med patienterne kan således være et virkningsfuldt

middel til at nedbringe anvendelsen af tvang.

I dette afsnit har der været fokus på at fremhæve, hvilke dele af den omfattende samle-

de indsats for at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering, der har været mest virksom-

me.

De overordnede faglige vurderinger pegede på, at især en ændret kultur i forhold til den

faglige tilgang til arbejdet og i tilgangen til patienterne, de ekstra ressourcer der har væ-

ret til rådighed i projektperioden både til opstart og i drift samt et kompetenceløft af per-

sonalet på afsnittene har haft betydning i forhold til at kunne nedbringe anvendelsen af

bæltefiksering i projektperioden.

Kulturændringen omfatter både en ændret tilgang til det faglige arbejde og valg af fore-

byggende redskaber og en ændret tilgang til patienterne. Mere samvær med og en mere

åben og imødekommende tilgang til patienterne fremhæves som deeskalerende i sig

selv, fordi patienterne i højere grad føler sig forstået. Derudover giver det bedre relatio-

ner mellem personale og patienter, hvilket gør personalet bedre i stand til at forstå den

enkelte patient og finde løsninger, der virker deeskalerende.

Det fremhæves, at ekstra ressourcer er afgørende i opstartsfasen med henblik på at fri-

gøre tid til arbejdsgruppers planlægning og fastholdelse af udvikling. Derudover påpeges

det, at ekstra ressourcer i det daglige giver bedre forudsætninger for at håndtere akutte

situationer. Det er mere ressourcekrævende at arbejde med at deeskalere en konflikt,

end det er at lægge patienten i bælte, især hvad angår de sværeste patienter. Flere in-

terviewpersoner påpeger, at det ikke er muligt at arbejde som et bæltefrit afsnit med den

personalenormering, der var før projektperioden.

De seks deltagende projektafsnit har fremhævet i alt 30 forskellige konkrete forebyggel-

sesredskaber som særligt virksomme. I forhold til arbejdet med konkrete forebyggelses-

redskaber til denne målgruppe er der således fundet flere forskellige veje til at nedbringe

anvendelsen af bæltefiksering. Det tyder på, at de oven for nævnte organisatoriske tiltag

(primært kulturændring, flere ressourcer og kompetenceudvikling) har større betydning i

forhold til at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering, end hvilke konkrete forebyggel-

sesredskaber, man vælger at arbejde med.

En række rammebetingelser og kontekstfaktorer fremhæves som henholdsvis fremmende

og hæmmende for arbejdet med at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering på afsnitte-

ne. Blandt de fremmende faktorer nævnes især en højere personalenormering, projekt-

organiseringen af indsatsen, det at ansætte en administrativ projektleder i projektperio-

den, samtidig deltagelse i

Sikker Psykiatri,

en forbedret central kapacitetsstyring samt et

politisk fokus på målsætningen i egen region. Blandt de hæmmende faktorer nævnes

især, at målgruppen for nogle afsnit er blevet tungere på en række parametre i perioden,

organisatoriske forandringer, såsom skiftende overlæger, ledelsesskifte, høj personale-

omsætning, fusion og flytning, en manglende overordnet strategi for nedbringelse af an-

vendelsen af bæltefikseringer for hele klinikken, presset på dagligdagen fra omfattende

kompetenceudviklingsaktiviteter og en samtidig implementering af sundhedsplatformen.

En sammenfatning af de foreliggende registreringer af hver enkelt bæltefikseringsepisode

på tværs af de seks projektafsnit viser, at bæltefikseringer forekommer oftest i aften- og

nattevagter, samt med fem eller færre medarbejdere på afsnittet.

Patienternes perspektiv på indlæggelsen, og hvad der betyder noget i forhold til at kunne

undgå optrappede situationer, der ender i bæltefiksering, peger på, at især gode relatio-

ner, det at kunne tale med kendt personale, at der er ro til at tale med personalet og at

man kan få indflydelse på, hvem der bliver kontaktperson er medvirkende til at nedtrap-

pe situationer. Derudover viser analyser af data fra LUP Psykiatri, at det at have oplevet

Side 46

tvang i sin indlæggelse påvirker den samlede tilfredshed med indlæggelsen negativt,

samt at forebyggende samtaler ved indlæggelse og løbende mellem personale og patien-

ter reducerer risikoen for, at patienterne oplever tvang i løbet af indlæggelsen.

Formålet med dette sidste afsnit har været at finde frem til de elementer i den samlede

indsats på tværs af de seks projektafsnit, der fremhæves som særligt virksomme i for-

hold til at kunne nedbringe anvendelsen af bæltefiksering, jf. evalueringens andet over-

ordnede formål. Afsnittet, og evalueringen i det hele taget, kan ikke fastslå, hvorfor det

lykkes bedre for nogle projektafsnit end andre at nedbringe anvendelsen af bæltefikse-

ring på trods af, at afsnit 6.1 viste, at alle projektafsnit har implementeret de planlagte

indsatser i henhold til deres implementeringsplan. Det vil kræve en effektevaluering med

et mere stringent design, hvor øvrige mulige forklarende faktorer, herunder præcis kort-

lægning af patientmålgruppen og udvikling heri, kan tages i betragtning.

Side 47

Bilag 1: Projektafsnittenes planlagte indsatser og målopnåelse for im-

plementering

Brønderslev

1. Ledelse

Planlagte aktiviteter



Supervision og kompetenceudvikling varetages af ledende psy-

kolog i Klinik Psykiatri Nord

Udvikling af ledelsesinformation og kvalitetsdokumentation

Løbende samarb. ml. ledelse og personale om tilrettelæggelse af

indsats via styregruppemøder, projektgruppemøder og persona-

lemøder

Tvangsdataopgøres i månedsrapporter og drøftes på personale-

møder

Analyser af bæltefikseringsepisoder

Alle medarbejdere har gennemført kompetenceudvikling i:

Mentaliseringsbaseret miljøterapi

Konflikthåndtering og deeskalering

Kommunikation og medarbejderkultur

Derudover gennem sidemandsoplæring kompetenceudvikling i:

Tidlig opsporing af triggerfaktorer

Psykopatologi

Dynamisk skærmning

Sikkerhedsbriefing i hver vagt

Risikovurdering af patienter

"Første 24 timer"-tjekliste

Analyse af episoder v. eksternt tværfagligt team

Øget omfang af miljøperson i afsnit

Fast ugeplan for aktiviteter

Morgenmøder i afsnit

Åben pårørendegruppe for pårørende i akut fase

Strategi for mestring samt forhåndstilkendegivelse drøftes ved

indlæggelse

Eftersamtaler til patienter udsat for tvang

Opkvalificering af tilbud om debriefing ved alvorlige traumatiske

hændelser

Målopnåelse



Delvis

2. Anvendelse af

data

3. Kompetence-

udvikling



4. Forebyggelses-

metoder

5. Patientinddragel-



6. Debriefing



Risskov

1. Ledelse

Planlagte aktiviteter



Drøftelse af projekt på månedlige møder

Oprettelse af team med fokus på Særlig Indsats

Tværfaglig supervision hver anden uge

Målopnåelse



2. Anvendelse af data



3. Kompetence-

udvikling



4. Forebyggelsesmeto-

der



Indsatser monitoreres og resultater hænges op i konference-

rum på P4

Markering af bæltefikseringer og bæltefri dage på synlig

årskalender og tavle

Analyser af bæltefikseringsepisoder

Relevante medarbejdere har gennemført kompetenceudvik-

ling i:

Deeskalering

Nada

Safewards

Dobbeltdiagnose

Kognitiv terapi

APG-kursus

Sensory Profile kursus

Konflikthåndtering

Derudover på ugentlig basis fælles drøftelser:

Refleksionsforum

Fagligt forum

Review

Tidlig indsats

–

første 24 timer

Særlig Indsats

Forhåndstilkendegivelser

Behandlingsplan

Mestringsskema

Aktivitetsmedarbejder

Aktivitetsplan

NADA-behandling

Side 48

5. Patientinddragelse

6. Debriefing



Cocoonstole

Safewards

Analyse af bæltefikseringsepisoder

Brugermedarbejder

Pårørende deltager i udarbejdelse af handleplan

Fællesdokumentation med patienten og deltagelse i møder

Review efter hver tvangsepisode

Case-supervision efter behov



Aabenraa

1. Ledelse

Planlagte aktiviteter



Etablering af styregruppe

Mål og plan for afskaffelse af bæltefiksering

Samarbejde med lokalpsykiatri, misbrugscenter, socialpsyki-

atri, politi, retspsykiatri

Fast psykolog på afsnittet

Etablering af nye fysiske rammer

Tvangsdata tilgængeligt for personale

Analyser af bæltefikseringsepisoder og nærvedshændelser

Alle medarbejdere har deltaget i følgende uddannelsesdage:

Introduktion til bæltefrit afsnit

–

samt relationsbe-

handling

APG og sanseintegration

Safewards

FRAM analyse og forebyggelseskultur

Modtageprocedurer og Brøset Violence Screening

Akut indlagte traumatiserede asylansøgere og

Trauma Informed Care

Behandling af personlighedsforstyrrelse og forebyg-

gelse af tvang

Deeskaleringsstrategier

Alle medarbejdere tilbydes kompetenceudvikling inden for:

Miljøterapi

Behandling og recovery af misbrugere

Fysisk aktivitetskonsulentudd.

Klinisk etisk refleksion

Simulationstræning

Modtageprocedure

Udskrivelsesprocedure

Daglig fysisk aktivitet

Safewards

APG-profiler på særlige indsatspatienter

Cetreaskærme

Åbne døre i afsnit

Analyse af bæltefikseringsepisoder

Anvendelse af forhåndstilkendegivelser

Diagnosespecifik psykoedukation

–

gruppetilbud under og

efter indlæggelse

Eftersamtaler til patienter udsat for tvang

Planlagte aktiviteter



Nedsættelse af styregruppe

Personalemøder

Ansættelse af kognitiv medarbejder

Ansættelse af koordinator

Ansættelse af forløbsansvarlig

Analyse af bæltefikseringsepisoder

Tavlemøder

BVC-screening

Relevante medarbejdere har gennemført kompetenceudvik-

ling i:

Kognitiv metode

Deeskaleringsteknikker

Patientens team

BVC-score

SOAS-R

Aktivitetsmedarbejder

Analyse af bæltefikseringsepisoder

Kontiki

Onsdagscafe

Cocoonstole

Stillerum

Målopnåelse



2. Anvendelse af data

3. Kompetence-

udvikling



4. Forebyggelsesmeto-

der

5. Patientinddragelse



6. Debriefing

Slagelse

1. Ledelse

Målopnåelse



Ikke

impl.

Side 49

2. Anvendelse af data

3. Kompetence-

udvikling

4. Forebyggelsesmeto-

der



5. Patientinddragelse

6. Debriefing



Patientrepræsentant i styregruppe

Pårørenderepræsentant i styregruppe

Medarbejder med brugerbaggrund

Eftersamtaler efter tvangsepisoder

Debriefing efter hver hændelse



Glostrup

1. Ledelse

Planlagte aktiviteter



Ugentlige møder i projektgruppen

Arbejdsgrupper

Halvårlige møder i styregruppen

Tavlemøder om forbedringskultur

Ansættelse af recovery-mentor og musikterapeut

Ugentlige mailopdateringer med status på bæltefikseringer

og sygefravær

Tavlemøder ang. kriseplan og behandlingsplaner

Monitorering af indledende sygeplejevurdering

Evaluering af undervisning via sp-skema

Relevante medarbejdere har gennemført kompetenceudvik-

ling i:

Kursus i fysisk intervention og deeskalering

Ugentlig undervisning i DAT

Uddannelse af nøglepersoner inden for mis-

brug/dobbeltdiagnoseri

Kliniks konference

Fagligt forum

Aktivitetsmedarbejder

Åben samtalegruppe

Fysiske rammer

–

sanserum

Analyse af bæltefikseringsepisoder

Kriseplaner

Patienter inddrages ifm behandlingsplaner, kriseplan og

udskrivningsaftaler

Patientmøder samt morgen- og aftenmøder med patient

Patientdeltagelse i second opinioin

Medarbejder med brugerbaggrund (recovery-mentor)

Second opinion

Målopnåelse



Uvist

Delvist

2. Anvendelse af data

3. Kompetence-

udvikling

4. Forebyggelsesmeto-

der

5. Patientinddragelse



6. Debriefing

Ballerup

1. Ledelse

Planlagte aktiviteter



Nedsættelse af styregruppe

Nedsættelse af projektgruppe

Fælles månedlig status og opfølgning i mødefora på flere

niveauer

Afholdelse af styregruppemøder

Månedlig oversigt over anvendelse af tvang

Oversigter på centerledelsens målstyringstavle

Data anvendes i drøftelser på møder

Analyse af bæltefikseringsepisoder

Relevante medarbejdere har gennemført kompetenceudvik-

ling i:

Tværfaglig kognitiv uddannelse

Efteruddannelse af fysiske aktivitetskonsulenter

Interventionsteam

Differentieret visitering

Samarbejdsaftaler

Fysisk aktivitet

Sanseintegration og sanserum

Analyse af bæltefikseringsepisoder

Medarbejdere med brugerbaggrund

Patienter inddrages i udarbejdelse af individuel samarbejds-

aftale

Systematisk debriefing efter bæltefikseringer

Målopnåelse



2. Anvendelse af data

3. Kompetence-

udvikling

4. Forebyggelsesmeto-

der

5. Patientinddragelse



6. Debriefing

Side 50

Bilag 2: Beskrivelse af procedure for datarens af TIP-data

Data fra Register over Tvang i Psykiatrien er renset og anvendt med Sundhedsdatastyrel-

sens anbefalinger for øje . Der er foretaget en række konkrete skridt i proceduren for

datarens af data, som anvendes i denne evaluering. Disse skridt fremgår herunder:

Antal observationer

1) Tvangsforanstaltninger for 2018 frasorteret (D_Start)

Ekskluderet -> 5900 obs

Antal observationer

-> 308.571 obs

-> 314.471 obs

2) Frasorterer ikke-deltagende afdelinger

Ekskluderet -> 242.708 obs

Antal observationer

Antal missing for 'afsnit': 3923 obs

-> 65.863 obs

3) Frasorterer ikke-inkluderede tvangsforanstaltninger

Ekskluderet -> 12.826 obs

Antal observationer

-> 53.037 obs

4) Fjerne dubletter, med dublet for alle original variable

Ekskluderet -> 5.561 obs

Antal observationer

-> 47.476 obs

5) Start/slut-dato for tvangsforanstaltning sættes lig

med hinanden ved 'beroligende medicin'

Ændringer -> 12.350 obs

Antal observationer

-> 47.476 obs

6) Dato og tidspunkt for start/slut for tvangsforanstaltning

slås sammen, hvis missing for tidspunkt sættes

denne = 00:00:00 (midnat)

Ændringer -> 4.702 obs

33 obs havde '00:00:00' inden ændring, total: 4.735 obs

Antal observationer

-> 47.476 obs

7) Fjerner dubletter for beroligende medicin, hvis varighed=0

Ekskluderet -> 80 obs

http://psykiatri.pbworks.com/w/file/fetch/96666354/Registerdeklaration_Tvang_20i_20_20Psykiatrien.pdf

Side 51

Antal observationer

-> 47.396 obs

8) Hvis der er forskel på varighed for dubletter

(variablene: CPR, afd, afsnit, start_tvang, type af tvang)

Ekskluderet -> 0 obs

Antal observationer

-> 47.396 obs

9) Fjerne dubletter med dublet for udvalgte variable

(CPR, afd, afsnit, start_tvang, type af tvang)

(Dubletterne varierer kun på 'v_vurdering' og 'd_vurdering'

(dato og tidspunkt for vurdering af fortsat tvangsforanstaltning)

og ekskludering af disse fjerner ikke nogen 'episoder'

af tvangsforanstaltninger)

Ekskluderet -> 16.909 obs

Antal observationer

-> 30.487 obs

10) Fjerne 'Fastholden', hvis der er angivet anden

tvangsform på samme tidspunkt

Ekskluderet -> 318 obs

Antal observationer

-> 30.169 obs

11) Fjerne 'remme', hvis disse er samtidig med 'bælte'

Ekskluderet -> 1796 obs

Antal observationer

-> 28.373 obs

NB:

Der forekommer følgende i det rensede datasæt:

1) Bælte og remme angivet for samme cpr, samme afdeling, samme afsnit, samme start

for tvangsforanstaltning -> Dette tæller som 1 tvangsforanstaltning (registreret som

'bælte')

(obs nr 7 og 8; test_4)

2) Fastholden 14AUG12;17:45 og beroligende medicin 14AUG12;17:50 for samme cpr,

samme afdeling, samme afsnit -> Dette tæller som 2 forskellige tvangsforanstaltninger

(obs nr 13 og 14; test_4)

3) Beroligende medicin 14AUG12;17:50 og beroligende medicin 14AUG12;17:51 for

samme cpr, samme afdeling, samme afsnit -> Dette tæller som 2 forskellige tvangsfor-

anstaltninger

(obs nr 14 og 15; test_4)

(obs nr 20 og 21; test_4) kl '09:00' og kl '09:48'

Side 52

4) Beroligende medicin og bæltefiksering for samme tidspunkt, samme cpr, samme af-

deling, samme afsnit -> Dette tæller som 2 forskellige tvangsforanstaltninger

(obs nr 64 og 65; test_4)

5) Beroligende medicin, bælte, fastholden og remme for samme tidspunkt, samme cpr,

samme afdeling, samme afsnit -> Dette tæller som 3 forskellige tvangsforanstaltninger,

da fastholden udtages, når andre tvangsforanstaltninger forekommer samtidigt

(obs nr 69, 70, 71, 72 ; test_4)

6) Der er ikke tjekket, om der er remme registreret, som ligger efter starttidspunkt for

anden tvangsforanstaltning og indenfor afslutningstidspunktet for samme registrering.

7) For SPC analyserne af varighed (beregnet i timer) er varighed = 0, hvis der ikke fore-

kommer bæltefiksering for en given afdeling i et givet kvartal. Der indgår ikke varighed

= 0 i beregning af baseline median, dannet ud fra tallene for 2014.

Side 53

Bilag 3: Uddybede resultater fra spørgeskemaundersøgelse

Tabel 11: I hvilken grad har I arbejdet med det enkelte fokusområde med henblik på at nedbringe

anvendelsen af bæltefiksering?

Kernestrategi

1. Ledelse

2. Anvendelse af data

3. Kompetenceudvikling

4. Forebyggelsesmeto-

der

5. Patientinddragelse

6. Debriefing

I meget høj

grad

58%

47%

63%

68%

32%

53%

I høj

grad

37%

42%

32%

37%

I nogen

grad

11%

32%

11%

I mindre

grad

Slet

ikke

Ved

ikke

Medarbejdere tilknyttet projekt bæltefri på tværs af alle projektafsnit. N = 19

Tabel 12: I hvilken grad har jeres konkrete arbejde med hvert enkelt fokusområde været virksomt i

forhold til at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering?

Kernestrategi

1. Ledelse

2. Anvendelse af data

3. Kompetenceudvikling

4. Forebyggelsesmeto-

der

5. Patientinddragelse

6. Debriefing

I meget høj

grad

46%

31%

62%

69%

46%

62%

I høj

grad

39%

46%

39%

23%

39%

23%

I nogen

grad

23%

I mindre

grad

Slet

ikke

Ved

ikke

Medarbejdere tilknyttet projekt bæltefri på tværs af alle projektafsnit. N = 19

Tabel 13: I hvilken grad har I arbejdet med det enkelte fokusområde med henblik på at nedbringe

anvendelsen af bæltefiksering?

Kernestrategi

1. Ledelse

2. Anvendelse af data

3. Kompetenceudvikling

4. Forebyggelsesmeto-

der

5. Patientinddragelse

6. Debriefing

I meget høj

grad

17%

21%

19%

35%

17%

28%

I høj

grad

39%

42%

35%

32%

I nogen

grad

21%

20%

32%

20%

31%

28%

I mindre

grad

10%

12%

11%

17%

11%

Slet

ikke

Ved

ikke

Øvrige medarbejdere på projektafsnit. N = 103

Tabel 14: I hvilken grad har jeres konkrete arbejde med hvert enkelt fokusområde været virksomt i

forhold til at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering?

Kernestrategi

1. Ledelse

2. Anvendelse af data

3. Kompetenceudvikling

4. Forebyggelsesmeto-

der

5. Patientinddragelse

6. Debriefing

I meget høj

grad

17%

20%

23%

34%

22%

I høj

grad

40%

39%

42%

37%

42%

39%

I nogen

grad

14%

19%

17%

14%

15%

23%

I mindre

grad

11%

Slet

ikke

11%

12%

Ved

ikke

Øvrige medarbejdere på projektafsnit. N = 103

Side 54

www.defac

ctum.dk