Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-10-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1907967
Dok. nr.: 995857
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. september stillet følgende
spørgsmål nr. 226 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 226:
”Hvad
det vil koste at opnormere på landsplan, således at alle psykiatriske sengeafde-
linger i almen psykiatrien har en normering, der svarer til de "bæltefri" sengeafsnit?”
Svar:
Med satspuljen for 2014-2017, blev der i alt afsat 73,6 mio. kr. til forsøg med bælte-
frie afdelinger i psykiatrien, herunder 1 mio. kr. til en effektevaluering.
./.
I evalueringen, som også er vedlagt til udvalgets orientering, fremgår det, at midlerne
er gået til forsøg med tvangsreducering på seks projektafsnit på tværs af landet. De
seks afsnit rummer tilsammen 171 sengepladser.
Ud fra evalueringen er det dog ikke muligt for Sundheds- og Ældreministeriet at kon-
kludere, hvad det vil koste at udbrede forsøget med bæltefrie afdelinger til hele lan-
dets sengeafsnit på tværs af forskellige psykiatriske afdelinger.
Personalenormeringen knyttet op på en sengeplads kan variere alt afhængig af den
indlagte patients behov, og det er således ikke muligt at opgøre den nøjagtige perso-
nalenormering på projektafsnittene ud fra oplysningerne i evalueringen. Ligesom det
ikke er muligt at opgøre nøjagtigt på landsplan.
Det bemærkes videre, at midlerne til forsøget med bæltefrie afdelinger i psykiatrien
både kan være anvendt til en højere personalenormering, men også kan være an-
vendt på fx kurser i tvangsreduktion mv. for at understøtte målet om at nedbringe
tvang på projektafsnittene. Afslutningsvis kan det bemærkes, at det formentlig ikke
vil være relevant at fokusere på tvangsreduktion på alle sengeafsnit, da det kun vil
være relevant for de patienter, som er i risiko for at være berørt af tvangsforanstalt-
ninger, og størstedelen af de indlagte patienter i psykiatrien er ikke berørt af tvangs-
foranstaltninger. I 2018 var 23,4 pct. af alle voksne indlagte patienter og 19,5 pct. af
børn og unge indlagt i psykiatrien berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Maja Sørensen