Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2090703_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16-10-2019
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPTR
Sagsnr.: 1907951
Dok. nr.: 986010
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 218 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V).
Spørgsmål nr. 218:
”Med
henblik på et muligt åbent samråd bedes ministeren oplyse, om ministeren vil
forlange et klart svar af Region Hovedstaden og Region Sjælland på spørgsmålet om,
hvorvidt "sundhedsplatformen nogensinde kan bringes til at fungere, hvad vil det helt
konkret kræve, hvor lang tid vil det tage, og hvad vil det koste" og vil ministeren i be-
kræftende fald overrende svaret til udvalget?”
Svar:
Når det gælder,
hvorvidt Su dhedsplatfor e ”nogensinde
kan bringes til at fungere,
hvad vil det helt konkret kræve, hvor lang tid vil det tage, og hvad vil det koste”,
så er
det klart, at det er spørgsmål, der er relevante set i lyset af den debat der er, og den
bekymring og frustration, som en stor del af det sundhedsfaglige personale giver ud-
tryk for.
It-systemer på sygehusene har en funktion i forhold til patientsikkerhed og behand-
lingskvalitet, og de skal kunne understøtte det sundhedsfaglige personale i deres ar-
bejde. Teknologi skal gerne medvirke til at optimere patientbehandling og til at sund-
hedsvæsenets ressourcer bruges bedst muligt.
Det er landets regioner, der har ansvar for sygehusenes drift, herunder også indkøb,
implementering, drift og eventuel afvikling eller tilpasning af it-systemer. Staten har
ansvar for de overordnede rammer for sundheds-it, bl.a. nationale it-standarder, fæl-
lesoffentlig it-infrastruktur og koordinering af større fællesoffentlige initiativer, fx
som det Fælles Medicinkort. Staten kan f.eks. stille krav til funktionalitet og sammen-
hæng.
Denne opgave- og ansvarsfordeling for sundheds-it følger af den regionale økonomi-
aftale for 2011, som også angiver, at regionerne med etableringen af Regionernes
Sundhed-IT (RSI) skal konsolidere it-løsninger, hvor det giver mening. Her nævnes det
eksplicit, at regionerne har ansvar for de elektroniske patientjournaler.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører det overordnede tilsyn med sund-
hedsforhold og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet. Det betyder,
at i sager af betydning for patientsikkerheden, så træder Styrelsen for Patientsikker-
hed til for at sikre, at de relevante parter får bragt forholdene i orden. Styrelsen er
opmærksom på, om at it har betydning for patientsikkerheden.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om ministeren vil forlange et klart svar af Region Hovedstaden og Region Sjælland på spørgsmålet om, hvorvidt “sundhedsplatformen nogensinde kan bringes til at fungere, hvad vil det helt konkret kræve, hvor lang tid vil det tage, og hvad vil det koste" til sundheds- og ældreministeren
Styrelsen for Patientsikkerhed følger Sundhedsplatformen tæt, og styrelsen har se-
nest offentliggjort rapporter om fire tilsyn med Sundhedsplatformen ved anæstesio-
logiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Ingen af disse rapporter
peger på Sundhedsplatformen som risiko for patientsikkerheden i sig selv. Rappor-
terne fremhæver dog meget tydeligt, at Sundhedsplatformen ikke umiddelbart frem-
står med intuitive brugerflader, og at det er en klar forudsætning for patientsikkerhe-
den, at brugerne er tilstrækkeligt oplært og har reel mulighed for at følge de arbejds-
gange, som systemudviklerne og ledelsen har defineret i forhold til anvendelsen af
Sundhedsplatformen. Er disse betingelser opfyldt, kan Sundhedsplatformen ifølge
rapporterne anvendes som arbejdsredskab på en patientsikker måde i forhold til de
undersøgte risikoområder.
Uagtet, at Styrelsen for Patientsikkerhed i rapporterne ikke peger på, at Sundheds-
platformen i sig selv udgør en patientrisiko, så er der sundhedsfagligt personale, der
er bekymret og frustreret over at arbejde med Sundhedsplatformen. Bl.a. netop på
grund af den brugerflade, som Styrelsen for Patientsikkerhed fremhæver som ikke in-
tuitiv.
Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, at et arbejdsredskab som Sundhedsplatfor-
men medfører frustration blandt en stor del af medarbejderne, og jeg forventer klart,
at regionerne tager kritikken alvorligt og løser udfordringerne med Sundhedsplatfor-
men, så den ikke skaber bekymring og frustration for brugerne.
Regionernes udgangspunkt for at få Sundhedsplatformen til at fungere må være at
følge op på udtalelserne fra Region Hovedstadens ekspertråd, herunder den meget
klare pointe om, at der er behov for, at koncernledelsen i Region Hovedstaden og
topchefer på hospitaler og i CIMT skal påtage sig et markant større fælles ansvar for
strategisk styring af forbedring af Sundhedsplatformen.
Der hviler dermed et klart ansvar på regionerne for at iværksætte konkrete tiltag, der
sikrer en velfungerende Sundhedsplatform.
Regionernes ledelser har naturligvis også ansvar for at kommunikere klart og tydeligt
om konkrete tiltag og fremdrift i resultater for at forbedre Sundhedsplatformen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Thomas Richter
Side 2