Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2090302_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-10-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPASO
Sagsnr.: 1907987
Dok. nr.: 990010
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 212 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 212:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen fra Støtteforeningen for Hospice i Kolding
om Gæstehuset, et aflastningstilbud for døende, jf. SUU alm. del
bilag 83, og vil mi-
nisteren herunder oplyse, hvilke initiativer ministeren vil tage for at afhjælpe pro-
blemstillingen om egen betaling for liggende transport?”
Svar:
Det fremgår af henvendelsen fra Støtteforeningen for Hospice i Kolding, at støttefor-
eningen, i samarbejde med Kolding Kommune, har oprettet et aflastningstilbud til dø-
ende med hjemmel i servicelovens § 84, stk. 1 og 2.
Efter servicelovens § 84 har kommunalbestyrelsen pligt til at sørge for tilbud om af-
lastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne fx i form af et aflastningsophold til per-
sonen med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Derudover kan kommunalbesty-
relsen tilbyde personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje, til-
bud om et midlertidigt ophold fx i en almen plejebolig eller på en plejehjemsplads.
Borgeren skal under opholdet tilbydes den hjælp, som borgeren har behov for efter
serviceloven. Borgeren kan ligeledes modtage hjemmesygepleje efter sundhedsloven
under et aflastningsophold eller midlertidigt ophold.
Kommunerne kan efter serviceloven, i visse tilfælde opkræve betaling for hjælp, her-
under i forbindelse med et midlertidigt ophold. Kommunerne skal følge de gældende
regler, der bl.a. går ud på, at kommunen ikke må opkræve mere i betaling for tilbud-
det, end produktions- og leveringsomkostningerne kan begrunde, og at betalingen
skal fastsættes på baggrund af borgerens og borgerens eventuelle ægtefælles ind-
komst, hvis borgeren er visiteret til tilbuddet efter servicelovens § 84.
I forhold til sundhedslovens bestemmelser om befordring, kan jeg oplyse, at sund-
hedslovens §§ 170-174 regulerer patienters rettigheder samt kommuner og regioners
forpligtelser i forhold til befordring og befordringsgodtgørelse til og fra behandling
hos alment praktiserende læge, speciallæge, sygehus og genoptræning efter endt be-
handling på sygehus. På baggrund af de foreliggende oplysninger, er betingelserne
for at yde tilskud efter disse bestemmelser ikke opfyldt for den type tilbud, der er be-
skrevet i henvendelsen.
I forhold til servicelovens regler om støtte til befordring, har mit ministerium indhentet
bidrag fra Social- og Indenrigsministeriet, der oplyser følgende:
”Efter
servicelovens §
SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Støtteforeningen for Hospice i Kolding om Gæstehuset, et aflastningstilbud for døende, til sundheds- og ældreministeren
117 er der mulighed for at yde befordringstilskud til alle personer, som på grund af
varig funktionsnedsættelse ikke kan benytte offentlige transportmidler. Kommunalbe-
styrelsen har dog ikke pligt til at tilrettelægge en tilskudsordning efter denne bestem-
melse.
Såfremt kommunalbestyrelsen vælger at anvende servicelovens § 117, er det overladt
til kommunalbestyrelsen at tilrettelægge tilskudsordningen og træffe beslutning om,
hvordan hjælpen til den enkelte skal gives. Tilskud ydes efter en vurdering af behovet
i det enkelte tilfælde.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om hjælp efter servicelovens § 117 kan ikke indbrin-
ges for a de ad i istrativ y dighed, jf. beste
else s stk. 2.”
Regeringen har ikke aktuelt planer om at ændre lovgivningen i forhold til den rejste
problemstilling om befordring. Jeg kan i øvrigt oplyse, at kommunerne, bl.a. i hjemme-
sygeplejen og i plejeboliger mv., yder basale palliative indsatser, som er målrettet men-
nesker med afgrænsede palliative behov inden for få problemområder, men at der ikke
er noget krav om, at kommunerne skal etablere stationære pladser til at varetage
denne type indsatser.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Ann-Sofi Petersen
Side 2