SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om ministeren, i relation til SUU alm. del - spørgsmål 518 (2017-2018), vil indhente Sundhedsstyrelsens vurdering af, hvor mange andre sygdomme man kan reducere, hvis ingen af dem, der i dag er i aldersgruppen 0-17 år, nogensinde begynder at ryge og dermed ikke overtager det rygemønster, som resten af befolkningen har, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 06-09-2019

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPMRAL

Sagsnr.: 1906607

Dok. nr.: 965184

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. august 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 20 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).

Spørgsmål nr. 20:

”Vil

ministeren, i relation til SUU alm. del - spørgsmål 518 (2017-2018), indhente

Sundhedsstyrelsens vurdering af, hvor mange andre sygdomme man kan reducere,

hvis ingen af dem, der i dag er i aldersgruppen 0-17 år, nogensinde begynder at ryge

og dermed ikke overtager det rygemønster, som resten af befolkningen har. I tillæg til

dette bedes ministeren anmode Sundhedsstyrelsen om at vurdere og oplyse de ti

sygdomme, som man kan opnå den største reduktion ved, hvis ingen af dem, der i

dag er i aldersgruppen 0-17 år, nogensinde begynder at ryge?

”

Svar:

Mit ministerium har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrel-

sen. Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende:

”Spørgsmål

nr. 1: Hvor mange andre sygdomme end kræft, kan man reducere, hvis

ingen af dem, der i dag er i aldersgruppen 0-17 år, nogensinde begynder at ryge og

dermed ikke overtager det ryge-mønster, som resten af befolkningen har?

Ingen børn og unge, som i dag er 0-17 år, vil udvikle sygdomme som følge af rygning,

hvis de ikke begynder at ryge. Derfor vil der forventes at ske en reduktion i følgende

ikke-kræftrelaterede-sygdomme:



Blodprop i hjernen



Kronisk obstruktiv lungesygdom



Hjerneblødning

(KOL)



Åreforkalkning



Astma



Blindhed



Lungebetændelse



Grå stær



Diabetes



Paradentose



Hoftebrud



Udposning på hovedpulsåren



Leddegigt



Hjertekarsygdom, herunder iskæ-



Påvirkning af kvindelig reproduktion inkl.

misk hjertesygdom

nedsat fertilitet

Når andelen af personer, der ryger, reduceres i befolkningen, vil andelen af personer,

som udsættes for passiv rygning sandsynligvis også reduceres. Dermed vil antallet af

personer, der udvikler sygdomme som følge af passiv rygning sandsynligvis reduce-

res. Blandt andet forventes det, at der vil ske en reduktion i forekomsten af mellem-

ørebetændelse, luftvejsinfektioner, nedsat lungefunktion og sygdom i de nedre luft-

veje hos børn samt i forekomsten af blodprop i hjernen, hjerneblødning, irritation i

næsen, hjertekarsygdom, lungekræft og i negativ påvirkning af kvindelig reproduk-

tion, herunder nedsat fødselsvægt, hos voksne. Dertil kommer en forventet reduktion

i forekomsten af vuggedød.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om ministeren, i relation til SUU alm. del - spørgsmål 518 (2017-2018), vil indhente Sundhedsstyrelsens vurdering af, hvor mange andre sygdomme man kan reducere, hvis ingen af dem, der i dag er i aldersgruppen 0-17 år, nogensinde begynder at ryge og dermed ikke overtager det rygemønster, som resten af befolkningen har, til sundheds- og ældreministeren

Spørgsmål nr. 2: Hvilke 10 sygdomme kan opnå den største reduktion, hvis ingen af

dem, der i dag er i aldersgruppen 0-17 år, nogensinde begynder at ryge?

Antallet af rygerelaterede sygdomstilfælde som ville undgås, såfremt ingen 0-17-årige

begynder at ryge, beregnes ud fra følgende formel:

Est. reduktion i antal sygdomstilfælde = befolkningsstørrelse x livstids-prævalens x (ætiologisk fraktion).

Livstids-prævalensen

angiver, hvor stor en del af den aktuelle befolkning, der mindst

én gang i løbet af deres liv får sygdommen.

Ætiologisk fraktion i befolkningen

angiver hvor stor en del af sygdomstilfældene i be-

folkningen, der kan tilskrives rygning.

Befolkningsstørrelsen

angives som antallet af 0-17 årige pr. 1. kvartal 2019, dvs. i alt

1.160.400 personer.

Resultatet fremgår af Tabel 1, hvor det for hver af de 10 største rygerelaterede syg-

domme er estimeret, hvor mange sygdomstilfælde der sandsynligvis vil kunne undgås

såfremt ingen af dem, der er 0-17 år i dag, begynder at ryge.

De 10 største rygerelaterede sygdomme er: Iskæmisk hjertesygdom, Kronisk obstruk-

tiv lungesygdom (KOL), lungekræft, apopleksi, blære + anden urinvejskræft, bugspyt-

kirtelkræft, brystkræft, strubekræft, mundhulekræft og nyrekræft.

Tabel 1: De 10 største rygerelaterede sygdomme og det antal sygdomstilfælde, der

estimeres at kunne undgås, hvis ingen af de 0-17-årige begynder at ryge.

Sygdom

Antal sygdomstilfælde der kan undgås (est.)

Iskæmisk hjertesygdom

60.600

KOL

70.200

Lungekræft

37.000

Apopleksi

29.500

Blære + anden urinvejskræft

5.800

Bugspytkirtelkræft

3.100

Brystkræft*

2.800

Strubekræft

1.900

Mundhulekræft

1.800

Nyrekræft

1.100

*Der er primært kvinder, der rammes af denne sygdom; **Afrundet til nærmeste hundrede.

I beregningerne er der ikke taget højde for andre faktorer, som kan have indflydelse

på antallet af personer, der får en rygerelaterede sygdom, som fx, at nogle personer

Side 2

oplever at få mere end én diagnose (fx hjertesygdom) samt den generelle sygdoms-

og risikoudvikling fremover.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Maria Ramskov Larsen

Side 3