Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-10-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSHM
Sagsnr.: 1907815
Dok. nr.: 993571
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 110 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V).
Spørgsmål nr. 110:
”Vil ministeren garantere, at regeringen i løbet af 2020 har indfriet Socialdemokra-
tiets valgløfte om 1.000 ekstra sygeplejersker?”
Svar:
Regeringen er meget opmærksom på, at vores sundhedspersonale er under stort
pres. Derfor har vi også fra regeringens side meldt klart ud, at der skal ansættes mere
personale i sundhedsvæsenet, og at arbejdsforholdene skal forbedres, så der bliver
mere tid til omsorg.
Med finanslovsforslaget for 2020 lægger regeringen op til at prioritere 300 mio. kr. i
2020 og 600 mio. kr. årligt i 2021-2023 til ansættelse af flere sygeplejersker. Priorite-
ringen muliggør, at der kan ansættes 500 flere sygeplejersker i 2020 og 1.000 flere sy-
geplejersker i 2021.
Det handler også om, at der skal også være nogle sygeplejersker at ansætte. Derfor
skal prioriteringen ses i sammenhæng med nedsættelsen af den Task Force om social-
og sundhedsmedarbejdere, der er aftalt med Danske Regioner og KL i økonomiaftalen
for 2020. Task forcen skal drøfte vejene til realisering af den fælles ambition om at
uddanne og ansætte flere social- og sundhedsmedarbejdere, at forbedre arbejdsfor-
holdene, at flere medarbejdere får mulighed for at gå op i tid og sygefravær nedbrin-
ges, samt at medarbejdernes kompetencer udnyttes bedst muligt.
Prioriteringen skal i øvrigt ses i sammenhæng med det generelle løft af sundhedsom-
rådet på ca. 1,5 mia. kr., som regeringen har sikret i forbindelse med økonomiaftalen
med Danske Regioner. Det giver mulighed for at ansætte mere sundhedspersonale al-
lerede næste år.
Endelig vil regeringen, som det fremgår af den politiske forståelse mellem Socialde-
mokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten ”Retfærdig retning for Danmark”, in-
vitere til forhandlinger om en sundhedsaftale, hvor der blandt andet skal ses på,
hvordan der kan skaffes mere sundhedsfagligt personale, herunder sygeplejersker.
Forud for en sundhedsaftale ønsker regeringen en inddragende proces, så personale-
grupper og øvrige interessenter kan drøfte udfordringerne på området og komme
med input til løsninger herpå.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Sandra Husted Manata
1