Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2089878_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-10-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPCBO
Sagsnr.: 1907841
Dok. nr.: 984833
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 180 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 180:
”Hvilke
tanker gør ministeren sig om regionernes manglende vilje til at bidrage til
besvarelse af Folketingsspørgsmål, og finder ministeren det problematisk, at
Danske Regioner ikke ift. bidrag til besvarelse af Folketingsspørgsmål er omfattet
af ombudsmandens kompetence, fordi Danske Regioner en privat forening?
Der henvises til samrådet 12/9-19 om tilbagebetalingskrav for udbetalte
patienterstatninger.”
Svar:
Danske Regioner har oplyst til Sundheds- og Ældreministeriet, at Danske Regioner
gennem de seneste to år har leveret omkring 15 bidrag til svar på folketingsspørgsmål
om tilbagebetaling af patienterstatning.
Det er derfor min opfattelse, at Danske Regioner velvilligt har bidraget til besvarelsen
af de spørgsmål, Folketinget har haft om bl.a. tilbagebetaling af patienterstatning.
For så vidt angår spørgsmålet om Ombudsmandens kompetence, kan jeg oplyse, at
det følger af ombudsmandsloven, at Folketingets Ombudsmand bedømmer, om myn-
digheder eller personer, der er omfattet af ombudsmandens virksomhed, handler i
strid med gældende ret eller på anden måde gør sig skyldige i fejl eller forsømmelser
ved udøvelsen af deres opgaver.
Det følger endvidere af loven, at såfremt selskaber, institutioner, foreninger mv. ved
lov eller administrativt helt eller delvis inddrages under de regler og principper, der
gælder for den offentlige forvaltning, kan Ombudsmanden bestemme, at de pågæl-
dende organer i samme omfang skal være omfattet af Ombudsmandens virksomhed.
Det fremgår af en pressemeddelelse af 22. april 2014 på Ombudsmandens hjemme-
side, at Ombudsmanden har besluttet, at Ombudsmanden fremover kan behandle
aktindsigtsklager over bl.a. Danske Regioner.
De regionale myndigheder
dvs. de fem regioner - er omfattet af Ombudsmandens
virksomhed på samme måde som statslige forvaltningsmyndigheder.
Afslutningsvist bemærkes det, at udvalgsspørgsmålet synes at forudsætte, at medvir-
ken til afgivelse af bidrag til besvarelsen af et folketingsspørgsmål udgør et forhold,
som ombudsmanden kan påse.
SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om, hvilke tanker ministeren gør sig om regionernes manglende vilje til at bidrage til besvarelse af Folketingsspørgsmål, til sundheds- og ældreministeren
Ombudsmandens kompetence omfatter imidlertid ikke Folketinget, og Ombudsman-
den er uafhængig af Folketinget i udøvelsen af sit hverv.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Charlotte Beierholm Olsen
Side 2