Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2089851_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-10-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPCBO
Sagsnr.: 1907841
Dok. nr.: 984829
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 177 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 177:
Ministeren bedes i fortsættelse af samråd 12/9-19 om tilbagebetalingskrav for
udbetalte patienterstatninger og med henvisning til, at det af SUU, alm. del svar
på spm. 7, fremgår, at det samlede antal af sager vedrørende
tilbagebetalingssager i perioden 2011-2018 ifølge regionerne har været 182,
redegøre for
- i hvor mange sager regionerne har taget forbehold og påklaget afgørelsen inden
tidsfristen,
- i hvor mange sager regionerne har taget forbehold og ikke påklaget afgørelsen,
og
- i hvor mange sager regionerne har frafaldet, selvom de i sin tid har taget et
forbehold, med eller uden der er klaget over afgørelsen.
Spørgeren ønsker disse svar for at få svar på, om regionerne i nogle sager har
taget forbehold, men alligevel frafaldet, hvilket er vigtigt i forhold til regionernes
praksis, herunder om der er sket forskelsbehandling i sagerne.
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har anmodet Danske Regioner om et bidrag til brug
for besvarelsen. Danske Regioner oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Overordnet
kan det oplyses, at tilbagebetalingssager er konkrete og individuelle. De
indeholder typisk forskellige konkrete forhold, og regionerne vurderer ved hver enkelt
tilbagebetalingssag, om lighedsgrundsætningen er overholdt, dvs. om identiske sager
med identiske omstændigheder behandles ens.
Det indbefatter generelt, at regionerne ikke tager et gyldigt forbehold for herefter at
frafalde krav om tilbagebetaling.”
Danske Regioner henviser herudover til tidligere afgivet svarbidrag til Sundheds- og
Ældreministeriet om tilbagebetaling af patienterstatning.
SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om i fortsættelse af samråd 12/9-19 om tilbagebetalingskrav for udbetalte patienterstatninger bedes ministeren redegøre for, i hvor mange sager regionerne har taget forbehold og påklaget afgørelsen inden tidsfristen, til sundheds- og ældreministeren
./.
I den forbindelse vedlægges min forgængers svar af 12. februar 2018 på spørgsmål
nr. 427 (Alm. del), svar af 11. juni 2018 på spørgsmål nr. 991 (Alm. del), svar af 20. de-
cember 2018 på spørgsmål nr. 251 (Alm. del), svar af 20. februar 2019 på spørgsmål
nr. 342 (Alm. del) og svar af 12. april 2019 på spørgsmål nr. 488 (Alm. del). Alle svar er
udarbejdet med bidrag fra regionerne.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Charlotte Beierholm Olsen
Side 2