Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-10-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPCDHE
Sagsnr.: 1907642
Dok. nr.: 983714
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 135 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 135:
”Vil
ministeren kommentere artiklen på Ekstrabladet.dk 10/9-19:
”Borgere om bælte-
fikserede Kamma: - Det der er en katastrofe”?”
./.
Svar:
Som det også fremgik af mit svar på SUU alm. del
–
spm. 14, så viser de forskellige ar-
tikler om den konkrete sag, at der har været tale om et utrolig trist forløb, og det gør
selvfølgelig stort indtryk på mig som sundheds- og ældreminister. I kommentarerne
til den artikel, som er baggrund for nærværende spørgsmål, kan jeg endvidere se, at
beskrivelsen af sagen i artiklerne også har gjort indtryk på læserne. Jeg tror, at alle,
der har fulgt pressens dækning af forløbet, bliver berørt af beskrivelserne.
For mig som sundheds- og ældreminister er det dog også vigtigt at understrege, at
det konkrete forløb, som er beskrevet i artiklerne, efter min opfattelse ikke er udtryk
for, hvordan det generelt står til med ældreplejen i landets kommuner. Det er mit
klare indtryk, at medarbejdere og ledere på plejecentre og i hjemmeplejen generelt
yder en fagligt kvalificeret behandling, pleje og omsorg, og at det tilsvarende gør sig
gældende på vores sygehuse og i hjemmesygeplejen.
./.
I tilknytning hertil kan jeg oplyse, at mine embedsmænd har videresendt de oplysnin-
ger, som ministeriet er blevet gjort bekendt med via pressens dækning af den kon-
krete sag, til Styrelsen for Patientsikkerhed til videre foranstaltning. Jeg kan i den for-
bindelse henvise til min besvarelse af SUU alm. del
–
spm. 136 vedrørende Styrelsen
for Patientsikkerheds håndtering af den konkrete sag. For så vidt angår spørgsmål om
brugen af magtanvendelsesreglerne i serviceloven, kan jeg henvise til social- og in-
denrigsministerens reviderede svar på SOU alm. del spm. 14.
Hvis man oplever forhold, som giver anledning til bekymring for kvaliteten af hjæl-
pen, plejen og omsorgen i ældreplejen, så vil jeg endnu engang fremhæve mulighe-
den for, at alle kan indsende en bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsik-
kerhed vedrørende de konkrete forhold. Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer på
baggrund af indkomne henvendelser, om bekymringerne er af en sådan karakter, at
der er behov for at igangsætte et tilsyn det pågældende sted.
Med venlig hilsen