Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-10-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1907477
Dok. nr.: 989343
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 125 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 125:
”Vil
ministeren garantere, at den nationale handlingsplan på smerteområdet, som
Sundhedsstyrelsen er ved at færdiggøre, vil blive implementeret inden for en over-
skuelig tidsramme? Dette er væsentligt, fordi den tværfaglige rehabiliteringsindsats i
Danmark er langt ringere end i de øvrige nordiske lande.
”
Svar:
Det er vigtigt for regeringen, at patienter med kroniske smerter får den nødvendige
behandling, som oftest kræver en tværfaglig indsats.
Der er med finansloven for 2018 afsat i alt 14,3 mio. kr. i perioden 2018-2021 til en
national smertehandlingsplan med initiativer på smerteområdet. Sundhedsstyrelsen
blev på den baggrund anmodet om en afdækning af smerteområdet med primært fo-
kus på personer med kroniske, ikke-kræftrelaterede smerter, og på baggrund af
denne udarbejde et fagligt oplæg til en national smertehandlingsplan med beskri-
velse af mulige initiativer på området.
Regeringen afventer Sundhedsstyrelsens endelige faglige oplæg til en national smer-
tehandlingsplan. Når det faglige oplæg foreligger, vil regeringen tage stilling til den
videre proces.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Zoheeb Iqbal