Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2086270_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-10-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 1907515
Dok. nr.: 982852
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 119 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V).
Spørgsmål nr. 119:
”Hvordan
vil regeringen konkret sikre, at flere kræftpatienter får behandling til tiden,
jf. Socialdemokratiets løfter fra før valget?
Svar:
Det er afgørende for regeringen, at patienterne i vores sundhedsvæsen får en god be-
handling af høj kvalitet, og at de får den rette behandling til rette tid. Det gælder også
på kræftområdet, da det er afgørende, at kræftpatienter udredes hurtigt og behand-
les rettidigt, for at patienterne får det bedst mulige forløb og de bedst mulige chan-
cer for at overleve kræftsygdommen.
Derfor er det også godt, at der i den nylig indgåede aftale med Danske Regioner om
regionernes økonomi for 2020 fokus er på fortsat at understøtte de nationale mål-
sætninger og konkrete initiativer i Kræftplan IV. Det fremgår også af aftalen, at rege-
ringen og Danske Regioner er enige om at følge op på Rigsrevisionens beretning om
rettidigheden i indsatsen overfor kræftpatienter, og at regionerne i højere grad sikrer
ens behandling for kræftpatienter i hele landet. Det gælder både i forhold til tidlig op-
sporing, gennemførelse af kræftpakkerne og overholdelse af reglerne om maksimale
ventetider.
Det regionale sundhedsvæsen løftes samtidig med 1,5 mia. kr. i 2020, hvilket er mar-
kant større end de seneste fire års økonomiaftaler på sundhedsområdet.
En kræftdiagnose vender op og ned på livet. Ikke bare for den kræftramte selv, men
også for deres familier, og de pårørende er ofte en uvurderlig støtte under sygdom-
men. Derfor skal vi ikke kun hjælpe den kræftramte, men også give bedre hjælp til
pårørende.
Som det fremgår af den politiske forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Ven-
stre, SF og E hedsliste ”Retfærdig ret i g for Da ark”, vil regeri ge
endvidere in-
vitere til forhandlinger om en sundhedsaftale, hvor der blandt andet skal ses på, at
kvaliteten og forebyggelsen i sundhedsvæsenet styrkes, og at forholdende for patien-
ter forbedres.
Forud for en sundhedsaftale ønsker regeringen en inddragende proces, så personale-
grupper og øvrige interessenter kan drøfte udfordringerne på området og komme
med input til løsninger herpå.
SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om, hvordan regeringen konkret vil sikre, at flere kræftpatienter får behandling til tiden, til sundheds- og ældreministeren
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Annemette Juul
Side 2