Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2086272_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-10-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSHM
Sagsnr.: 1907515
Dok. nr.: 979301
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. september stillet følgende spørgs-
mål nr. 113 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V).
Spørgsmål nr. 113:
”Hvor
mange flere læger, sygeplejersker, sosu-assistenter, jordemødre,
ergoterapeuter, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle vil regeringen
sikre, målt ved udgangen af 2020?”
Svar:
Vi har fra regeringens side meldt klart ud, at der skal ansættes mere personale i sund-
hedsvæsenet, og at arbejdsforholdene skal forbedres, så der bliver mere tid til om-
sorg. Det må man gerne måle os på.
Med den aftale regeringen netop har indgået med Danske Regioner om regionernes
økonomi, sikrer vi et løft af sundhedsområdet på ca. 1,5 mia. kr. i 2020. Også kommu-
nerne har ved dette års økonomiforhandlinger oplevet det største løft i mange år.
Pengene giver mulighed for at ansætte mere personale og sikrer en bund under vel-
færden.
Men det handler også om, at der skal være noget personale at ansætte. Derfor har
regeringen i forbindelse med økonomiforhandlinger med kommuner og regioner af-
talt at nedsætte en task force, der frem mod et sundhedsudspil får til opgave at
drøfte vejene til at uddanne og ansætte flere social- og sundhedsmedarbejdere, at ar-
bejdsforholdene forbedres, at flere medarbejdere får mulighed for at gå op i tid og at
nedbringe sygefravær, samt at medarbejdernes kompetencer udnyttes bedst muligt.
Samtidig er parterne med økonomiaftalen enige om at uddanne 100 ekstra læger i al-
men medicin, så vi får nogle flere praktiserende læger til gavn for borgerne.
Med finanslovsforslaget for 2020 lægger regeringen desuden op til at prioritere 300
mio. kr. i 2020 og 600 mio. kr. årligt i 2021-2023 til ansættelse af flere sygeplejersker.
Prioriteringen muliggør, at der kan ansættes 500 flere sygeplejersker i 2020 og 1.000
flere sygeplejersker i 2021.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Sandra Husted Manata