Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20-08-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPCHS
Sagsnr.: 1906006
Dok. nr.: 949745
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. juli 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 10 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares ende-
ligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 10:
”Vil i istere ko
e tere artikle ”Jette døde af sult og tørst”
fra Ekstra Bladet
den 14. juli 2019 samt oplyse, hvad ministeren agter at gøre for at sikre, at det ikke
sker i fremtiden?
Svar:
Den pågældende artikel fra Ekstra Bladet, der henvises til i spørgsmålet, beskriver for
mig at se et dybt tragisk forløb for både den pågældende plejehjemsbeboer og hen-
des pårørende. Som jeg også har udtalt til pressen, så er det helt uacceptabelt, det
der er beskrevet om det konkrete forløb. En sådan afslutning på et langt liv er ganske
enkelt ikke værdigt.
For mig som sundheds- og ældreminister er det afgørende, at ældre borgere og deres
pårørende kan være trygge ved, at plejepersonalet har de nødvendige kompetencer
til at tage sig af vores svækkede ældre. Det gælder ikke mindst, når der er tale om æl-
dre plejehjemsbeboere, der som følge af en demenssygdom har mistet evnen til at
tage vare på sig selv og ikke evner at give udtryk for egne behov. Disse svækkede æl-
dre er fuldstændig afhængige af den pleje og omsorg, der ydes på plejehjemmet.
Med den nationale demenshandlingsplan fra 2017 har en enig satspuljekreds priorite-
ret demensområdet ved at afsætte 470 mio. kr. til i alt 23 initiativer, som på tværs af
sektorer og fagområder er med til at understøtte et løft af området.
Med demenshandlingsplanen er der bl.a. udmøntet 145 mio. kr. fra 2017-2019 til et
praksisnært kompetenceløft i både kommuner og regioner, som skal give blandt an-
det frontmedarbejdere og ledere i kommuner og regioner mere viden om demens.
Der er for mig at se ingen tvivl om, at viden om demenssygdomme og kompetencer
til at håndtere de daglige pleje- og omsorgssituationer, er afgørende for at sikre en
værdig og fagligt kvalificeret pleje af borgere med en demenssygdom.
Det forventes, at mere end 23.000 medarbejdere modtager et kompetenceløft via
initiativet i den nationale demenshandlingsplan.
Det er mit indtryk, at der er rigtig mange dygtige og kompetente medarbejdere inden
for ældreplejen, som dagligt knokler for at levere den bedst mulige pleje og omsorg
for vores svækkede ældre. Selvom vores ældrepleje mange steder er rigtig god, så vi-
ser den konkrete sag, som er baggrunden for nærværende spørgsmål, dog også, at
der nogle steder kan være store udfordringer med at give ældre en ordentlig og vær-
dig pleje.